- Hvad er det vigtigste i dit liv netop nu?
- Det er min familie, og det er ikke blot netop nu. Sådan vil det altid være.
Udover det har vi gang i et meget spændende omstillingsprojekt med FDIH, hvor vi er ved at gøre FDIH til sådan en digital omstillingsservice for hele samfundet. Jeg er meget optaget af den opgave lige nu.
Ellers er det vigtigste i øjeblikket nok at skyde skader, for skaderne i min have har efterhånden fået udryddet alle sangfuglene.
Jeg bor i et lækkert byggeforenings-kvarter i Valby (i København. red.), hvor der er et stort park-lignende areal i midten, hvor der altid har været mange fugle. Og der har skaderne altså så slået sig ned og jaget de andre fugle væk, så nu er jeg blevet sådan en slags hobby-jæger. Jeg får skudt et par stykker om dagen.
- Hvad betyder penge for dig?
- Jeg er jo økonom, så penge som sådan betyder ikke noget, mens økonomi betyder alt. Penge er jo kun et udtryk for, hvordan økonomien nedenunder er, og den skal selvfølgelig være i orden. Jeg har hele mit liv været ret økonomi-fikseret, så derfor betyder penge ikke så meget, for når du har orden i økonomien, så er pengene der jo.
Jeg er jo sønderjyde, og sønderjyder siges jo at have et sundt forhold til penge og være opsparings-orienterede og optagede af sund økonomi, og den beskrivelse passer vist meget godt på mig.
- Hvad har du brugt mest tid på at tænke over det seneste døgn?
- Det er nok det her FDIH-projekt, som vi snakkede om før. Det optager mig meget. Det skal være færdigt i begyndelsen af august, så det trænger sig lidt på.
Så har jeg netop været med til at danne en VL-kreds (virksomheds-leder kreds. red) sammen med nogle spændende mennesker fra IT- og kultur- og medieverdenen. Det er folk som Jens Gaardboe, Kasper Holten, Hanne-Vibeke Holst, Jens Moberg, Jim Hagemann Snabe og Peter Perregaard.
Det har vi gjort, fordi vi vil prøve at gøre en forskel. Personligt spekulerer jeg her meget på hele Danmarks position i relation til globalisering og indvandring og den slags.
Det skyldes nok min baggrund. Jeg kommer jo fra det tyske mindretal i Sønderjylland og har gået i tysk skole, indtil jeg var 18 år, hvorefter jeg besluttede mig for at drage nordpå. Mange af mine venner tog sydpå til Kiel eller München, men jeg valgte Danmark, fordi jeg syntes, at det var et tiltalende land. Der var på det tidspunkt mange spændende holdninger i Danmark, der faktisk var gennemsympatisk.
Det er det Danmark, som jeg godt vil arbejde for at bevare, for jeg er ikke helt sikker på, at vi længere indtager en position som sympatiske - hverken overfor folk i landet med en anden hudfarve eller i forhold til vores generelle position i udlandet, og jeg vil gerne sammen med andre ligesindede være med til at skabe et mere dynamisk og progressivt billede af Danmark.
Det er brandvigtigt, at vi som land ikke bliver stemplet som halv-racistisk og fremmedfjendsk, og jeg mener, at hverken vores virksomheder eller vi selv kan være tjent med det billede, som vi er ved at skabe i øjeblikket.
| Fem webadresser fra 'Foretrukne'-listen på Gert Birnbachers computer: |
Jeg mener, at der vitterligt har været behov for at få justeret nogle ting på indvandrer-området, men spørgsmålet er jo hvilke sider, der skal fremtones. Vi vil i hvert fald gerne nu blande os i de demokratiske processer og i meningsdannelsen i forhold til Danmark i en globaliseret verden.
- Hvad laver du, når du ikke arbejder?
- Jeg spiller fodbold og bruger i det hele taget min krop så tit, jeg kan komme til det.
Jeg har spillet fodbold, siden jeg var fire år gammel. Jeg blev i virkeligheden dømt til aldrig at spille igen, da jeg brækkede et ben på en meget uheldig måde, da jeg var et par og fyrre år. Det kunne jeg nu ikke affinde mig med, så jeg trænede mig selv op og kom i gang igen et par år efter.
I dag spiller jeg fodbold med unge mennesker i 20'erne. Jeg har aldrig rigtigt kunnet finde ud af det der med at spille old boys og superveteran og den slags. Jeg kan bedst lide at spille med de unge mennesker.
- Hvad er danskernes bedste egenskab?
- Det er den her humanisme, som jeg så gerne vil have frem igen. Og så er det, hvad man med en økonomisk term kalder 'smartness.' Det betyder, at vi er intelligente på flere måder; Vi har indset, at vi skal samarbejde, at vi sammen er gode, og at vi skal dele vores viden.
Det er noget, der kommer tilbage fra andelsbevægelsen og som også afspejler sig i vores indstilling til de svage i samfundet. Det er en form for generøsitet, som også i den økonomiske teori bliver regnet for den smarte strategi.
