- Hvor mange mails får du om dagen?
- Lige i øjeblikket er der meget stille på grund af sommerferie, men ellers varierer det på en almindelig god dag vel fra omkring 10 til op mod 50 stykker. Hvis jeg får 50 e-mails, er det nok kun de 10, der kræver svar, mens resten er informationsmails af forskellig karakter.
HK/Service er jo en stor organisation, hvor der bliver sendt mange e-mails rundt med forskellige informationer.
Men det er klart, at det, der er godt ved mail-systemet, er, at man kan få hakket nogle ting af lynhurtigt og kan give et hurtigt svar. Og det gør jeg meget. Jeg er altid online og tjekker min mailboks hver eneste dag året rundt.
- Hvilken genstand betyder mest for dig?
- Jeg synes generelt, at mennesker mere interessante end genstande, men skal jeg alligevel pege på en genstand, der betyder meget for mig, så må det blive min driver (en golfkølle, der bruges til lange slag. red.).
Jeg er inkarneret golfspiller, og driveren er god, fordi den kan bruges til at drive mændene ud af golfbanen. Ha, ha. Det synes jeg er lidt sjovt. De bliver altid så forbavsede, når de bliver drivet ud af en kvinde.
I sommerperioden spiller jeg nok golf en gang om ugen. Det er pragtfuldt lige at tage ni huller, når man kommer hjem fra arbejde. Det slapper man dejligt af med, for mens man spiller golf, kan man ikke beskæftige sig med andet end at spille.
- Hvornår har du sidst holdt fri en hverdag?
- Det gjorde jeg i tirsdags. Det er jo sommer, men jeg fik da lavet lidt arbejde fra min hjemme-arbejdsplads. Bagefter kørte jeg i byen med min gamle mor. Vi var på Ravelinen (gammelt traktørsted i København. red) og drikke kaffe.
Jeg tager en fridag engang i mellem, når jeg ikke har nogen møder. Selv om jeg er derhjemme og holder lidt fri, kan man jo altid få fat i mig via min hjemmearbejdsplads. På den måde sætter jeg meget stor pris på den fleksibilitet, som den ny teknologi giver.
- Hvad har været ugens vigtigste opgave for dig?
- Vi er i øjeblikket ved at fusionere HK/Industri og HK/Service, hvor vi skal holde stiftende kongres 4. oktober, og sommerens vigtigste opgave er at få den fusion til at være klar. Vi holder ledermøde en gang om dagen, og de møder har nok været ugens vigtigste opgaver.
Det er en stor opgave at fusionere to så store organisationer. Vi er naturligvis heldige med, at det er to interne HK-sektorer, og at vi derfor kender hinanden så godt.
Alligevel er det jo to forskellige arbejdspladser med hver deres politiske ledelse og hver deres kultur, hvor medlems-underlaget på nogle områder er ret forskellige. Der er jo forskelle på de blæksprutteagtige servicevirksomheder og så de gamle, kendte industrier som mejerier og slagterier og Danfoss og den slags.
- Hvad kan gøre dig ked af det på dit job?
| Fem webadresser fra 'Foretrukne'-listen på Karin Retvigs computer: |
- Det kan det, når mennesker slukker gode ideer. Jeg er ikke bogholdertypen, men ret udadvendt, når det handler om nye ideer. Det er naturligvis ikke alle ideer, der bliver til noget, men jeg synes alligevel, at man skal komme frem med dem, for udvikling bliver skabt gennem nye ideer.
Derfor kan det gøre mig ked af det, hvis der så sidder én og siger "det har vi prøvet", eller "det virker altså ikke". Sådan noget stopper al initiativ, og bliver folk først stoppet, så kommer de ikke igen. Det synes jeg, er kedeligt.
Mennesker er jo forskellige, og det er vigtigt, at der plads til begejstring og drømme og initiativer. Det er selvfølgelig også vigtigt, at nogen er i stand til at gennemføre tingene, og jeg ser det som en væsentlig lederopgave at få samlet alle de forskellige kræfter i en organisation.
- Hvilket job har du om 10 år?
- Om 10 år er jeg i hvert fald faldet for aldersgrænsen for at kunne blive valgt i HK. Den går ved 60 år. Jeg tror ikke, at jeg vil lade mig pensionere helt, når jeg går af i HK.
Jeg kunne godt tænke mig at blive refleks-zoneterapeut, og det kan sagtens være, at jeg om 10 år er begyndt at læse til det. Det er vigtigt for mig, at kroppen fungerer. Jeg går hos en gut en gang imellem, som er refleks-zoneterapeut, og jeg synes, at han udretter mirakler.
- På en skala fra 0 til 10, hvor meget ved du så egentlig om IT?
- Teknisk ved jeg jo ikke ret meget, men jeg bruger IT og vil nok sige, at jeg er superbruger.
Det fantastiske ved IT er, at man kan sprede viden og udveksle synspunkter og viden på tværs af alle landegrænser. Det fascinerer mig meget.
Men jeg er meget opmærksom på ikke at lade mig tyrannisere af teknologien. Selv om jeg for eksempel er online hele tiden, er det vigtigt, at jeg selv kan bestemme, hvornår jeg går til computeren. Det irriterer mig for eksempel vanvittigt meget, hvis folk tager deres mobiltelefon, når de er i gang med at tale med mig.
- Hvor meget tjener du egentlig?
- Jeg får rundt regnet 53.000 kroner om måneden, og det er nok til, at jeg bestemt synes, at jeg har en udmærket tilværelse.
Jeg mener til gengæld også, at jeg tjener mine penge på en ordentlig og fornuftig måde, så jeg har ikke på nogen måde dårlig samvittighed over at gå hjem med dem.
- Hvilken bog ligger på dit natbord?
- Der ligger flere, for jeg har som regel gang i lidt forskelligt. Lige nu ligger der en kriminalroman af Lisa Marklund, som hedder "Primetime" samt en bog om moderne virksomhedsledelse af Phillip McGraw, der hedder "Livets strategier".
Desuden er jeg i gang med anden sektion af den nye biografi om Jens Otto Kragh.
- Hvornår har sidst råbt HOLD KÆFT på din arbejdsplads?
- Det kan jeg ikke huske. Jeg tror ikke, at vi har et arbejdsklima, hvor man går rundt og råber "hold kæft" til hinanden. Men det kan godt være, at jeg nogle gange stiller mig op og siger "nej, nu kan det fandenfiseme være nok" i en eller anden sammenhæng, for jeg diskuterer og argumenterer meget, men jeg råber aldrig hold kæft.
Mange vil nok kalde mig en skrap madamme. Det er nødvendigt i det politiske system at kunne markere sine holdninger, og hvor det er vigtigt, at medlemmerne kender ens måde at reagere på, så de ved, hvad man står for.
