CSC giver klart sine konkurrenter baghjul, når det handler om at vinde store IT-udbud i det offentlige.
Det viser en ny undersøgelse, som Center for Digital Forvaltning har udarbejdet på baggrund af oplysninger fra De Europæiske Fællesskabers Tidende.
Ifølge undersøgelsen blev CSC det mest vindende IT-selskab i 2002, hvor selskabet vandt 12 af de 122 offentlige ordrer, der kom i EU-udbud herhjemme.
Administrerende direktør i CSC, Ingelise Bogason, peger på, at CSC i mange år har været en stor spiller i den offentlige sektor herhjemme.
- Det har jo givet et industri-kendskab. Vi har traditionelt en stor samhandel med den offentlige sektor, og det betyder, at vi er godt inde i den måde, som det offentlige fungerer på, siger hun.
Seks selskaber dominerer
Sammenlagt var det offentlige IT-marked domineret af seks selskaber, der tilsammen vandt hver tredje af de 122 EU-udbud med en samlet værdi på omkring halvanden milliarder kroner.
De seks selskaber - CSC, WM Data, Ementor, KMD, Eterra og PLS Rambøll - vandt tilsammen 40 udbud i 2002.
Efter CSC blev WM-data blev det næstmest selskab med otte sejre i ordrebogen, mens Ementor vandt syv og KMD fem udbud. Eterra og PLS Rambøll vandt hver fire EU-udbud.
En stor del af de leverede løsninger var specialudviklede til de forskellige myndigheder, og det bør give stof til eftertanke, mener Troels Andersen fra Center for Digital Forvaltning.
Han peger på, at Finansministeriet tidliger har anbefalet, at den digitale forvaltning skulle baseres på standardløsninger. Det skete efter Amanda-sagen, der i høj grad åbenbarede faldgruberne ved specialudviklede løsninger. Det bør derfor vække opmærksomhed, at mere end hver femte løsning i 2002 var specialudviklet.
- Det er klart, at gamle systemer ikke kan udskiftes fra den ene dag til den anden. Men spørgsmålet er, om der fra centralt hold er blevet gjort nok for at følge op anbefalingen, siger Troels Andersen.
KMD: Tallene skal tages med et gran salt
I KMD - der bygger hele sin forretning på offentlig IT - tager administrerende direktør Lars Monrad-Gylling tallene med et gran salt.
- Jeg kigger jo ikke på antallet af vundne udbud, men på markedsandele og på, om forretningen går den rigtige vej. Og det gør den. KMD havde sidste år en vækst på fem procent, og det synes vi er flot i betragtning af, hvordan markedet ellers ser ud nu. Så jeg har faktisk et godt billede af 2002, siger han til Computerworld Online.
Han peger på, at flere af de udbud, som KMD landede sidste år, hører blandt de "store brikker," som han siger. De tæller blandt andre store opgaver i kommunerne Farum, Frederikshavn, Aalborg og Randers.
KMD's egne regnskaber viser iøvrigt ni sejre i 2002 og ikke fem, som det fremgår af undersøgelsen.
Det skyldes ifølge Troels Andersen fra Center for Digital Forvaltning, at det langtfra er alle offentlige myndigheder, der offentliggører, hvem der har vundet et udbud på trods af, at myndighederne er forpligtede til det.
Antal udbud falder
Undersøgelsen indikerer, at antallet af offentlige EU-udbud, der er meldt til De Europæiske Fællesskabers Tidende, falder.
I løbet af de første to kvartaler blev der tilsammen sendt omkring 70 IT-opgaver i EU-udbud. Dette antal faldt til sammenlagt 50 i de sidste to kvartaler i 2002 - et fald på 30 procent.
Troels Andersen fra Center for Digital Forvaltning understreger, at centret alene har kigget på antallet af lukkede ordrer i 2002.
Flere af de gamle ordrer, der er blevet tegnet i de foregående år, løber imidlertid over tre-fire år, og derfor kan markedsfordelingen godt være anderledes end det billede, som undersøgelsen tegner.
I EU skal statslige kontrakter på over 1,2 millioner kroner og kommunale og amtslige ordrer på over 1,8 millioner kroner sendes i EU-udbud.
I 2002 sendte staten flest IT-opgaver i EU-udbud.