Man kan selvfølgelig også gøre ting ud fra et godt hjerte, men det bliver altså mere interessant, hvis der også er god økonomi i det. Så bliver det både smukt og gennemklogt.
Vi kan i hvert fald konstatere, at den danske måde at drive økonomi er hamrende rationel og effektiv. Vores produktivitets-tilvækst har været markant stor i den seneste tid.
- Hvad mener du om udtrykket 'din egen lykkes smed'?
- Det er vel modstående til udtrykket "det er samfundets skyld" og er på den måde udtryk for et nyt samfundssyn i forhold til gamle dage, hvor det hele var samfundets skyld. Jeg er på mange måder tiltalt af at være sin egen lykkes smed, fordi jeg mener, at kompetente mennesker bør være i stand til at være drivkraften i deres eget liv.
På mange måder er det udtryk for en ny tidsånd, som også er i internettets ånd, hvis man omformulerer det en lille smule, i den forstand, at internettet er en frigørende kraft.
Internettet gør jo folk til selvbetjenere, og man kan sige, at selvbetjening er meta-forretningsmodellen for internettet. Selvbetjening betyder også empowerment. Det vil sige, at patienten eller kunden bliver myndiggjort og selvstændig. Der findes ikke eksperter, og hvis der gør, bliver de pillet ned. På internettet kan folk selv, og de vil selv.
Det er tidsånden, og bliver udtrykket om sin egen lykkes smed leveret i den ånd, så synes jeg godt om det. Så passer udtrykket perfekt til internettet som en kæmpemæssig frigørende kraft.
Internettet sætter netop folk i stand til at være drivkraften i deres egen tilværelse. Det demonterer systemer - eksperter og bureaukrati og alt det grimme, som vi kender fra dengang, hvor det hele var samfundets skyld, og hvor andre bestemte over os, og det var nogle andres skyld. Og det var det sådan set også.
Nu er vi selv herrer over det, og det kan jeg godt lide.
- Hvordan reagerer du, når du bliver kritiseret?
- Det kommer lidt an på, hvor meget jeg har sovet. Hvis jeg er oplagt, så kan jeg fint have med det at gøre, men jeg har en kort lunte.
Det kommer naturligvis også an på sammenhængen, for mens jeg godt kan forholde mig professionelt til kritik, er jeg nok ikke så god til at tage mod kritik fra min nærmeste kreds.
Arbejdsmæssigt og professionelt ved jeg, at kritik er det eneste, der dur. Det er den rensevæske, der skal hældes ud over alt, og jeg bruger det selv meget som både efterkritik og selvkritik.
Jeg mener, at kritik er et af de vigtigste drivmidler overhovedet. Det er jo nej-sigerne, der udvikler alle organisationer, og jeg mener, at man skal gøre sit maksimale for at fremme kritik indenfor de nødvendige rammer. Når vi så er færdige og har besluttet os, så skal man selvfølgelig ikke blive ved med at kritisere. Men i de faser, hvor tingene er åbne, skal al den kritik, som man overhovedet kan mønstre, på bordet.
- Hvilken genstand betyder mest for dig?
- Hvis jeg overhovedet har en yndlings-genstand af fysisk karakter, så er det fodbolden. Hvis det er en genstand af ikke-fysisk karakter, så er det nok internettet, som er noget, der optager mig meget.
- Hvad er den største succes du har oplevet rent jobmæssigt?
- Det er nok Rejseplanen.dk (Danmarks første samlede rejseplan for al offentlig transport, som Gert Birnbacher stod bag i 1998. red.).
Det var meget spændende at være med til at danne en virtuel organisation, for Rejseplanen.dk er jo udtryk for noget, der egentlig ikke eksisterer - nemlig den kollektive trafik.
Det var meget spændende at være med til at bringe folk og organisationer - som mildt sagt havde svært ved at samarbejde - sammen om Rejseplanen.dk. De kunne før vi gik i gang slet ikke se ideen og nytten i det, og det var meget spændende at være med til at skabe en fælles vision og platform og dernæst realisere den på den udmærkede måde, som det skete.
- Hvad kan gøre dig ked af det på dit job?
- Det kan ævl og kævl og manglende drive og engagement. Det kan være en rigtig show-stopper, når folk ikke går op i det, som de laver. Jeg er selv meget engageret, og jeg går i både mit fodboldspil og i alle andre sammenhænge på banen for at vinde. Jeg vil ikke tryne modstanderen, men jeg har det sådan, at nu spiller vi altså om noget, og så skal der vindes.
Jeg er også i udpræget grad en holdspiller, og det er derfor, jeg elsker fodbold. Men det betyder også, at jeg bliver gal og ked af det, hvis holdet ikke spiller optimalt, og det gør det jo ikke, hvis der er nogen, der har meldt sig ud.
Derfor er det vigtigt for mig, at alle er med til at trække i samme retning, og at der ikke er nogen, der kører deres egen dagsorden eller slet ikke er med.
