Dico-selskabet BabelTech konkurs

Et af venturekapitalisten Michael Konnerups porteføljeselskaber, BabelTech, begærede sig selv konkurs i sidste uge. Markedet for BabelTechs produkter til at måle kvaliteten af internetforbindelser forsvandt.

Kundelisten var der intet i vejen med. DR Online, Berlingske Tidende, Jubii og Eterra var nogle af de selskaber, der fik foretaget målinger af gennemstrømningen på deres datalinjer af det danske selskab BabelTech.

Alligevel måtte selskabet i sidste uge begære sig konkurs med en milliongæld.

BabelTech udspringer af en af landets første netcafeer, Babel, og blandt investorerne var Michael Konnerups ventureselskab, Dico.

Det er imidlertid fortid, efter BabelTech 27. januar begærede sig selv konkurs. Kurator i konkursboet efter selskabet, advokat Michael Ziegler, Plesner Grønborg Svane, anslår de frie midler i boet til 100.000 kroner.

Passiverne beløber sig til 6,2 millioner kroner. De fordeler sig på ekstern gæld på 2,2 millioner kroner og et ansvarligt lån på fire millioner kroner.

Markedet forsvandt

Ifølge stifter og administrerende direktør i BabelTech, Niels Christian Shannon, var det dotcom-bølgens endeligt, der ramte selskabet. Kunderne investerede mindre i produkterne, og markedet svandt ind.

- Interessen for at måle og veje kvaliteten af en netforbindelse forsvandt også. Virksomhederne køber bare mere båndbredde, hvis de er utilfreds med kvaliteten, siger han.

Niels Christian Shannon vurderer, at målinger af trafikmønstre er endt som noget, der optager forskere mere end virksomheder og privatkunder.

Han og andre folk fra BabelTech er imidlertid i færd med nye forretninger, hvor de udvikler programmer for især tyske kunder.

- Det er rimeligt low-key. Vi sidder og koder. Det er det, som vi er gode til. Jeg kan ikke sige, præcis hvad vi arbejder med, andet end at det er samme emneområde som BabelTech, siger Niels Christian Shannon.

BabelTech har ikke offentliggjort regnskab for regnskabsåret 2001-2002.

Af Købmandsstandens Oplysningsbureau fremgår det, at selskabet i 2000-2001 fik et underskud på 5,6 millioner kroner og havde en negativ egenkapital på 5,1 millioner kroner.

Annonce

BEC Financial Technologies

Business Continuity Manager - Technical

Region Sjælland

Forsvarets Efterretningstjeneste

Critical Operations Technicians (ITI) søges til FE’s nye datacentre

Københavnsområdet

Netcompany A/S

Microsoft Operations Engineer

Nordjylland

Annonceindlæg fra gavdi

AI er blevet en del af arbejdsdagen - men er vi klar til at bruge den?

AI bliver først for alvor en del af arbejdet, når teknologien integreres i den måde, vi arbejder på. At have adgang til AI betyder ikke nødvendigvis, at medarbejderne er klar til at bruge den.

Navnenyt fra it-Danmark

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network

Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Allan Hougaard

Sparinvest

IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

Annette Macsay Mostrup

IFS Danmark A/S