I-mode versus WAP
Spørgsmålet "Er det japanske i-mode alternativet til UMTS eller GPRS?" er noget vrøvl, fordi det sammenblander informationsformidling med transmissionsteknikker og en strategisk global standard for fremtidens mobiltelefoni. Der er ingen teknisk hindring i at kombinere i-mode med GPRS, som kører under GSM. Og i Japan ser man UMTS som transportmedium for i-mode. Ideen med i-mode og WAP er netop, at systemet skal være uafhængigt af den fysiske datatransport.
I artiklen De mobile datasystemer gav vi et overblik over de forskellige teknologier til mobil datatransmission. WAP-systemet kan køre på denne datatransmission over mobiltelefoner.
WAP er en protokol for udveksling af informationer på internet. WAP står for Wireless Application Protocol, og den er specielt udformet til trådløse apparater som mobiltelefoner. Idag anvendes begrebet WAP som navn for hele systemet, der bringer internet-services ind på mobiltelefoner og andre mobile enheder.
I-mode versus WAP
Det store japanske firma NTT DoCoMo har udviklet deres egen WAP-version, som kaldes i-mode. I-mode kører med en anden version af sprog: Compact-HTML istedet for for WML (Wireless Markup Language), der bruges på WAP.
I-mode har noget, som WAP ikke har i Danmark, nemlig succes. Hvor brugere og indholdsleverandører reagerer trægt på WAP i Danmark, så er antallet af i-mode brugere i Japan langt over 10 millioner, og væksten fortsætter med omkring 1 million om måneden (der er cirka 60 millioner brugere af mobiltelefoner i Japan).
Kulturen i Japan og Danmark spiller ind på denne forskel. Blandt andet er internet og pc´ere ikke så udbredt i Japan. Japanerne bruger mere mobiltelefoner med farveskærme (skærmene produceres i asien), og det japanske mobiltelefonsystem understøtter i-mode bedre. Mobilt internet er meget mere på mode i Japan end i Danmark. Men teknologisk set er forskellen mellem i-mode og WAP minimal.
Skal man illustrere forskellen på i-mode og WAP kan det sammenlignes med Netscapes browser og Internet Explorer fra Microsoft. Omend de er bygget på samme standard, finder der mange web-steder, der forudsætter specifik anvendelse af browsersoftware, fordi de udnytter Microsofts specifikke tilføjelser til web-standarderne. Og ganske som NTT DoCoMo ejer i-mode, så ejer Microsoft også deres tilføjelser til World Wide Web´s standarder.
Internet på mobiltelefoner: WAP
Internet på mobiltelefoner: WAP
Du har længe kunne forbinde din bærbare computer med internet via en mobiltelefon. Her anvender du computerens almindelige browsere og email-programmer til at arbejde med internet. Men tidens mode er internet på små bærbare enheder som mobiltelefoner og håndholdte Palm-computere. Det vil sige, at man kan arbejde på internet med mobiltelefonen alene. Derfor har man tilpasset internettets protokoller til disse enheder, der har små skærme, små tastaturer og langsommere dataoverførsel. Resultatet er blandt andet WAP.
Betragter vi det fra mobiltelefonernes synsvinkel er det lidt af en revolution. Hvor telefonerne traditionelt anvendes til person-til-person kommunikation med almindelig tale eller små tekstbeskeder (SMS), da giver WAP mulighed for informationsformidling i netværk. Det kan være nyhedstjenester eller interaktive tjenester, og der kan være små billeder og grafik på.
Betragter vi WAP-systemet fra et internet synspunkt, er det et ganske traditionelt system, der i princippet er opbygget på samme måde som World Wide Web.
WAP er World Wide Web
Systemet omkring WAP er konstrueret helt som World Wide Web. Hvor World Wide Web har HTML som sprog for web-siderne, der anvender man sproget WML i WAP.
Den virksomhed, som vil udsende informationer på WAP, kan bruge en almindelig web-server. WAP kan indarbejdes som en udvidelse af eksisterende internet distribution. Der skal tilføjes en WAP-gateway, som konverterer de traditionelle web-informationer til WAP-versionerne. Der skal tilføjes en computer, der håndterer kommunikationen med alle mobiltelefonerne. Således bliver alle web-protokoller og sprog overført til de tilsvarende i WAP: datatransporten konverteres, forespørgsler i web-protokollen HTTP bliver til WTP (Wireless Transport Layer), web-sproget HTML konverteres to WML og tilsvarende med sikkerhedsprotokoller og applikationer.
Det at flytte informationsservices fra web til WAP byder ikke på de store tekniske forhindringer. Den største udfordring for indholdsleverandører er at tilpasse deres service til den anden situation, som mobiltelefonenerne er egnet til.
Frihed og afhængighed
Frihed og afhængighed
Det forhold, at WAP er en version af World Wide Web kan illustreres praktisk med de WAP-browsere, som kan downloades fra internet. WAP-browserne kan anvendes på en virkårlig pc. WAP fungerer helt uafhængigt af mobiltelefonteknikken, men kvaliteten af tekst og billeder er tilpasset mobiltelefonerne begrænsede størrelse. Derfor er det misvisende, når man i pressen taler om, at WAP-systemet er en fiasko. I teknologisk henseende er det en sproglig dialekt på internet.
Med WAP får man friheden til at arbejde på internet alle de steder, man kan anvende sin mobiltelefon. Der er ingen kabler, der binder WAP. På den anden side, så er protokoller, browsere og anden software fysisk indbygget i mobiltelefonerne. Du kan ikke opgradere din mobiltelefon på samme måde, som du installerer ny software på din computer. Har du først købt en telefon med en WAP-browser kan du ikke browse på andre versioner med pågældende mobiltelefon. Dette forhold er med til at styrke det indtryk, at WAP er et mobiltelefonsystem.
Hvor WAP er en åben universal standard, der er i-mode privatejet af NTT DoCoMo. Der findes også browsere til i-mode på internet, som kan læse i-mode informationer. Men spørgsmålet er, om dette er tilladt. Så vil du køre i-mode er din første opgave at få en telefon med i-mode-browser, men hvad skal du med den - idag er i-mode et koncept, som er meget japansk. Betragter vi det som et forretningskoncept og en kommunikationsstrategi, kan det overføres til Danmark uden store tekniske problemer, men givet vis med andre store udfordringer.
Hverken i-mode eller WAP er en del af mobiltelefonsystemet. Det er internet-protokoller, hvor brugerne skal have browser software, mens indholdsleverandører skal have serversoftware.
