Nokia køber Sega.com

Finske Nokia overtager den amerikanske spilproducent Sega.com, der står bag multiplayer-teknologien Snap. Den skal nu integreres i Nokias kommende spiltelefon, N-gage.

Den finske mobiltelefon-kæmpe Nokia køber spilproducenten Sega's division for online-spil, Sega.com.

Med købet vil Nokia styrke udviklingen af spil til sin kommende spiltelefon, N-gage, der er planlagt til at lande i butikkerne i begyndelsen af oktober.

Centralt for Nokias køb af Sega.com er multiplayer-softwaren Sega Network Application Package (SNAP), der vil blive kernen i de spilservice, som Nokia vil lancere på nettet i den kommende tid.

Skal bygges ind i N-gage

Det er således planen, at Snap-teknologien skal bygges ind i N-gage, meddeler Nokia.

- Online-multiplayer spil på mobilbasis er et af de varmeste udviklingsområder i spilindustrien i dag. Og dette køb er et naturligt skridt, når det handler om at bringe online-elementer ind i mobil-spil. siger Ilkka Raiskinen, der er senior vice president i Nokias underholdningsdivision.

Sega.com - der hører hjemme i San Francisco i USA - har 51 medarbejdere, som alle vil blive tilbudt job i Nokia. Parterne ønsker ikke at meddele, hvor meget Nokia har betalt for Sega.com.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S

LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Allan Hougaard

Sparinvest