Telegigant i dansk fremstød for små midler

Med to store kontrakter underskrevet og tre mere på vej er British Telecom ved at få fodfæste på det danske marked. Målet er at sælge infrastruktur, IP-telefoni og dataydelser til multinationale selskaber med mange kontorer.

Efter en fejlslagen satsning på et joint venture med AT&T forsøger British Telecom igen at kapre kunder på det danske marked. Det sker gennem den nordiske afdeling af BT Ignite, som er British Telecoms internationale selskab for bredbånd og kommunikationsløsninger.

Uden at komme med konkrete navne oplyser BT Ignites nordiske chef, Anders Westkämper, at selskabet har indgået to danske kontrakter. Herudover er BT Ignite i slutforhandlinger med yderligere tre store internationale danske virksomheder.

Målgruppen for BT Ignite er store multinationale virksomheder, som har kontor flere end 10 steder og derfor kan drage nytte af BT?s veludbyggede netværk. Kontrakterne ligger typisk på to millioner kroner om året og opad.

Svensk kontor

Indtil videre har det svenske kontor tre ansatte, som hovedsageligt arbejder med danske muligheder og danske kunder. Næste år er planen, at BT Ignite skal ansætte et par salgsfolk og åbne eget kontor i Danmark.

Målet er næste år at få 10 til 12 nye danske kunder.

- Vores position er lille, men vi planlægger at vokse hurtigt, specielt ved at få store internationale selskaber som kunder. Målet er ligesom i resten af Europa at vokse 30 procent om året, siger BT Ignites administrerende direktør, Andy Green, om det nordiske marked til Computerworld Online.

Fra British Telecoms centrale center i Bruxelles overvåges 57.000 kilometer fiberkabler i 16 lande.
Da BT først gjorde sit indtog på det danske marked, skete det for et par år siden med selskabet Concert, som var et joint venture mellem BT og den amerikanske telegigant AT&T.

Det samarbejde blev dog afbrudt sidste år og alle aktiviteter overtaget af British Telecom, hvilket gav et tab på alene 39 millioner kroner i Danmark.

Ifølge Andy Green kan den nye satsning på det danske marked ske til en væsentlig lavere pris.

- Jeg forventer, at vi kun skal foretage moderate investeringer for at få nye kunder. En stor del af vores forretning kommer fra virksomheder, der skal bruge netværk i Norden, men indgår kontrakten i det land, hvor hovedkontoret ligger, siger Andy Green.

Multinationale virksomheder

Et eksempel er koncernen Unilever, der blandt andet ejer varemærkerne Magnum, Dove, Lipton og Knorr. Unilever har netop i denne måned indgået en aftale til en værdi af 7,5 milliarder kroner med British Telecom, og den aftale dækker også Unilevers kontorer i Danmark.

Tre ud af BT Ignites ti største kunder er mobilselskaber, og Andy Green nævner Orange i Danmark som en kunde BT Ignite gerne ville have i folden.

Ellers er finansielle virksomheder, forsikringsselskaber og store farmaceutiske firmaer på listen over mest ønskede kunder hos BT Ignite.

- Vi vil ikke konkurrere på små og mellemstore virksomheder, men tilbyde forbindelser til store forretningskritiske netværk, siger Andy Green.

Et centralt element i British Telecoms satsning på et lille marked som Danmark er et nyt overvågningscenter, som blev officielt åbnet i Bruxelles i sidste uge.

Fra centret overvåges British Telecoms europæiske backbone-netværk, som består af 57.000 kilometer fiberkabler, der dækker 16 lande og mere end 300 byer.

Den centraliserede kontrol af netværket skal give overblik over alle ressourcer på netværket og derfor bedre muligheder for at omdirigere trafikken, hvis der er stort pres på dele af netværket.

British Telecoms seneste kvartalsregnskab, som blev offentliggjort for knap tre uger siden, viste, at selskabet har klaret sig bedre end ventet. Således er indtjeningen før skat steget med 55 procent til godt 5,8 milliarder kroner.

Annonce

Statens IT

Statens IT søger 3 fuldtidskoordinatorer

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Specialister til Netværksoperations til Forsvarets nye Digitale Backbone

Midtjylland

Capgemini Danmark A/S

Java Engineer

Københavnsområdet

Annonceindlæg fra Geoinfo

Digitale tvillinger: GIS skaber sammenhæng på tværs af systemer

GIS forbinder modeller, sensordata og drift i en geografisk sammenhæng. Sådan skaber det værdi – og her er de centrale valg for IT.

Navnenyt fra it-Danmark

Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

Morten Jakobi

Fellowmind Denmark A/S

Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S

Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S