- Hvad har du brugt mest tid på at tænke over det seneste døgn?
- Det har været udviklingen af ITEK-erhvervet, hvor der lige nu ligger nogle store udfordringer inden for innovation og forandrings-ledelse.
Vi har jo brugt meget energi på at fortælle, hvordan andre erhverv skulle bruge vores teknologier indenfor områder som pervasive computing, e-læring, e-business og så videre. Vi har præket meget om, at andre kunne innovere sig ved at bruge vores produkter.
Men nu tror jeg, at vi har en stor udfordring i at innovere os selv, så det har vi sat på dagsordenen her i efteråret. Jeg har spekuleret på det i dag, fordi jeg skal skrive en leder om det til vores nyhedsbrev, som vi udsender i morgen (fredag. red.).
Vi har desuden bedt Oxford Research om at lave en større analyse af hele vores erhverv, som vi regner med at præsentere i sidste halvdel af september. Den er jeg meget spændt på, for jeg ser mange udfordringer. For eksempel er vores leverandører til telekom-industrien i dag under pres af svingende grundlag og af lande som Kina og Indien, hvor der ikke er grænser for, hvad man kan få lavet. De er jo gode til både simpel produktion og til produktudvikling og forskning.
Det betyder, at vi skal være endnu bedre, endnu hurtigere og endnu smartere. Og det er den meget store udfordring, som vi står overfor.
- Hvad laver du, når du ikke arbejder?
- Jeg prøver at være sammen med familien. Da børnene var lidt mindre, følte jeg nok en gang imellem, at jeg forsømte dem lidt i dagligdagen, men jeg har altid forsøgt at være meget sammen med dem, når jeg så var hjemme om aftenen og i weekenderne.
Vi har altid brugt at tage børnene med, når vi er rejst langt væk. Vores datter var for eksempel med i Japan som syv-årig, og mange syntes, at det var noget mærkeligt noget. Men man kan sige, at når man ikke er så meget sammen med dem til daglig, så må man hive dem med.
Jeg kan også godt lide at sidde bag et klaver. Vi har et flygel, og jeg kunne faktisk godt tænke mig at spille mere, end jeg gør. Jeg begyndte at spille klassisk klaver som ni-årig. Da jeg blev træt af det, lærte jeg at spille efter becifringer og gehør, så nu kan jeg stort set spille hvad som helt. Jeg optræder som piano-man i Dansk Industris årlige revy, men optræder ellers kun for venner og familie.
- Hvem er din største helt?
- Dem har jeg egentligt mange af, for der er flere, der har gjort det rigtigt godt. Det er sådan nogle som Finn Helmer, der fik solgt Giga, og Navision-Damgaard-drengene, der kan score milliard-gevinster, fordi de har været dygtige til at udvikle. Det synes jeg, at man må se op til.
En anden type helte er dem, der kæmper i deres dagligdag. Det er blandt andet to af vores medlemsvirksomheders ledere. Den ene er Peter Hinrup fra Flextronics, som jo eddermukme har oplevet både op- og nedture. Jeg synes, at det er ret imponerende, at han står støt ved roret, uanset om solen skinner, eller om det regner.
Det samme er tilfældet med Peter Viereck fra Tellabs, der også har navigeret en virksomhed gennem meget voldsomme omskiftelser med alle mulige franske, danske og amerikanske ejere. Selv om salg af telekom-udstyr på verdensplan ligger brak, og Tellabs på verdensplan skal skære ned, så blomstrer den danske virksomhed og har vækst. Det synes jeg, er meget godt gået.
| Fem webadresser fra 'Foretrukne'-listen på Tom Togsverds computer: |
Den sidste helt er Hans Skov (administrerende direktør i DI. red). Han rager op i mange henseender og er fantastisk til at pejle en situation og til at formidle sit budskab om, at det rammer hele samfundet, hvis ikke virksomhederne behandles ordentligt.
- Hvem var afsenderen på den seneste mail, som du har modtaget?
- Det var telestyrelsens direktør, Jørgen Abild Andersen, der har inviteret mig med til Global Forum 2003, der finder sted i Rom til november. Det er en europæisk begivenhed, hvor vi ser, hvordan vores branche har det og hvad, der skal udvikle den.
Det er nok noget, som jeg vil sige ja tak til, hvis jeg ellers kan få det til at passe ind i programmet.
- Hvornår har du sidst sagt; 'Det kan jeg simpelthen ikke finde ud af'?
