R: Tving kommuner til åbne standarder

Amter og kommuner skal om nødvendigt tvinges til at rette ind under regeringens ambitioner om at udbrede åbne standarder, mener de radikale, der er parat til at lovgive på området for at presse amter og kommuner på plads.

Staten bør tvinge amter og kommuner til at tage aktiv del i udbredelsen af de åbne standarder.

Det mener Det Radikale Venstre, der kalder regeringens nye IT-strategi for alt for slap og pjattet i forhold til kommunerne og amterne, der er afgørende, hvis den nye strategi skal have gennemslagskraft.

Statens IT-strategi, der findes i en ny hvidbog fra Videnskabsministeriet, lægger op til, at statens forvaltninger fremover skal satse på åbne standarder, når de køber software. Det skal sikre bedre og billigere software.

- Til gengæld hedder det blot, at man skal "tilstræbe" et samarbejde med amterne og kommunerne. Og det er noget pjat. Det er slet ikke håndfast nok, hvis regeringen virkelig mener det her, siger de radikales IT-politiske ordfører, Morten Helveg Petersen.

Kommuner og amter er afgørende

Han peger på, at det er helt afgørende at få kommunerne og amterne med, hvis de åbne standarder skal udbredes i den offentlige forvaltning.

- Og derfor må vi være klar til at lovgive på området, så vi kan tvinge amter og kommuner med, hvis ikke de kommer af sig selv. Vi skal være klar med pisken, hvis ikke det lykkes med guleroden. Vi skal være mere håndfaste, siger Morten Helveg Petersen.

Regeringen afsluttede for kort tid siden forhandlingerne om deres budgetter for 2004 med amter og kommuner, og Morten Helveg Petersen undrer sig over, at diskussionen om udbredelsen af de åbne standarder ikke blev taget med ved forhandlingsbordet.

- Det er helt klart, at regeringen ikke prioriterer IT på samme måde som for eksempel motorveje, som der er mange stemmer i. Når det gælder IT, viser gevinsterne sig jo først om lang tid, siger han.

Ikke desto mindre er det at skyde sig selv i foden, hvis ikke kommuner og amter tvinges til at rette ind på den ene eller anden måde, mener Morten Helveg Petersen.

- Hvis ikke der sker noget, så amter og kommuner kommer med, vil vi blive ved med at hænge fast i et virvar af forskellige løsninger. Og det dur ikke. Først når vi går sammen, vil der begynde at være musik i det her, siger han.

Relevante links

http://www.vtu.dk/fsk/div/itarkitektur/hvidbog_om_it-arkitektur.pdf " target="_new">Regeringens hvidbog om IT-arkitektur (pdf).

http://www.idc-analyse.dk/" target="_new">Læs om IDC-analysen 'Open source - myter og realiteter.

Læses lige nu

    Annonce

    Capgemini Danmark A/S

    Client Partner

    Københavnsområdet

    BEC Financial Technologies

    Business Continuity Manager - Business Impact & Criticality

    Uspecificeret arbejdssted

    Annonceindlæg fra Cognizant

    AI er ikke problemet. Eksekvering er.

    Der bliver investeret massivt i AI. Teknologien er mere tilgængelig end nogensinde, og ambitionerne er høje. Alligevel oplever mange virksomheder, at resultaterne udebliver.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

    Anne-Sofie Andreasen

    Elbek & Vejrup A/S

    Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

    Michelle Sørensen

    Netip A/S

    Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

    Morten Jakobi

    Fellowmind Denmark A/S

    Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Allan Hougaard

    Sparinvest