Skejby Sygehus og Vejle Tekniske Skole hører blandt den absolutte elite herhjemme, når det handler om at konstruere og anvende brugervenlige, offentlige websites.
De to var nemlig blandt vinderne, da Videnskabsminister Helge Sander (V) tidligere i dag uddelte præmier og priser til de bedste offentlige websteder i forbindelse med regeringens Bedst På Nettet-projekt.
Som borgerens indgang til det offentlige, er de offentlige websteder centrale i regeringens ambitioner om at indføre digital forvaltning.
Helge Sander roste udviklingen af de offentlige websteder, men understregede, at man stadig er langt fra mål.
- Der bør fortsat være fokus på brugervenligheden, sagde ministeren.
Vinderne blev Skejby Sygehus, Vejle Tekniske Skole, Elektricitetsrådet,
Helsingør Bibliotek, Sønderjyllands Amt, Grønlandske Kommuners Landsforening og Gentofte Kommune.