Staten inviterer open source indenfor

Videnskabsminister Helge Sander (V) vil kæde de offentlige myndigheder sammen med en ny fælles IT-arkitektur, som skal sikre den digitale offentlige forvaltning. Al offentlig IT skal fremover bygge på åbne standarder. Det vil sikre det bedste og billigste software. Og det kan sagtens være open source, bedyrer ministeren.

De offentlige IT-indkøbere skal fremover begynde at tage open source til sig på lige fod med leverandørejet software, som i dag er langt den mest udbredte type software i statsligt regi.

Det fremgår af statens nye IT-strategi, som Videnskabsministeriet offentliggør i dag fredag.

Den nye IT-strategi sigter først og fremmest mod at sikre både konkurrence og kvalitet i de offentlige IT-indkøb.

Og skal det mål opnås, kræver det, at den enkelte myndighed får mulighed for at anskaffe sig den bedste og billigste software, uanset om den er leverandørejet eller open source, hedder det i IT-strategien.

Sander: Bedst og billigst
Videnskabsminister Helge Sander (V) peger på, at det offentlige skal kunne vælge det bedste og billigste uanset software-type, hvis det offentlige skal kunne opnå den bedste kvalitet til den laveste pris.

- Det offentlige skal ikke kaste sig i armene på eller fravælge enkelte leverandører, men nøgternt vurdere de samlede omkostninger i forbindelse med valg af software. Altså indkøbspris, licenser, udgifter til vedligeholdelse og drift og afledte hardwardudgifter. Og herefter vælge det bedste og billigste uanset softwaretype, siger han.

Alle statens IT-indkøbere skal derfor fremover satse på software i mindre dele, der ved hjælp af åbne standarder er i stand til at kommunikere med andre typer software.

I IT-strategien slår regeringen fast, at myndigheder fremover som princip skal satse på åbne standarder, men det er intet fasttømret krav.

IT-strategien fastslår også, at det i visse tilfælde kan blive nødvendigt, at den offentlige sektor selv udvikler open source-software.

Det vil blandt andet ske i en række pilotforsøg i både stat, amter og kommuner, hvor der i løbet af efteråret vil blive lanceret en række pilotforsøg.

De skal bruges til at sammenligne funktionaliteten og omkostningerne ved at anvende henholdsvis leverandørejet og open source-software forskellige steder i forvaltningernes administrationer.

Pilotprojekterne skal køre i et år, hvorefter der vil blive forfattet en række "kogebøger", hvor de offentlige forvaltningers erfaringer med leverandørejet og open source software vil blive kogt sammen.

Vil høste stordriftsfordele

Overordnet sigter staten mod de åbne standarder, fordi det skal styrke IT-samarbejdet mellem de forskellige myndigheder. Det øgede samarbejde skal udløse stordriftsfordele og mindske spildet i den offentlige sektor, hedder det.

- En effektiv digital forvaltning forudsætter, at IT-systemerne hænger sammen på tværs i hele den offentlige sektor. Et styrket samarbejde på tværs af stat, amter og kommuner om standarder og fælles løsninger vil give mindre spild og sikre bedre service, siger Helge Sander

Den nye fælles IT-arkitektur vil det offentlige desuden bruge til at presse leverandørerne på prisen.

- Ved at styrke samarbejdet inden for det offentlige kan vi både få mere for pengene og stille en række specikke krav til leverandørerne om blandt andet brug af åbne standarder og en bedre tilgængelighed for borgere og virksomheder, siger Helge Sander.

Relevant link

http://www.idc-analyse.dk/" target="_new">Læs om IDC-analysen 'Open source - myter og realiteter.

Læses lige nu

    Annonce

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Informationssikkerhedsofficer til Akkreditering & Compliance

    Københavnsområdet

    Paychex Europe

    Seniorudvikler til Danløn

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

    Sascha Trebbien Klinggaard

    Norriq Danmark A/S

    Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Erik Larsen

    Jyske Bank