Artikel top billede

iOS 5 og iCloud: Se dommen over Apples nyheder

Der er masser af spændende nyheder og fede funktioner i Apples nye iOS 5 og iCloud. Men der er også en del bøvl forbundet med opdateringen og klare mangler i cloud-tjenesten. Se dommen her.

Bøvl med opdatering

Læs også:
Apple frigiver iOS 5 og iCloud-tjenesten

iOS 5 er sammen med iCloud på mange måder den hidtil største opdatering af Apples mobil-platform. Onsdag aften klokken 19 blev begge dele frigivet - fire måneder efter at de blev præsenteret af nu afdøde Steve Jobs.

Lad os bare starte med de mindre positive ting ved opdateringen, for den er nemlig forbundet med en hel del bøvl.

Hvis du tror, at du lige kan hente softwaren ned via iTunes, mens din bedre halvdel skraber pastasovs af tallerkenerne ude i køkkenet, så kan du godt tro om.

774,5 megabyte fylder iOS 5 - og med det pres, der var på Apples servere i går, tog vores download adskillige timer. Og her stopper fil-hentningen ikke.

Du skal nemlig også downloade den nye version af iTunes på 67 megabyte, og har du også en Mac, skal der hentes en opdatering til Lion-styresystemet på hele 888 megabyte, før du kan bruge det styresystemet sammen med iCloud.

Hvor er alle mine apps?

iOS 5 er ikke bare en mindre opdatering - der er sket så markante ændringer i styresystemet, at Apple ser sig nødsaget til at slette alt indhold på din iOS-enhed. Når det er væk, og iOS 5 er installeret, kan du selvfølgelig gendanne indholdet fra en sikkerhedskopi - men det tager tid at lægge tusindvis af billeder og musik-filer tilbage på iPhone, iPad eller iPod Touch.

Så er der desværre også lige det problem, at de apps, du havde installeret, ikke følger med over, så dem skal du geninstallere ved at gå ind under "Purchased" i App Store. Det er bøvlet, og det ligner ikke Apple.

Opdatering: Flere læsere fortæller, at deres apps blev overført til iOS 5 uden problemer. Her på redaktionen oplevede flere dog, at det ikke skete. Forklaringen på de forskellige oplevelser kender vi endnu ikke. 


Der reinstalleres apps og godkendes aftalevilkår.

Har du selv haft problemer under opdateringen til iOS 5, er du velkommen til at føje dine oplevelser til i debatten.

Fra de mindre positive oplevelser kan vi nu bevæge os videre til de mange interessante nyheder, der kommer med iOS 5 og iCloud.

Meddelelsescenter, iMessage og Påmindelser

Læs også:
Apple frigiver iOS 5 og iCloud-tjenesten

Meddelelsescenter

iOS 5 indeholder flere end 200 nye features og er en større modernisering af styresystemet.

Blandt andet forsøger Apple med iOS 5 at imødegå den kritik, der har været i forhold styresystemets manglende notifikations-overblik. Det betyder, at der nu er tilføjet et Meddelelsescenter, hvor man kan se både SMS'er, e-mails, påmindelser, vejrudsigten, ubesvarede opkald og andre ting samme sted.

Når man modtager en SMS, popper den også selv op øverst på skærmen, så man slipper for at åbne selve SMS-app'en - en feature, der tidligere har manglet i iOS.


Meddelelsescenter.

Det smarte ved alt dette er naturligvis, at man slipper for hele tiden at skulle åbne og lukke apps for at få overblikket. Det er netop den problemstilling, der er blevet taget hånd om i eksempelvis Microsofts nye Windows Phone-styresystem - og nu indhenter iOS-platformen det forsømte med denne opdatering.

At det tilmed er gjort på en lækker og effektiv måde skal Apple naturligvis have ros for. Bedre sent end aldrig.

Meddelelsescenter åbnes ved at trække fingeren ned over touch-skærmen. Du indstiller, hvilke apps, der skal sende data til Meddelelsescenter, ved at gå ind i Indstillinger og Meddelelser.

iMessage

iMessage er en anden større nyhed i iOS 5. Med denne opdatering kan du sende SMS'er i ubegrænset længde via WiFi og 3G mellem alle typer af iOS-enheder.

Det betyder, at forældre ikke længere behøver at frygte teenagedatterens astronomiske SMS-forbrug, fordi det nu ikke koster per SMS, men derimod bare foregår over den allerede betalte internetforbindelse.

