Gratis 3G-telefoner til svenske borgmestre

Det svenske mobilselskab 3 har sendt et brev til borgmestrene i landets tre største byer og til politiet med tilbud om gratis 3G-telefoner og frie samtaler. "En gråzone," mener en svensk antikorruptions-organisation.

Mobilselskabet 3 tilbyder borgmestrene i landets tre største byer, Stockholm, Gøteborg og Malmø, at de kan prøve det nye tredjegenerations mobilnet gratis resten af året.

Samme tilbud har ledelsen af det svenske politi fået, skriver avisen Dagens Nyheter.

Björn Svedberg, som er bestyrelsesformand for 3 i Sverige, har selv skrevet brevet til borgmestrene. Han sidder også i bestyrelsen for Wallenberg-familiens investeringsselskab Investor, der ejer 40 procent af 3G-selskabet. Hong Kong-konglomeratet Hutchison Whampoa ejer resten.

"Kære Ilmar," indleder Björn Svedberg ifølge Dagens Nyheter brevet til den socialdemokratiske Malmø-borgmester Ilmar Reepalu.

"For at give jer selv lejlighed til at bedømme, hvilken nytte I kan få af 3G, vil vi give organisationen mulighed for gratis at prøve fem mobiltelefoner resten af året," lyder essensen af brevet fra bestyrelsesformanden.

3 lægger ikke skjul på, at brevet skyldes, at det kniber gevaldigt med at få kunder til den helt nye teknologi.

- Vi har indtil videre ganske få kunder, og vi vil på denne måde gerne få personer, myndigheder og andre til at komme med synspunkter om tjenesterne, lyder forklaringen fra Investors pressechef, Fredrik Lindgren, til Sveriges største avis.

Derimod nævner selskabet ikke selv, om tilbuddet har nogen sammenhæng med, at flere svenske kommuner er stærkt skeptiske over for at give tilladelse til, at mobilselskaberne sætter nye sendemaster op til deres 3G-udstyr.

Men 3 skal nu agte sig for metoderne. Det mener i hvert fald det svenske institut mod bestikkelse, som en række brancheorganisationer står bag.

- Det er svært at sige, hvor grænsen går, men den er hårdere, hvis tilbuddet henvender sig til personer i den offentlige sektor. 3's tilbud kan meget vel høre ind under en gråzone, siger Torbjörn Lindhe fra instituttet.

Investor afviser kritikken og kan ikke forstå, hvordan tilbuddet kan påvirke nogen på en måde, der kan sammenlignes med bestikkelse, og Malmø-borgmester Ilmar Reepalu har heller ingen moralske kvababbelser ved at sige ja tak. Han påpeger, at kommunen altid foretager "professionelle redegørelser," som ikke lader sig påvirke.

- Selskabet stiller en teknik til rådighed, som vi kan prøve i praksis. Det indebærer jo ingen bindinger, siger Ilmar Reepalu til Dagens Nyheter.

Event: SAP Excellence Day 2026

It-løsninger | Nordhavn

Få konkrete erfaringer med S/4HANA, automatisering og AI i praksis. Hør hvordan danske virksomheder realiserer gevinster og etablerer effektive SAP-løsninger. Vælg fysisk deltagelse hos SAP eller deltag digitalt.

24. februar 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Sebastian Rübner-Petersen, 32 år, Juniorkonsulent hos Gammelbys, er pr. 1. september 2025 forfremmet til Kommunikationskonsulent. Han skal fremover især beskæftige sig med Projektledelse, kommunikationsstrategier og implementering af AI. Forfremmelse
EG Danmark A/S har pr. 1. december 2025 ansat Søren Jermiin Olesen som Senior Product Manager. Han skal især beskæftige sig med finans- og debitorstyring i det offentlige med ansvar for økonomistyringssystemet EG ØS Indsigt. Han kommer fra en stilling som Product Manager hos KMD A/S. Han er uddannet Cand. oecon. Han har tidligere beskæftiget sig med økonomi bl.a. i Aarhus Kommune og været med til at udvikle NemØkonom før og efter salget til KMD. Nyt job

Søren Jermiin Olesen

EG Danmark A/S

Netip A/S har pr. 15. september 2025 ansat Peter Holst Ring Madsen som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Holstebro. Han kommer fra en stilling som Team Lead hos Thise Mejeri. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. november 2025 ansat Nikolaj Vesterbrandt som Datateknikerelev ved netIP's afdeling i Rødekro. Han er uddannet IT-supporter ved Aabenraa Kommune og videreuddanner sig nu til Datatekniker. Nyt job