Sander: Vi skal betale mere for viden

Både skatteyderne og erhvervslivet skal at investere massive summer i forskning og uddannelse i de kommende år, mener regeringen. Viden, forskning og udvikling er de eneste midler til at sikre Danmark til fremtiden.

Danmark skal være langt bedre til at få det offentliges hjerner og erhvervslivets ideer og penge til at spille sammen, hvis Danmark skal være konkurrencedygtigt som vidensamfund i fremtiden.

Det mener videnskabsminister Helge Sander (V). Han præsenterede torsdag regeringens nye videnhandlingsplan - Viden i vækst - som netop skal bringe Danmark i front som vidensamfund.

Regeringen vil have flere højtuddannede, mere forskning og bringe erhvervslivet og forskningsmiljøerne tættere sammen.

Nye tider kræver nye ideer

Det kræver en holdningsændring. Både borgere og erhvervsliv skal være klar til at trække pungen op af lommen.

Især ønsker regeringen, at erhvervslivet får penge på bordet og øger sit engagement i udvikling og forskning.

Det er nemlig virksomhederne, der i den sidste ende skal skabe økonomisk vækst, hedder det, mens det offentlige til gengæld skal levere de højtuddannede medarbejdere, grundforskningen og dele af den nødvendige viden.

- Det vil blive en meget voldsom proces, hvor mange vil blive nødt til at tænke og handle anderledes, end de er vant til, siger Helge Sander.

Han understreger, at pengene efter regeringens opfattelse vil være givet godt ud.

- Og i det billede er det afgørende, at skatteyderne får en bedre forståelse for forskningen, som koster mange penge, og som vil komme til at koste endnu flere, siger ministeren.

Det samme gælder erhvervslivet, mener han.

- Også de virksomheder, der på sigt skal udnytte den ny viden, skal forstå, at de investerer i noget, der først giver pote om flere år. Til gengæld er indtjeningen så meget desto større, siger Helge Sander.

Bydende nødvendigt

Han understreger, at det er bydende nødvendigt at øge brugen af de kloge hjerner, hvis velfærds-niveauet herhjemme skal opretholdes.

Videnskabsministeriet konkluderer, at den såkaldte videntunge produktion - der blandt andet tæller IT, biotek, lægemiddelindustrien og lignende - kaster betydeligt flere penge af sig per ansat end den traditionelle industriproduktion.

- Så alle vil få en langt større indtægt, i det øjeblik vi får flyttet medarbejderne over i den videntunge produktion. Man kan se det på skatteindtægterne i de kommuner, hvor videnproduktion er dominerende. De er langt højere end i andre kommuner, siger Helge Sander.

IT-Brancheforeningen erklærer sig tilfreds med Helge Sanders videnstrategi.

- Det er meget positivt, at regeringen nu samler kræfterne for at udnytte de danske videnmiljøer mest muligt. Hvis ikke vi sætter ambitionerne højt, er der jo ingen, der vil investere i et samarbejde med danske virksomheder, siger Jakob Lyngsø, der er direktør for foreningen.

Regeringen har afsat i omegnen af 3,5 milliarder kroner til forskning og innovation mellem 2003 og 2005. Heraf stammer de 1,2 milliarder fra UMTS-auktionen forrige år.

Relevant link

Regeringens videnstrategi

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Barco

    Er jeres mødelokaler sikre nok?

    Den moderne arbejdsplads er i stigende grad afhængig af mødelokaler til at fremme samarbejde, men dette skift medfører også stigende sikkerhedsudfordringer.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S

    Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

    Jan Julin

    Genetec

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

    Maria Juliane Friedrichsen

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

    Maria Binger

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,