Politiet: Net-reklamer for bookmakere er lovlige

Hverken politiet eller statsadvokaturen mener, at Ekstra Bladet har gjort noget ulovligt ved at sælge bannerannoncer, der linker til udenlandske spiludbydere. Ekstra Bladet blev ellers anmeldt af Skatteministeriet.

Statsadvokaten har droppet sigtelserne mod Ekstra Bladet, som var anklaget for at linke til udenlandske spiludbydere fra avisens hjemmeside.

- Vi mener ikke, at der er holdepunkter nok i Tips- og Lottoloven til at sige, at der er tale om videreformidling af spil, siger Henrik Aagard, der er assessor ved Statsadvokaturen for København, til Computerworld Online.

Efter hans vurdering kræver det mere end aktive links til udenlanske spiludbydere, førend der er tale om reel videreformidling.

Indklaget af Skatteministeriet

Oprindelig havde Skatteministeriet skrevet til en række netmedier og bedt dem om at fjerne links til udenlandske spiludbydere. Baggrunden var Tips- og Lottolovens paragraf 10, der siger, at det er forbudt at formidle deltagelse i udenlandske væddemål.

Ekstra Bladet valgte som det eneste websted at beholde bannerannoncerne med links, og det fik Skatteministeriet til at indklage avisens daværende internetchef Hans Larsen for Københavns Politi.

Københavns Politi mente ikke, at lovgivningen gav grundlag for at lægge en sag an og gav derfor sagen videre til Statsadvokaturen, som altså kom frem til den samme afgørelse.

- Jeg er meget tilfreds med afgørelsen, specielt fordi statsadvokaten er kommet frem til det samme, som vi har sagt hele tiden. Skatteministeriet har forsøgt at bruge nogle paragraffer, som aldrig har været tænkt i sammenhæng med internettet, siger Hans Larsen, der i dag er forlagschef på Ekstra Bladets Forlag.

Ifølge Hans Larsen giver bannerannoncerne fra udenlandske spiludbydere en væsentlig indtægt, og derfor har sagen været vigtig for Ekstra Bladet.

Nyt forslag gør reklamerne ulovlige

Skatteministerien, som oprindelig tog sagen op, har mulighed for at anke statsadvokatens afgørelse til rigsadvokaten.

Det er dog ikke sikkert, at det er nødvendigt, for Folketinget har netop førstebehandlet en ny Tips- og Lottolov, som er fremsat af skatteminister Svend Erik Hovmand (V).

Et af lovforslagets hovedelementer er nye forbud mod reklamering, markedsføring og formidling af ulovlige spil med fokus på spil, som udenlandske bookmakere udbyder på internettet, og som udgør en konkurrent til statsmonopolet Dansk Tipstjeneste.

Hvis loven vedtages, vil det blive straffrit for danskere at deltage i ulovlige spil for eksempel via internettet. Myndighedernes indsats skal i stedet koncentreres om udbydere og formidlere af ulovlige spil, som har den økonomiske fortjeneste af spillene.

Relevant link

http://www.ft.dk/Samling/20021/lovforslag_oversigtsformat/L111.htm" target="_blank">Skatteministerens forslag til ændring af tips- og lottoloven

Annonce

Event: Computerworld Summit 2027 - Aarhus

Digital transformation | Aarhus C

Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 250 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i København viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

25. maj 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S

IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Pernille Solvig Graux som Senior Director, Demand Generation. Pernille skal især beskæftige sig med Demand Generation i Europe North. Pernille kommer fra en stilling som Director, Commercial Excellence hos Kahoot. Pernille er uddannet Akademiøkonom. Pernille har tidligere beskæftiget sig med kommerciel ledelse med fokus på salg og marketing. Nyt job

Pernille Solvig Graux

IFS Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job