Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
I 2022 havde science fiction-filmen ”Everything all at once” præmiere.
Den handler om en kvinde, der bevæger sig i flere parallelle universer, hvor forskellige version af hendes liv udfolder sig alt efter, hvilke valg hun træffer. Alle de forskellige forløb sker samtidig.
Det er absurd og morsomt.
Og så minder det påfaldende meget om den virkelighed, vi står midt i. Dog i ét og samme univers.
For alt sker også samtidig lige nu. Enorme forandringer på daglig basis.
AI blot en af flere
Men vi har svært ved at forholde os til det. Vi har en tendens til at zoome ind på en enkelt faktor.
Lige nu er den ene faktor, som trækker de fleste overskrifter og sætter dagsordenen på ledelsesgangen og i bestyrelserne, AI, og hvordan virksomheder skal forholde sig til den nye teknologi.
Men vi kan som ledere ikke nøjes med at fokusere på AI.
Det er måske den største misforståelse, vi begår lige nu.
Formentlig den misforståelse, der medfører, at vi som ledere ikke i tilstrækkelig grad laver de helt grundlæggende ændringer, der er brug for.
Retfærdigvis skal det siges, at det historisk været reglen, at der kun var ét sæt tektoniske plader ad gange, der satte sig i bevægelse. Og således kun én revolutionerende faktor at forholde sig til.
Men det er fortid. Vi bliver ramt fra alle sider. Konstant. Militære konflikter, geopolitiske forandringer, nye handelsalliancer, klimaforandringer, cybertrusler, handelskrige, ændrede værdikæder og så videre.
AI er altså blot en af flere forandringer, der har potentiale til enten at erodere virksomhedens eksistensgrundlag eller åbne for nye markeder, forretningsområder og samarbejdspartnere.
Når landskabet ændrer sig
Det betyder, at virksomheder skal lave helt grundlæggende forandringer i både ledelse, organisation og kultur.
Man taler ofte om, at medarbejdere skal være omstillingsparate, men det er hele virksomheden, der skal være omstillingsparat. Eller transformationsparat.
For når verden transformerer sig konstant, og forandringer kommer fra alle sider på én gang, så kræver det en ledelsesform, organisation, men fremfor alt kultur og praksis, der kan absorbere det, tage det ind som kilde til nye spørgsmål, fælles refleksion, læring, nye perspektiver og tegning af nye kort at navigere efter.
For man kan ikke bevæge sig sikkert fremad, hvis man forsøger at styre efter et kort, der ikke længere afspejler landskabet.
CIO’ens rolle i flux
Det er klart, at de store forandringer påvirker alle.
Men CIO’en i særlig grad. Det er mange år siden, vi gjorde op med idéen om, at it blot var en funktion eller teknologi, og indså, at den er en integreret del af hele virksomheden.
Fra organisation og ledelse til forretningsmodel og strategi.
Men hvilken rolle skal CIO’en så spille i denne konstante tilstand af opbrud?
I en virkelighed, der kræver konstant transformation af virksomheden; Hvordan kan vi som ledere bringe CIO’en bedst i spil og sikre, at han/hun kan gå fra primært at være teknologiansvarlig til at være virksomhedens vigtigste transformationsleder?
Det er et kompliceret spørgsmål, men et enkelt svar er, at vi som ledere skal give CIO’en mulighed for hele tiden at redefinere sig selv – være i en tilstand af flux – tilegne sig nye kompetencer og med mandat til at tegne kortet på ny, kalibrere kompasset og finde den optimale kurs igennem alle forandringerne.
Everything all at once.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.
