Det danske samfund kan spare milliarder af kroner, hvis regeringen pålægger bankerne at udvikle Dankort-systemet, så Dankortet fremover kan bruges til andet end betaling.
Det mener Foreningen for Dansk Internet Handel (FDIH), der peger på, at mange institutioner - både offentlige og private - planlægger at bygge ny digital infrastruktur i de kommende år med hver deres nøgle.
Det vil føre til store overinvesteringer og for dårlig udnyttelse - og det vil være både dumt og dyrt, mener foreningen.
- Alene på anlægssiden vil man kunne spare milliarder ved at koordinere infrastrukturen bag de digitale løsninger, siger formand for FDIH, Gert Birnbacher, til Computerworld Online.
Et væld af funktioner
Bankerne er i forvejen en magtfuld spiller indenfor plastickort, og et udviklet Dankort på en fælles infrastruktur vil give mulighed for, at bankerne kan byde ind på et væld af nye funktioner.
Dankortet kan indeholde den kommende digitale signatur, Brobizz, rejsekort, sygesikring, kørekort og mange andre ting, som vi i dag bruger forskellige plastickort til.
Langt de fleste kontant-automater indeholder i dag en chiplæser, der skal tages i anvendelse, når bankerne til foråret begynder at sende chipbaserede kort på gaden.
De indbyggede chip vil gøre det muligt at anvende kortene på internettet og mange andre steder. FDIH peger på, at det er nødvendigt, at bankerne bliver pålagt at koordinere systemet - præcist som det var tilfældet, da Dankortet blev udviklet.
- Hvis markedet ikke var blevet pålagt et fælles system, ville vi i dag have haft 15 forskellige typer Dankort og 15 forskellige typer pengeautomater herhjemme. Dankortet blev en kæmpesucces, fordi infrastrukturen bag det blev koordineret, siger Gert Birnbacher.
Banker: Lad markedskræfterne råde
Bankerne kan godt se fornuften i FDIH's forslag, så længe det indebærer, at de kan tjene penge på det. Det kan de ikke i dag, hvor den såkaldte paragraf 14 forbyder dem at opkræve gebyr for brug af kortet.
Skal bankerne gå helhjertede med i en videreudvikling af Dankortet, kræver det, at denne paragraf bliver fjernet, fastslår Finansrådet, der er interesseorganisation for bankerne.
- Hvis paragraf 14 bliver fjernet, vil bankerne bakke op om en fælles Dankort-løsning. Det ville nemlig betyde, at man kan vurdere, om der er forretningsmæssig økonomi i nye løsninger. Er der det, vil bankerne naturligvis ikke lade det ligge. Men vi er under ingen omstændigheder interesserede i at blive pålagt noget, siger vicedirektør i Finansrådet, Klaus Willerslev-Olsen.
I FDIH mener Gert Birnbacher, at bankerne får meget ud af en fælles løsning under alle omstændigheder, fordi der vil opstå en netværks-effekt. Det konsortium, der står bag en fælles løsning, vil have en stigende placering i markedet, fordi flere og flere vil komme med.
- Men det vil kræve, at vi hjælper markedskræfterne lidt på vej. Vi skal kun have ét kort, som skal kunne bruges i både den 'rigtige' og den digitale hverdag. Det vil spare danskerne for en ekstra pung til de mange plastickort og samtidig holde styr på mange forskellige passwords, siger Gert Birnbacher.
