Sådan flår ny smartphone-skat kommunalt ansatte

Indførelsen af den ny smartphone-skat betyder, at tidligere tiders skatterabat på pc'er falder bort. Dermed forsvinder en kommunes mulighed for at tilbyde billige pc'er til alle de ansatte.

Artikel top billede

I Hedensted Kommune har man siden 2008 tilbudt alle sine cirka 3.200 medarbejdere pc'er med skattefradrag, og i oktober 2011 startede en ny tilbudsrunde.

Men billige pc'er til alle bliver snart fortid med den nye smartphone-skat.

Sidste runde

Hvis reglerne bliver, som de skitseres lige nu, vil denne runde sandsynligvis blive den sidste, idet det fremover ikke vil være attraktivt for medarbejderne at få stillet pc'er til rådighed på disse ordninger, oplyser kommunen.

For med indførslen af den nye skat på telefon, mobil og bredbånd betalt af arbejdsgiveren skæres samtidig en skatterabat væk på pc'er betalt af ens arbejdsgiver.

Rent teknisk kunne de ansatte ifølge de indviklede regler frem til januar 2010 anvende en såkaldt pc-ordning, der betød, at såfremt arbejdsgiveren betalte mindst 25 procent af en ny computer, kunne medarbejderne trække egenbetalingen fra i skat (de resterende 75 procent, dog maksimalt 3.500 kroner per år).

Med indførslen af multimedieskatten fra januar 2010 blev det igen muligt at få en pc stillet til rådighed via en bruttolønsordning og dermed spare cirka halvdelen af udgiften på grund af skattebesparelsen.

Samtidig bortfaldt ordningen om, at arbejdsgiveren skulle betale mindst 25 procent af pc'en.

Ærgrelse i kommunen

Men det er altså slut nu med den nye smartphone-skat. For både bruttolønsordningen og pc-ordningen er en død sild.

Og det ærgrer personale- og organisationschef Jesper Holm fra Hedensted Kommune.

"Vi vurderer, at de påtænkte ændringer vil genindføre et A- og et B-hold på it-området, idet vi som kommune ikke har råd til at købe pc'er til samtlige cirka 3.200 medarbejdere," siger han.

"Derfor vil det fremover kun være nogle få udvalgte nøglemedarbejdere, som får arbejdsgiverbetalte pc'er med videre, mens de øvrige - lærere, pædagoger, dagplejere, social- og sundhedsmedarbejdere, HK'ere og så videre - der hidtil har kunnet få dem via en bruttolønsordning, nu skal til at betale det hele selv," fortsætter Jesper Holm.

Gamle regler løftede it

De gamle regler gav ellers mere udbredelse af it - til alle faggrupper.

"Det (de gamle skatteregler, red.) har givet et væsentligt it-løft for medarbejderne til gavn for både fleksibiliteten og opgaveløsningen," mener Jesper Holm.

For eksempel har kommunen senest besluttet, at al kommunikation med forældre til børn i dagpleje, børnehaver og folkeskoler foregår digitalt.

"Og det er naturligvis kun muligt, fordi vore medarbejdere generelt er blevet rigtig gode til at bruge it-udstyr."

"Tilsvarende er 99 procent af alle vore medarbejdere tilmeldt e-boks, hvor de får lønsedler, feriekort, ansættelsesbreve og så videre - det giver både et it-løft for medarbejderne og væsentlige besparelser for kommunen," fortæller Jesper Holm.

"Jeg synes, det er ærgerligt, hvis disse muligheder forsvinder. Det danske samfund er afhængigt af, at alle borgere og medarbejdere har gode it-færdigheder, og bruttolønsordningerne har givet rigtig mange mennesker muligheder for at anskaffe grej på rimelige vilkår."

"Derfor vil det være et stort tilbageslag, hvis det nu igen skal være forbeholdt bestemte nøglemedarbejdere at få udstyret skattefrit af arbejdsgiveren, mens alle de andre må betale hele regningen selv," siger Jesper Holm.

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Deloitte

    Teknologi i sig selv forandrer ikke noget:

    AI skal væves ind i kultur og processer for at skabe reel forretningsværdi

    Navnenyt fra it-Danmark

    Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Allan Hougaard

    Sparinvest

    Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Erik Larsen

    Jyske Bank

    Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

    Johnny Krogsboll

    Arctic Wolf Networks

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S