Dell vil ind på markedet for pc-service

I jagten på vækst bevæger den amerikanske pc-producent Dell sig ind på markedet for pc-service. Dell har allerede lanceret planer om at sprede sine aktiviteter til storage og produktion af printere og håndholdte computere.

Amerikanske Dell har blikket rettet mod en kraftig ekspansion mod markedet for pc-service, skriver CNN.

Selskabet har en række ydelser på vej inden for pc-service, som Dell håber vil skubbe på bestræbelserne på globalt at fordoble omsætningen over de næste fem år til 377 milliarder kroner.

Det er usædvanligt, at en pc-producent bevæger sig ind på markedet for pc-services, men Dell søger nye områder, der kan bidrage til øget omsætning i en tid, hvor branchen fortsat er plaget af en vis afmatning.

Dell er allerede inde på markedet for design, implementering og styring af informationssystemer.

Dette marked voksede med 45 procent i første regnskabskvartal, men Dell mener, at fortjenesten på markedet er for lille og vil derfor nu endnu engang udvide sine aktiviteter.

Selskabet har lanceret planer om at gå ind på såvel storage- som printermarkedet for at generere mere omsætning.

I ønsket om at vokse har Dell desuden i den seneste tid foretaget flere mindre opkøb og er for nylig igen begyndt at ansætte nye medarbejdere.

Selskabets stifter og topchef, Michael Dell, siger til CNN, at Dell ikke aktivt søger selskaber, som kan være interessante at købe.

- Men hvis vi falder over et selskab, som passer til os, så slår vi til, siger han.

Ikke mindst i kraft af sin forretningsmodel, hvor selskabet sælger direkte til forbrugerne, har Dell i vid udstrækning undgået at blive ramt af den nedtur, der i de seneste år har hersket i IT-branchen.

Læses lige nu

    Annonce

    KMD A/S

    Senior QA Engineer

    Københavnsområdet

    Politiets Efterretningstjeneste

    IT Partner der vil være med til at drive den digitale udvikling i PET

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Erfaren Linux Operations Engineer

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

    Jan Julin

    Genetec

    Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job
    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network