- Det tror jeg faktisk aldrig, at jeg har sagt. Det kan godt være, at jeg er naiv, eller at det ligger i min ingeniør-opdragelse, men jeg mener, at der altid er en løsning, og at man altid kan gøre et eller andet. Det kan godt være, at det ikke bliver det optimale, men kun second best, men man kan altid gøre noget.
- Hvad er den største succes, du har oplevet rent jobmæssigt?
- Det var i begyndelsen af 1996, da jeg arbejdede i Tele Danmark. Dengang lagde regeringen op til, at alle de uhyrligheder, som vi i dag har på fastnettet - og som i øvrigt er nødvendige for at andre kan komme til - også skulle gælde i mobilverdenen. Der var blevet lagt op til en ret hårdhændet regulering af hele mobilsektoren, hvor man også skulle have samtrafik-adgang med omkostningsbestemte priser, og jeg skal komme efter dig.
Og der kørte vi så et større raid, der også inddrog Tele Danmarks daværende administrerende direktør, Hans Würtzen. Vi tog til Bruxelles og andre steder for at påvirke processen. Og det lykkedes faktisk at få det pillet ud og forpurret, så det i dag er markedskræfterne, der styrer i mobilsektoren, hvor der jo også i dag er fuldstændig sindssyg konkurrence.
Det vil jeg godt være bekendt at være lidt stolt af, for det var vigtigt for hele sektoren, at man blev holdt uden for alt det der regulering, og det er en kamp, som vi skal fortsætte. Nu er man begyndt at snakke om termineringspriser og sådan noget. Men når nu branchen er ved at forbløde i konkurrence, hvorfor tror myndighederne så, at de skal skubbe yderligere på?
Man kan endda måske sige, at erhvervets største problem i virkeligheden er, at der er for skrap konkurrence på mobilområdet.
- Hvilken vending eller hvilke ord bruger du oftest?
Hm. Jeg bilder mig ind, at jeg ikke har nogle specielle ritualer, hvad det angår, men det kan godt være, at jeg nogle gange er tilbøjelig til netop at sige "hm", for jeg kan godt lide at tænke mig om, inden jeg svarer.
- Hvad er danskernes værste egenskab?
- Det værste er, at vi ikke er ambitiøse nok. Vi lader os nøje med for lidt. Hvis nogen har lavet en ny opfindelse eller fundet på noget, så er mange tilfredse med at få en god biks i Danmark. Det er de færreste, der gør ligesom de omtalte helte - nemlig at gå ud på det store verdensmarked efter en global succes.
Når jeg har mødt svenske kolleger, er det slående, at lige så snart de begynder at snakke forretningsudvikling, så kigger de på hele verdensmarkedet. De er meget hurtigere til at tænke globalt og til at se sig selv som verdensborgere.
Det er et område, hvor jeg synes, at vi skal ruske op i vores danske beskedenhed eller små-janteisme. Vi skal være meget mere ambitiøse, for vi er dygtige og kan mange ting. Og vi er også nødt til at være meget bedre, end vi er nu, for de her dygtige kinesere og indere puster os altså i nakken.
Det er ikke godt nok, hvis det hele bare er godt nok. Det skal heller ikke være bedre, det skal være bedst. For hvorfor skulle vi nøjes med det næst-bedste, hvis vi kan få det bedste?
- Hvad mener du om udtrykket 'din egen lykkes smed'?
- Det kan jeg faktisk godt lide. Det fortæller noget om, at man selv kan skabe noget, hvis man vil. Det siger også noget om, at det er ens eget ansvar at få det, som man vil have det. Hvis ikke det går godt, så må man gøre noget, så det kommer til at gå godt. Det nytter jo ikke noget at klynke over vilkår eller markeder eller dårlige tider. Jeg mener grundlæggende, at man kan gøre meget mere selv.
Et samfund i forandring kræver hele tiden, at nogen vil noget nyt og kan se nogle muligheder, og at de kan udnytte tingene. Og det er faktisk kun en selv, der kan gøre det.
- Hvilken genstand betyder mest for dig?
- Det er jo mennesker, der betyder noget. I videnssamfundet er det en realitet, at mennesker er den vigtigste ressource og det vigtigste råstof.
Men på det personlige plan har det vigtigste for mig nok været, at der altid har været et klaver indenfor min rækkevide. Da jeg læste, fik jeg anskaffet et opretstående til en overkommelig pris, fordi jeg kendte nogen, der kendte nogen, der var ansat hos en klaverbygger.
Det var let brugt, og kassen kunne godt trænge til en kærlig hånd, men indmaden var god, så det var ligegyldigt.
Så gør det da heller ikke noget, at der en mobiltelefon og en pc, men dem er der jo så mange af.
