Minister: Øget overvågning nødvendig

Justitsminister Lene Espersen (K) har ikke meget fidus til den kritik, som IT-fagforbundet Prosa har rettet mod rockerloven. I et svar til Folketingets Retsudvalg afviser Justitsministeriet alle Prosas kritikpunkter. Der kommer ingen industrispionage, og ingen vil misbruge loven, fastslår ministeriet.

Justistminister Lene Espersen (K) afviser blankt IT-fagforbundet Prosa, der har rettet en sønderlemmende kritik mod den såkaldte rockerlov, som er ved at blive behandlet i Folketinget.

Prosa mener, at rockerloven er et voldsomt anslag mod danskernes retssikkerhed, fordi den via såkaldt dataaflæsning øger politiets ret til at aflytte og overvåge indholdet på private pc'er.

Det vil blandt andet kunne ske ved hjælp sniffer­programmer, der løbende kan aflæse og registrere alle oplysninger på en computer, inden de krypteres i en e-mail eller lignende.

Afsnit bliver ikke droppet

Prosa kalder selv loven for "overvågningsloven" og opfordrer Folketinget til at helt at droppe afsnittene om dataaflæsning.

Det bliver der imidlertid ikke tale om. Det fremgår af et svar fra Lene Espersen til Folketingets retsudvalg.

Her sammenstiller ministeren dataflæsningen med aflytning af rum og telefoner og med hemmelig ransagning, som politiet har lov til i dag.

- Muligheden for at kunne foretage dataaflæsning har fået afgørende betydning for politiets muligheder for at få oplysning om alvorlig kriminalitet, skriver Justitsministeriet i sit svar til Folketingets Retsudvalg.

Det skyldes blandt andet, at de organiserede kriminelle i stigende omfang anvender kryptering, bedyrer Justitsministeriet, der derfor fastslår, at politiet "ikke som hidtil kan nøjes med for eksempel telefonaflytning."

Frygter overvågningen

Prosa lancerede i sidste uge websitet 1984.dk, der indeholder forskellige firewalls og gode råd til, hvordan privatpersoner og virksomheder hindrer politiet i at bane sig vej ind på computere.

Prosa frygter blandt meget andet, at industrispioner vil udnytte de bagdøre, som politiet efterlader bag sig, når de har været inde og snuse på en computer.

- Politikerne siger, at loven er rettet mod organiseret kriminalitet, men den vil reelt åbne for, at politiet kan hacke sig ind på folks computere. Vi er dybt bekymrede for de bagdøre, som det åbner. Kan politiet hacke sig ind, kan andre jo også, sagde Prosas formand, Peter Ussing, til Computerworld Online i sidste uge.

Det afviser Justitsministeriet, der forsikrer, at politiet vil sørge for, at uvedkommende ikke kan få adgang.

Justitsministeriet affejer desuden Prosas bekymring over, at politiet med den nye lov i hånden får adgang til alle filer og dokumenter på en given computer. Det vil sige, at politiet kan læse kærestebreve, e-mail, ikke-færdige udkast, arbejdspapirer, pinkoder, se billeder, lytte til musik og meget andet.

Adgang til alt er netop formålet

Ministeriet fastlår kortfattet i sit svar, at adgangen til samtlige oplysninger på en computer "netop er formålet med dataaflæsning" og altså netop det, som loven handler om.

En række førende juridiske eksperter har kritiseret rockerloven for at bryde med retssikkerheden. Det gælder blandt andet Dommerforeningen, advokater, dommere, juraeksperter, tidligere højesteretspræsident Niels Pontoppidan samt landsdommer i Østre Landsret, Holger Kallehauge.

Lovforslaget til lov L218 - som rockerloven hedder officielt - skal andenbehandles i Folketinget i morgen, tirsdag, og ventes vedtaget 4. juni med et bredt flertal bestående af regeringspartierne, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne.

Relevante link

Justitsministeriets svar til Folketingets Retsudvalg og Prosa

Justitsministeriets forslag til den ny rockerlov

Læses lige nu

    Annonce

    Event: SAP Excellence Day 2027

    It-løsninger | Online og København

    Oplev stærke cases og de nyeste muligheder med SAP, fysisk eller online.

    9. februar 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

    Jan Julin

    Genetec

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
    Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

    Johnny Krogsboll

    Arctic Wolf Networks

    Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

    Casper Voldstedlund

    Systematic A/S