Det første årsregnskab fra den elektroniske postkasse til rudekuverter, E-Boks, får blinkende røde tal på bundlinien.
Selskabets første år i drift resulterede i et underskud på omkring 18 millioner kroner.
Det fremgår af medejeren Post Danmarks årsregnskab, der blev offentliggjort lige før påske.
E-Boks' administrerende direktør, Henrik Andersen, ønsker ikke at udtale sig om E-Boks' regnskab, i det det endnu ikke er godkendt af selskabets bestyrelse. Det sker ved udgangen af måneden.
Forventede et underskud
Henrik Andersen vedkender dog, at E-Boks kommer ud med et underskud i omegnen af 18 millioner kroner efter sit første fulde regnskabsår i drift.
- Vi havde ventet et resultat i den størrelsesorden. Man kan sige, at det var en del af planen. Man laver jo ikke overskud fra den ene dag til den anden, siger han til Computerworld Online.
E-Boks gik i luften i 2001 og ejes i dag af KMD, DMdata og Post Danmark.
Siden lanceringen har selskabet oplevet en pæn tilgang af virksomheder og offentlige myndigheder, der alle har set E-Boksens muligheder for at spare penge på porto og administration.
Med E-Boks kan de sende regninger af sted ved blot at trykke nogle få gange på musetasten i modsætning til papir-kuverterne, der skal udfyldes, udskrives og dernæst udsendes til borgeren med postbudet.
Blandt andet tilbyder 257 af landets 271 kommuner nu den elektroniske løsning til deres borgere, ligesom især bankerne - der typisk sender mange breve ud til deres kunder - har været interesserede.
Det kniber lidt mere med at få danskerne til at sige ja til at lade pensionspapirer, lønsedler og kontoudtog lande i den elektroniske postkasse frem for på entregulvet i en flad rudekuvert af den gammeldags slags.
Det kastede for eksempel langt fra det forventede antal kunder af sig, da Danske Bank i november 2001 introducerede E-Boks for sine 700.000 netbank-kunder direkte fra netbanken.
- Vi har fået rigtigt mange kontrakter i hus, men det tager lidt længere tid at få brugerne ind, end vi havde regnet med, siger Henrik Andersen.
Hønen og ægget
E-Boks tjener penge på, at virksomhederne betaler en krone til selskabet per elektronisk brev, der formidles via boksen.
Skal denne model fungere og være lukrativ, kræver det, at virksomhederne har et stort antal brugere, som de kan sende til.
Omvendt kræver brugerne, at de kan modtage elektroniske dokumenter fra mange virksomheder, hvis de overhovedet skal mønstre interesse for E-Boks.
- Det er jo hønen og ægget. Brugerne kommer først, hvis de kan elektroniske rudekuverter fra rigtigt mange selskaber og myndigheder, der til gengæld først bliver rigtigt interesserede, hvis de kan nå mange kunder, siger Henrik Andersen.
Forventer fordobling inden nytår
E-Boks-direktøren er dog fortrøstningsfuld, når det handler om fremtiden.
- Vi får i øjeblikket et par tusinde nye brugere om ugen, og jeg mener ikke, at 160.000 tilmeldte brugere på halvandet år er så ringe endda. Vores mål er at nå 300.000 brugere inden af udgangen af året, og det finder vi realistisk at nå, siger han.
Henrik Andersen peger på, at langt de fleste større banker - med undtagelse af Jyske Bank og Nordea - i øjeblikket er tilmeldt E-Boks, der samtidig forhandler med blandt andre teleselskaberne Orange og Sonofon.
Hertil kommer blandt andet en række benzinselskaber, som tilbyder at udsende fakturaer og andre breve elektronisk.
- Nu skal vi bare have flere afsendere i boksen, og vi skal være bedre til at kommunikere mulighederne ud til borgerne, siger Henrik Andersen, der forventer, at e-Boks vil nå break even inden for et par år.
- Det er et gigantisk marked med flere end en milliard forsendelser om året. Det skal bare løbes i gang, siger han.
