Open source-version af .Net tager form

Det såkaldte Mono-projekt sender nu en open source-version af Microsofts ASP.net på gaden. Mono-projektet sigter mod at udvikle en fuld open source-version af Microsofts .Net. Målet vil blive nået til næste år.

Udviklerne af open source-projektet Mono har sendt en opdateret version på gaden, der tillader programmører at skrive .Net-applikationer baseret på styresystemerne Linux og Unix.

Dermed nærmer målet med Mono-projektet sig: Nemlig at udvikle en fuld open source-version af Microsofts .Net-udviklingssoftware, der ellers inkluderer udviklings­værktøjer, online-service og software til alle versioner af Microsofts Windows-styresystem.

Afsluttes næste år

Mono-projektet har open source-selskabet Ximian i front. Selskabet regner med, at projektet er afsluttet engang til næste år, hvor alle udviklere efter planen skal være i stand til at bygge .Net-applikationer, der kører på Linux og Unix.

Chefen for Mono-projektet, Miguel de Icaza, oplyser, at Mono i sin sidste opdatering indeholder en open source-kompatibel version af Microsofts ASP.net, der anvendes i mange interaktive websites.

Monos ASP.net-server kan arbejde med adskillige databaser som for eksempel Oracle, Microsofts SQL Server, Sybase, MySQL og Postgres.

Læs mere om Mono-projektet her.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

Casper Voldstedlund

Systematic A/S

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

Andreas Dyngberg Pedersen

Norriq Danmark A/S

Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank