Underskud får Siebelchef til at droppe millionløn

Stifteren af Siebel-koncernen, Thomas Siebel, dropper med et snuptag alle sine aktieoptioner i selskabet, efter Siebel måtte indkassere et underskud på 263 millioner kroner i fjerde kvartal.

Topchef og stifter af software-selskabet Siebel, Thomas Siebel, har droppet aktieoptioner til en værdi af 388 millioner kroner, der ellers var en del af hans lønpakke, skriver Financial Times.

Det er sket for at afværge en række af de øvrige aktionærers bekymring over beløbets størrelse, efter Siebel måtte indkassere et tab på 263 millioner kroner i fjerde kvartal.

Det rammer selskabet, der i samme kvartal året før kom ud med et plus på 460 millioner kroner.

Resultatet er dog bedre end tredje kvartal i år, hvor Siebel fik et underskud på 639 millioner kroner.

Aktieandel reduceres

Thomas Siebel har modtaget aktieoptionerne over de seneste fire år.

Hans beslutning reducerer med et pennestrøg hans aktieandel i Siebel fra 13,5 procent til 10,7 procent.

Hans beslutning afspejler en stigende uro blandt aktionærer i teknologi-branchen over den udbredte brug af aktieoptioner som en del af topchefernes løn.

Teknologibranchen har været ramt af faldende aktiekurser i det seneste år, og derfor ser mange aktionærer misbilligende på, at topcheferne kan hæve store millionbeløb, mens de øvrige aktionærernes værdier smuldrer.

Det har tidligere fået blandt andet Yahoo til at erklære, at brugen af aktieoptioner som løn skal begrænses fremover for at undgå udvanding af aktionærernes indtjening.

Aktieoptioner har ellers længe været en populær aflønningsform i IT-branchen. Indtil IT-boblen brast så de fleste aktionærer gennem fingre med den afslappede brug af optionerne, fordi der var penge nok til alle.

Efter krisen kom, er opmærksomheden på økonomi og afkast imidlertid blevet en helt anden.

Thomas Siebels aktieoptioner har været meget mere værd end de nuværende 388 millioner kroner, men Siebels faldende aktiekurser har fået værdien af aktierne til at falde.

Var Siebels aktiekurser steget med fem procent om året, som planlagt, ville aktieoptioner i dag have været 943 millioner kroner værd.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

Ida Laursen

Norriq Danmark A/S

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

Maria Binger

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S