Et af de spørgsmål, jeg tumler en del med for tiden, er, hvad det egentlig vil sige, at it skal tættere på forretningen, forstået som de dele af virksomheden, der producerer og sælger virksomhedens varer?
Det er nemt at sige, og det har vi gjort i årevis, men noget sværere at gøre, for hvad betyder det i praksis? Hvordan implementerer vi det? Hvem er ansvarlig for det?
Betyder det nye produkter, nye kompetencer, eller hvad er konsekvensen?
Jeg har ledt, men endnu ikke fundet "The Ultimate Guide to Move IT Closer to Business".
Send mig den gerne, hvis du tilfældigvis har bogen stående.
Når it-budgettet flytter med cloud-servicen ud i forretningen, som når marketingchefen kører kreditkortet igennem og får øjeblikkelig adgang til et nyt CRM-system, eller når basis-it-driften er standardiseret, og en serverinstans basalt set er den samme, uanset hvor du kigger hen - betyder det, at forretningen bliver sin egen it-afdeling.
Det betyder, at it-afdelingen og den eksterne it-leverandør skal levere værdi på en anden måde, for der er ganske enkelt ikke længere brug for hjælp til at installere en standardløsning eller få en server i luften; højst for hjælp til at fikse problemerne, når det alligevel går galt (for det gør det).
Hvilket i øvrigt minder mig om, at jeg gerne vil give et lille råd til alle manualforfattere derude:
Skriv manualer, der fortæller, hvad man skal gøre, når noget er gået galt; vi åbner alligevel ikke manualen før.
Byg løsninger - ikke systemer
Værdien skal komme fra noget andet end basisopgaven.
Den oplevede værdi af en it-afdeling eller en it-leverandør ligger i høj grad i evnen til at tilføre værdi.
For nylig har vi her på kontoret gennemført en større undersøgelse i samarbejde med et konsulenthus.
Undersøgelsen konkluderer blandt andet, at it-outsourcing skal bibringe mere værdi end blot "grønne lamper" i it-driften.
Outsourcing skal tilføre værdi til organisationen, for eksempel ved at frigive interne it-ressourcer til at fokusere på kerneforretning og øget konkurrencekraft.
Det stiller nye krav til både it-leverandør og outsourcer.
Det betyder også, at outsourceren skal have fokus på sin egen organisations parathed i forhold til at outsource i stedet for udelukkende at fokusere på den omkostningsbesparelse, der måske var argumentet for at outsource i første omgang.
Evnen til at tilføre værdi ud over basisopgaven kræver domæneviden, og den slags kan komme i mange former.
Men når vi taler om evnen til at bringe it tættere på forretningen, falder talen ofte på viden om forretningsdomænet:
Industriforståelse, procesforståelse, kundekendskab. Absolut nyttige kompetencer, der handler om forståelse for it-aftagerens vigtigste udfordringer og er helt nødvendige for at kunne tilbyde it-løsninger frem for it-systemer.
Formålet med løsninger er jo som bekendt at adressere udfordringerne - mens systemer måske har haft en tendens til at skabe dem?
Dyrk domænerne
Jeg tror imidlertid ikke, det er hele svaret; den form for domæneviden, forretningen efterspørger, handler selvfølgelig også om teknologisk spidskompetence.
"Virksomhed-in-a-box"-løsningerne (eller snarere -systemerne) er forsøgt bygget mange gange, men er fejlet gang på gang.
Der er simpelthen for mange ubekendte, for mange brugerønsker, for mange brillante standardløsninger i denne verden til, at det nogensinde vil lykkes. Så behovet for at kunne (videre)udvikle, tilpasse, integrere, vedligeholde og orkestrere er kun blevet større i den nye forretningsorienterede it-verden.
Det er discipliner i sig selv, anderledes end de grundlæggende teknologikompetencer, vi kunne sælge it på i gamle dage, men til gengæld discipliner, der kræver god uddannelse, dyb specialviden, visionær teknologianvendelse, blændende kommunikationsevner og evnen til at omsætte det hele til forretningsløsninger.
Konklusionen er: Dyrk domænerne. Giv dem en ordentlig gang gødning, så it har noget at byde ind med, når forretningen efterspørger løsninger. Tiden er løbet fra systemerne.
Karsten Fogh Ho-Lanng er corporate vice president og chief technology officer hos NNIT.
Computerworlds klummer er alene udtryk for skribentens holdninger og er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger.
