Ny mobil-chip fra Samsung fordobler CPU-ydelsen

Samsungs nye chip fordobler CPU-ydelsen og booster 3D-grafikken til turbo-hastigheder.

Computerworld News Service: Samsung er klar med test-enheder af den seneste dual-core mobile chip baseret på ARM's nye Cortex-A15 processor-design, som kan booste ydelsen på applikationer og grafik på smartphone og tablets.

Dual-core Exynos 5250 til mobile enheder kører med en clock-hastighed på 2GHz.

Det giver omkring dobbelt så meget CPU-ydelse som ARM Cortex-A9 dual core processoren, der kører med 1,5 GHz, fortæller Samsung.

Sammenlignet med de seneste ARM Cortex-A9 processorer, der bliver brugt i smartphones og tablets, er den nye chips 3D grafikegenskaber fire gange bedre og strømforbruget er lavere, siger Samsung.

Video i høj opløsning

Chippen kan afspille video i høj opløsning på 2560 gange 1600 displays, fortæller virksomheden.

Chippen bruger særlige teknologier til at gøre genopfriskning af skærmen mere effektiv ved læsning af e-bøger eller hjemmesider, og det hjælper også med at spare på strømmen.

Chippen forventes klar til masseproduktion i andet kvartal af 2012, fortæller Samsung. En talskvinde fra virksomheden kunne ikke umiddelbart kommentere på, hvornår chippen bliver tilgængelig.

Samsung er en af de første virksomheder, der offentliggør en chip med Cortex-A15 processorer, der blev annonceret i september som efterfølgeren til Cortex-A9. Processorer fra ARM bliver brugt i de fleste smartphones og tablets i dag, heriblandt Apples iPhone og iPad.

ARM, som licenserer chip-design, forventer, at smartphones og tablets med Cortex-A15 vil komme på hylderne ved udgangen af i år eller i begyndelsen af næste år, først med dual-core og senere med quad-core dele.

Cortex-A15, som også kan bruges i pc'er og servere, kan køre med op til 2,5GHz og kan strækkes til 16 kerner i visse konfigurationer.

Samsung vil skulle konkurrere med flere andre virksomheder, som for eksempel Texas Instruments, der planlægger at udsende chip i serien OMAP 5000 baseret på Cortex-A15, og en række producenter af mobil-chip, heriblandt Nvidia, der har licenseret Cortex-A15.

Oversat af Marie Dyekjær Eriksen

Læses lige nu

    Annonce

    Event: Computerworld Summit 2027 - Aarhus

    Digital transformation | Aarhus C

    Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 250 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i København viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

    25. maj 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    T-Systems har pr. 11. november 2026 ansat Henrik Fugmann som Industry Lead, Public Sector. Henrik skal især beskæftige sig med forretningsudvikling indenfor den offentlige sektor med fokus på digital suverænitet, herunder cloud, AI og sikkerhed. Henrik kommer fra en stilling som Business Director hos DXC Technology. Nyt job

    Henrik Fugmann

    T-Systems

    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S

    Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

    Michelle Sørensen

    Netip A/S

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job