Det forudsætter dog naturligvis, at vennerne også bruger Apples produkter, så de også har iMessage.

iMessage er integreret i Beskeder, hvilket betyder, at man som bruger ikke skal tage stilling til, om beskeden skal sendes som en traditionel SMS eller over data-forbindelsen. Telefonen registrerede under vores test med det samme, at personen, beskeden skulle sendes til, også kørte med iOS 5.

iMessage har også den fordel, at det inkludere velkendte chat-funktioner, så man eksempelvis kan se, når en person skriver og se, om ens afsendte besked er blevet læst af modtageren.


iMessage og Påmindelser.

Påmindelser

Påmindelser er en slags huskeliste, som kan kobles med tidspunkter og lokaliteter. Det betyder, at du kan få en automatisk pop-up-meddelelse, næste gang du nærmer dig Føtex, så du ikke glemmer at købe bleer med hjem til ungen.

Når man har udført det, man skulle huskes på, markerer man det - hvorefter dette punkt forsvinder fra listen.

Påmindelser fremstår umiddelbart som en kærkommen nyhed i iOS 5. Om det bliver en kernefunktion for brugerne er nok et spørgsmål om individuelle behov.

Kamera og WiFi-opdateringer

Læs også:

Apple frigiver iOS 5 og iCloud-tjenesten

Kamera

Kameraet i din iOS-enhed er det samme, som det altid har været, men funktionerne er forbedrede.

Med iOS 5 er det nu muligt at tage et billede ved at trykke på den fysiske knap, der normalt bruges til at hæve lyden. Dermed slipper man for at fedte rundt på touchskærmen, netop mens det gyldne øjeblik finder sted.

En lille tilføjelse, men ikke desto mindre en vigtig en.

Samtidig er det blevet muligt at åbne kameraet, mens telefonen er låst. Dermed er man ikke nødt til først at indtaste pinkoden og derefter at åbne selve Kamera-app'en. Der er også blevet tilføjet hjælpelinjer, så du kan finde "det gyldne snit," som det hedder blandt fotografer.


Nu kan du aktivere og sikkerhedskopiere din iPhone over WiFi.

Du kan skrotte din computer

Hvor Apples mobile produkter tidligere har været lænket til computeren og iTunes, så klipper selskabet med iOS 5 definitivt navlestrengen over. Det betyder, at du nu kan både aktivere og opdatere en iPhone, iPod Touch eller iPad uden at skulle i kontakt med en computer.

I stedet foregår det over WiFi, hvilket også gør det muligt at lave en sikkerhedskopi til iCloud uden brug af en pc eller Mac.

Her er dommen over iOS 5

Læs også:
Apple frigiver iOS 5 og iCloud-tjenesten

Vi har her kun set nærmere på de væsentligste nyheder i iOS 5 - men med over 200 nye features er der mere at glæde sig over.

- Når man altså først er kommet igennem den lidt for bøvlede opdatering til det nye styresystem.

Konklusionen er, at iOS 5 på en række områder moderniserer iOS, så Apple-styresystemet funktionsmæssigt kommer på højde med eller overgår konkurrenter som Android og Windows Phone.

Samtidig er alle nyhederne på vanlig Apple-manér præget at fornuftige og tiltalende designs.

Et glimrende styresystemet er netop kommet et pænt stykke nærmere det perfekte. Det kan eksisterende Apple-brugere glæde sig over, og alle dem, der ikke bruger Apples produkter, kan glæde sig over, at konkurrenterne nu har fået et ekstra incitament til at forbedre deres respektive styresystemer yderligere.

Det er fri konkurrence, når det er bedst.

Vi har også set nærmere på den anden store nyhed fra Apples side - cloud-tjenesten iCloud. Se dommen på de næste sider.

iCloud - funktioner og mangler

Læs også:
Apple frigiver iOS 5 og iCloud-tjenesten

Sådan fungerer iCloud

ICloud lanceres samtidig med iOS 5, men er samtidig også tæt integreret med selskabets nye Mac-styresystem, Lion.

Ideen med iCloud er, at Apple-brugernes data - musik, billeder, dokumenter, mails, kalendere og så videre - gemmes i Apples tre store datacentre og derfra kan pushes til forskellige Apple-enheder, så indholdet altid er synkroniseret og sikkerhedskopieret.

På samme måde er det også muligt at få adgang til mail, kontakter, kalender og dokumenter fra en webbrowser fra en hvilken som helst computer.

ICloud er som udganspunkt gratis og inkluderer fem gigabyte storage i skyen. Det er mere, end det lyder til, da hverken musik, videoer eller bøger, der er købt hos Apple, tæller med.

Du kan via din iOS-enhed og Lion-styresystemet indstille, hvad der skal synkroniseres til iCloud, og det er som tidligere nævnt også muligt at lave en egentlig sikkerhedskopi af iOS-enheden til cloud-tjenesten. Skulle din iPhone så blive stjålet, kan du gendanne dit indhold på en ny telefon via iCloud.


