Ericssons administrerende direktør, Kurt Hellström, er igen alt for optimistisk, når det handler om Ericssons resultater for 2003, vurderer en række analytikere ifølge nyhedsbureauet Bloomberg.
Kurt Hellström og Ericsson har nedjusteret sine forventninger til resultatet for indeværende år hele fire gange siden oktober sidste år.
Det til trods forventer Kurt Hellström, at Ericsson igen bliver en god forretning i løbet af 2003.
Lille forbedring
Selskabet regner med, at der vil ske enten en lille bedring eller i hvert fald stilstand i markedet efter et markant fald på omkring 20 procent i 2002.
- Vi planlægger ud fra, at markedet vil holde sin nuværende størrelse til næste år, siger Kurt Hellström.
Førende analytikere fra Deutsche Bank, Morgan Stanley og Lehman Brothers Holding er imidlertid ikke enig i Ericsson-chefens vurdering.
De vurderer samstemmende, at markedet vil droppe yderligere 10 procent eller mere i 2003. Analysehuset Goldman Sachs forudser et fald i markedet på syv procent i 2003, mens JP Morgan forudser et fald på otte procent.
Også Ericsson-konkurrent Nokia forventer, at markedet vil fortsætte sit fald i 2003.
Tidligere fejlbedømt situationen
Ericsson har tidligere fejlbedømt efterspørgslen på selskabets produkter.
Fejlvurderingerne har i vid udstrækning været med til at trække Ericsson ind i en usund spiral af underskud og skrantende regnskaber efter næsten et halvt århundrede med lutter overskud.
Ericssons markedsværdi er i det seneste år faldet med 415 milliarder kroner - eller mere end tre fjerdedele - efter investorerne er begyndt at lufte uro for, hvorvidt efterspørgslen på trådløse netværks-løsninger overhovedet vil vende tilbage.
Det skyldes blandt andet, at Ericssons hovedkunder som for eksempel Deutsche Telekom og France Telecom i øjeblikket har smækket kassen i efter at have brugt mere end 700 milliarder på UMTS-licenser og trådløst netværksudstyr.
De store selskaber slås med enorme gældsbyrder. For eksempel er France Telecoms gæld fire gange større end selskabets markedsværdi.
Analytikere peger desuden på, at mobiltelefonerne er så udbredte i en række lande, at markederne stort set er mættede. Det gælder blandt andet de nordiske lande, hvor så mange mennesker ejer en mobiltelefon, at der kun er lidt plads til regulær vækst, hedder det.
