Test: Få nyt liv i dit gamle Polaroid-kamera

Så er det tid til at finde det gamle Polaroid frem fra loftet. Der er udviklet en ny type farvefilm til de analoge kameraer, som lader dig skyde fotos som i gamle dage. Vi er gået retro-amok og har testet farvefilmen.

Test: Få nyt liv i dit gamle Polaroid-kamera

"Shake it like a Polaroid picture", skråler guttterne i bandet Outcast på nummeret Hey Ya!

Og hvis du bare har en lille smule grå stænk i håret, kan du også huske de gamle Polaroid-kameraer, som spyttede fotos ud, der skulle rystes under fremkaldelsesprocessen.

Tilbage i 2008 meddelte Polaroid imidlertid, at den sidste pakke film var produceret, og det bare var et spørgsmål om tid, før de gamle, analoge kameraer var fuldkommen ubrugelige.

Men sådan kom det ikke til at gå takket være The Impossible Project, som ildsjælene Florian Kaps, André Bosman og Marwan Saba står bag.

De fik skrabet penge sammen til at købe Polaroids sidste fabrik, der ligger i Enschede i Holland. Her satte de sig for at udvikle en ny type film sammen med tidligere medarbejdere fra Polaroid.

Filmene fås som både sort/hvid og farve, og de passer til kameraer i SX 70- og 600-serierne. Vi har testet filmen PX 680 Color Shade sammen med et ældre Polaroid 635.

20 kroner per skud

Filmen kommer i en samlet pakke, der skubbes ind i fronten på dit Polaroidkamera, og så er du klar til at fotografere.

Der er otte fotos i en pakke, og prisen er 18 euro, cirka 133 kroner, hvis du køber direkte fra websiden The Impossible Project.

Dertil skal du lægge fragtomkostninger.

Der er rabat, hvis du køber flere pakker med film.

Herhjemme er det muligt at købe filmen i enkelte butikker som Photografica, og her koster farvefilmen 160 kroner. Det giver en pris på 20 kroner for hvert foto.

Modsat digitalkameraer, hvor du bare kan tage fotos, indtil du er tilfreds, kræver Polaroid mere tålmodighed.

Du skal sørge at have beskåret dit foto korrekt og ikke kikse ret mange skud, før det bliver en meget dyr omgang.

Slut med at ryste

Der sidder et batteri i filmpakken, og det bruges til at få kamera og blitz til at virke. Det fungerer udmærket, og vores gamle Polaroid 635 blev straks vækket til live, selv om det ikke har været brugt i cirka 10 år.

Præcis som i "gamle dage" spyttes billedet ud, lige så snart det er taget.

Men i stedet for at ryste det skal du med det samme sørge for, at det bliver dækket fuldkommen til. Enten ved at lægge det med billedsiden mod din håndflade eller eksempelvis et bord.

Det skyldes, at filmen i dag er meget anderledes end de originale.

Da folkene bag The Impossible Project skulle sætte produktionen af Polaroid-film i gang igen, var de nødt til at forholde sig til, at komponenter fra de gamle film enten ikke længere var mulige at anskaffe eller var ulovlige at bruge ifølge nuværende miljølovgivning.

Derfor blev Polaroid-filmen genopfundet, og fremkaldeprocessen er ændret, så det er slut med at ryste billedet, medmindre du vil ødelægge dit foto.

Fascinerende retro-fotos

Når billedet har været gemt mod en flade i fire minutter eller mere, kan du vende det.

Men der går op mod 15-20 minutter, før det rigtigt toner frem. Faktisk er det først efter omkring 24 timer, at fremkaldeprocessen kan betragtes som helt færdig.

Vi oplevede blandt andet, at der var et lyserødt skær på en del fotos med meget lyse farver. Men den lyserøde farve forsvandt efter en dags tid. 

Kvaliteten af billederne er noget blandet. Vores kamera præsterede bedst under gode lysforhold, mens fotos om aftenen blev noget mørke, selv om blitzen forsøgte at hjælpe.

Der er ingen tvivl om, at alle fotos får et rigtig cool retro-look, men der kan være små pletter eller plamager på billederne, og du har ikke kontrol over farvesammensætningen. 

Fotografierne føles præcis som de originale Polaroid-billeder, og de har naturligvis samme format og også en sort firkant på bagsiden. 
Høj pris for unikke fotos
Da vi i dag har avancerede, digitale spejlreflekskameraer, der leverer virkelig flotte billeder, kan Polaroid-billederne virke som noget decideret møg - teknisk set.

Det ændrer dog ikke på, at de har voldsomt meget charme og føles unikke - ikke mindst fordi de er ultimative. De kan ikke bare tages om. 

Prisen er dog absurd høj, når der tænkes på, at det i dag koster få kroner at tage og fremkalde et foto via nettet.

Samtidig kan du sagtens bruge gratis fotoprogrammer til at give dine billeder et retro-look inden fremkaldelse.

Selv på telefonen findes en masse apps, der lader dig gå retroamok på dine mobilfotos. 

Men vi kan ikke komme udenom, at der er noget vanvittig fascinerende over at hive det store, gamle Polaroid-kamera frem og skyde billeder som i gamle dage

Det vækker også opsigt at komme slentrende med sit Polaroid-kamera over skulderen og gøre klar til at tage et billede.

Og man behøver jo ikke at fortælle omverdenen, at hvert skud koster 20 kroner, og det ikke længere er smart at ryste sit Polaroid-billede.

Læses lige nu

    Annonce

    Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2026

    Digital transformation | Ballerup

    Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

    16 & 17. september 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

    Johnny Krogsboll

    Arctic Wolf Networks

    Netip A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Jacob Holm Jensen som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som IT Supporter hos Revisionsselskabet RSM. Han er uddannet Datatekniker hos netIP - Jacob vender dermed hjem igen. Nyt job

    Jacob Holm Jensen

    Netip A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

    Jeppe Lindberg

    Norriq Danmark A/S