Jævn tilfredshed med Fogh et år efter valget

Et år efter Anders Fogh Rasmussen vandt valget erklærer IT-Danmark sig jævnt tilfreds med VK-regeringens indsats, selv om der på en underlig måde fortsat mangler en forløsning. Nu handler det om at holde fokus og begynde at stille de store, strukturelle spørgsmål om, hvad vi egentlig er klar til at ofre, lyder det.

Bedre end ingenting, men ikke noget at huje i vilden sky over.

Anders Fogh Rasmussen må nøjes med middelkarakterer fra IT-organisationerne et år efter, at danskerne stemte ham og hans VK-regering fast på ministertaburetterne på Christiansborg.

Det er i dag præcis et år siden, at Poul Nyrup Rasmussen med desperation i øjnene måtte erkende, at slaget var tabt.

Det skete, mens Venstres Ungdom foran landets fjernsyns­skærme og til blinkende lamper i festlige farver gik amok i en ølnæret festrus på en gammel færge klar til ophug i Københavns Havn.

Anders Fogh Rasmussen overtog prompte Nyrups ambition om at gøre Danmark til verdens bedste IT-nation.

Almindelig tilfredshed
IT-branchens organisationer tøvede ikke med at erklære sig tilfredse med valget 20. november sidste år.

Regeringskiftet ville blive til gavn for IT-udviklingen, hvis ellers Venstre kunne holde, hvad partiet havde lovet, lød vurderingen.

Siden har euforien lagt sig, og den barske hverdag har indfundet sig.

Politiske kameler er blevet ædt, og højtidelige løfter er blevet brudt lige så hurtigt, som man kan sige 'studehandel'. Samtidig er andre løfter blevet indfriet med den største selvfølge i det politiske kræmmermarked på Christiansborg.

Således smuttede regeringens valgløfte om en gratis pc til alle skoleelever fra syvende klasse og op til fordel for lavere afgifter på sprut, sodavand og tobak.

Til gengæld fik forskningen og hjemmepc'erne en saltvandsindsprøjtning, der måske en dag vil vise sit værd.

Grundlæggende glad

I IT-verdenen er der i dag almindelig, men ikke overvældende tilfredshed med Fogh-regeringens indsats for IT-sektoren i det år, der er gået siden valget.

- Vi er grundlæggende glade for den nye regering. Den har skam gjort mange gode ting og er kommet et stykke hen ad vejen, skynder chefkonsulent Jette Baade fra IT-Brancheforeningen sig at sige, da Computerworld Online spørger til regeringens bedrifter og resultater siden valget.

IT-Brancheforeningen er især glad for, at regeringen har genindført hjemmepc-ordningen, på dens bestræbelser på at ændre beskatningen af aktieoptioner samt de løbende initiativer mod den digitale forvaltning.

Til gengæld har det knebet med bevillingerne til forskningen, mener brancheforeningen.

- Der er slet ingen tvivl om, at der skal flere penge til IT-forskningen. Det er et område, hvor det offentliges finansiering halter voldsomt bagefter, og det skal der laves om på, siger Jette Baade, der giver regeringens indsats over året et rundt og måske lidt anonymt otte-tal for "den middelgode præstation".

Løftet pegefinger

Dansk IT - tidligere Dansk Dataforening - er jævnt tilfreds, men løfter dog formanende pegefingeren med opråb om ikke at lade engagementet fise ud i takt med, at nyhedsværdien i IT forsvinder.

- Tiderne og markeds-situationen taget i betragtning, mener vi samlet set, at regeringen har gjort det udmærket. Nu er det helt afgørende, at vi kan holde skruen i vandet, siger direktør Tony Franke.

Dansk IT har siden daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen lancerede sine IT-ambitioner ved sin nytårstale for knap to år siden været glad for de store tanker om at bringe Danmark ind i den absolutte IT-verdenselite.

Organisationen har imidlertid stillet sig kritisk over den praktiske gennemførelse af visionerne, som det ofte har været betydeligt lettere at tænke og formulere end at overføre til virkelighed.

Der tegner sig nu igen visse problemer i horisonten, mener Tony Franke, og de skal løses, inden vi for alvor kan komme videre.

Mangler mod og handlekraft

- Der mangler politisk mod og handlekraft til for alvor at komme ud over skåltalerne. Nu kender vi ambitionerne, og de har ikke ændret sig synderligt. Jeg synes, at det halter lidt med at komme videre, siger han.

Tony Franke peger på, at en fuld opfyldelse af de flotte ambitioner kræver et opgør med hele den offentlige struktur, hvor det alt for ofte ender i storpolitik og ideologiske diskussioner.

- Og i de diskussioner taber IT hver gang, siger han.

- Derfor bliver vi nødt til at spørge os selv, om vi egentlig er villige til at tage konsekvenserne af at følge ambitionen om at gøre det bedst og billigst. Er vi villige til at lave om på hele det offentliges struktur, og for eksempel placere et bestemt områdes IT ét centralt sted. Der ser jeg en mangel på politisk mod og handlekraft, siger Tony Franke.

Det er Dansk Industris gren for IT og Tele, ITEK, ikke enig i. Her har direktør Tom Togsverd kun rosende ord til overs for regeringen.

- Vi giver regeringen 10 med pil opad og har alt mulig grund til at være tilfredse. Vi kan mærke, at vi har fået en meget mere erhvervsvenlig regering og har oplevet en markant positiv holdning til erhvervslivet. Der er i vores øjne blevet taget godt hånd om tingene i det seneste år, siger direktør Tom Togsverd.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra XFlow

    Digitalisering kræver mere end digitale blanketter

    Kommunerne har digitaliseret indgangen for borgerne. Men bag skærmen håndteres mange arbejdsgange stadig manuelt mellem systemer, mails og organisatoriske siloer.

    Netcompany A/S

    Data Management Consultant

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Specialist i Informations- og Datastyring i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Københavnsområdet

    Rambøll Management Consulting

    Senior AI Engineer

    Midtjylland

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

    Lasse Hounsgaard

    IFS Danmark A/S

    Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

    Boris Sudar

    Renewtech ApS

    IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

    Sarah Warm

    IFS Danmark A/S

    Lauren De Ventura,  emagine Expertise A/S, er pr. 1. juli 2026 udnævnt som Chief People Officer, fast del af den globale ledelse og bestyrelsesmedlem. Hun er uddannet HR-ledelse på tværs af konsulent-, staffing- og IT-branchen. Hun beskæftiger sig med skabe rammerne for emagine som et sted, hvor IT-talenter kan opbygge meningsfulde karrierer. Udnævnelse

    Lauren De Ventura

    emagine Expertise A/S