Login på iCloud.com

De enkelte apps, der kommer med iCloud, er alle yderst lækre at se på, og det er nemt at komme i gang. Alle kontakter er eksempelvis overført til "Contacts" i iCloud. Ja, det hedder den - for iCloud findes desværre endnu ikke på dansk.

Kalenderen har for vores vedkommende overført alle de private aftaler, men de arbejdsrelaterede er ikke kommet med over fra Lotus Notes. Heller ikke selvom vi har markeret under iCloud på iPhonen, at det skal være sådan.

Når det er sagt, så er kalenderen i Cloud nok næsten noget af det mest brugbare. Den rummer alle nødvendige funktioner og har præcis samme design som iCal på Mac'en - genkendelighed er et klart plus i denne sammenhæng.

iWork mangler endnu en del

iWork - Apples kontorpakke - er også rykket med ud i skyen. I praksis er der dog ikke tale om en fuldfed cloud-løsning, for man kan ikke tilgå dokumenter og regneark uden at skulle downloade dem fra iCloud.

Du kan altså ikke lige hoppe ind i et dokument via webbrowseren og fortage rettelser. Til gengæld overføres alt dit iWork-arbejde automatisk til Apples datacentre, så du fremover slipper for at skulle tænke på backup. Og har du iWork installeret på både iPhone, iPad og Mac synkroniseres ændringer i et dokument automatisk via skyen.

iWork-delen af iCloud rummer derfor klare muligheder uden dog helt at udnytte de muligheder, der ligger i cloud computing. Adgang til at redigere og oprette dokumenter fra webbrowseren bør føjes til tjenesten på et senere tidspunkt.

Mailen er ikke gennemført

Et klart minus ved iCloud er, at den ellers veldesignede mail-applikation kun lader dig benytte Apples egen xx@me.com-mail, men ikke dit eget domæne.

Det er direkte ubrugeligt for dem, der har tænkt sig at bruge iCloud-mailen i arbejdssammenhænge, og det bør Apple naturligvis have et hak i tuden for. Det er en mulighed, der eksempelvis eksisterer i Googles Gmail.

Tilbage til udviklingen, Apple!

Her er dommen over iCloud

Læs også:
Apple frigiver iOS 5 og iCloud-tjenesten

Slut med at overføre musik og billeder

Til gengæld har Apple fuldt ud forstået det med at kæle for brugernes digitale indhold. Med iCloud synkroniseres alle billeder, musik-filer og dokumenter automatisk mellem de forskellige Apple-enheder, brugeren ejer.

Tager du et billede med din iPhone, findes det også på din Mac - og kan ses på dit Apple TV.

Samtidig er dine seneste 1.000 billeder altid tilgængelige direkte fra nettet, så du i princippet ikke behøver at lagre billeder fysisk på din iPhone eller iPad, hvor de optager plads.

En mangel er dog, at man ikke kan streame musik fra skyen, men i stedet skal downloade det til den pågældende enhed. At det sker helt automatisk er naturligvis fantastisk, men alligevel - streaming er altså fremtiden!

Find din iPhone

Denne function lå også i det gamle MobileMe, men den er nu blevet endnu bedre. Hvis du mister din telefon, kan du opspore den via iCloud. Efter få sekunder kan du se på et kort, hvor telefonen befinder sig - og følge, hvor den bevæger sig hen, hvis en tyv skulle have fået fingrene i den.


Her er min telefon!

Via iCloud kan du sende beskeder til den mistede telefon, så du kan appellere til tyvens flossede moral eller tilbyde findeløn. Du kan også låse telefonen eller lave remote wipe.

Det er den slags funktioner, der for få år siden kun eksisterede i dyre virksomheds-løsninger, men som nu er blevet gjort tilgængelige for privatbrugerne også.

Samtidig har Apple lavet en "Find dine venner"-app, der lader dig opspore dine venner. Det minder om de funktioner, der efterhånden findes i en del sociale medier - blandt andet i Facebook.

Dommen over iCloud

Da Steve Jobs for nogle måneder siden præsenterede iCloud, sagde han: "Vi vil flytte den digitale hub - centrum for dit digitale liv - ud i skyen."

Missionen er godt indledt med det nuværende iCloud, og med tiden vil målet formentlig komme nærmere og nærmere.

iCloud er som udgangspunkt gratis og på den måde kan man jo kun være tilfreds med alle de muligheder, man får med iCloud. Det ændrer imidlertid ikke ved, at iCloud endnu har et pænt stykke vej igen, før man kan tale om, at ens digitale liv for alvor er flyttet ud i skyen.

Føj gerne dine egne erfaringer og vurderinger af iOS 5 og iCloud til i debatten.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere