Tirsdagens aviser om IT

Motorola og Damm skal forklare sig. IT-kaos sender gardinfabrik i minus. Der sikkerhedskopieres for meget. SAP tror på lysere tider. TDC står til at tabe kampen om Polen. Internetservice integreres i Navision.

Motorola og Damm skal forklare sig
Konkurrencestyrelsen har bedt Motorola og den sønderjyske telemillionær Hans Damm om at redegøre for deres samarbejde. Konkurrencestyrelsen har modtaget flere henvendelser, efter Telestyrelsen for nylig gav grønt lys til Hans Damms køb af teleselskabet T-Cells Tetra-licens. Den anden Tetra-licens ejes af Motorola, og konkurrenter frygter, at Damm og Motorolas samarbejde er så tæt, at det kan hindre den fri konkurrence. (Børsen)

IT-kaos sender gardinfabrik i minus

IT-problemer gav den ellers solide østjyske leverandør af møbelstoffer og gardiner, Kvadrat, et minus på fire millioner kroner i 2002. Selskabet har ellers oplevet stor vækst og solide overskud, men indførelsen af et nyt Axapta-system resulterede sidste efterår i et rapporteringsmæssigt blackout i tre måneder. Systemet blev leveret og installeret af et lille jysk firma, der nu har løst problemet. Der bliver derfor ikke tale om en erstatningssag. (Børsen)

Der sikkerhedskopieres for meget

Mange virksomheder er ved at købe sig fattige i udstyr, der kan rumme sikkerhedskopier af data og tager sikkerhedskopier af samtlige data. Men de fleste kunne nøjes med at tage kopier af en brøkdel. Det mener DMsave, der er et datterselskab af DMdata. (Børsen)

SAP tror på lysere tider

Tyske SAP kom bedre ud af IT-krisen end mange andre i IT-industrien. SAP-koncernens administrerende direktør, Henning Kagermann, siger, at kunderne jo ikke holder med at anvende deres SAP-system, fordi konjunkturerne falder. "IT er måske det vigtigste værktøj til at kunne føre en stram omkostningspolitik", siger han. (Morgenavisen Jyllands-Posten)

TDC står til at tabe kampen om Polen

Kampen om Polens næststørste mobilselskab, Polkomtel, kommer efter alt at dømme til at blive uden TDC's deltagelse, mener analytikere. De peger på, at TDC's massive gæld ikke gør det realistisk, at selskabet byder på Polkomtel. Analytikere vurderer, at TDC tidligst har genvundet de finansielle kræfter i 2005, såfremt selskabet ikke har solgt aktiver fra inden da. (Morgenavisen Jyllands-Posten)

Internetservice integreres i Navision

Den danske afdeling af Microsoft Business Solutions - det tidligere Navision - har udviklet et nyt program, der integrerer online-tilbud fra blandt andre TDC og Købmandsstandens Oplysningsbureau med Navision-økonomisystemet. Det betyder, at man for eksempel kan tjekke adresser og telefonnumre gennem økonomisystemet. Det nye produkt skal i første omgang afprøves herhjemme. Går det efter planen skal systemet derefter lanceres i udlandet. (Erhvervsbladet)

Læses lige nu

    Annonce

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Cyberdivisionen søger en IT-supporterelev til lokal IT på Antvorskov Kaserne i Slagelse

    Region Sjælland

    BEC Financial Technologies

    Business Continuity Manager - Technical

    Region Sjælland

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Specialister til Netværksoperations til Forsvarets nye Digitale Backbone

    Midtjylland

    Navnenyt fra it-Danmark

    Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

    Sophie Dalsgaard Myhrmann

    Elbek & Vejrup A/S

    Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Allan Hougaard

    Sparinvest

    Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

    Casper Voldstedlund

    Systematic A/S

    Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

    Johnny Krogsboll

    Arctic Wolf Networks