Læs også:
Skod-it koster skolelærerne dobbeltarbejde
Trådløst internet er for mange danskere en selvfølge på arbejdspladsen. Men sådan er det ikke for vores børn.
Og selvom 62 procent af folkeskolelærerne ifølge en undersøgelse fra fagbladet Folkeskolen brokker sig over langsomme computere og sløve netværk på skolerne, så kommer der ingen mirakelkur til den danske folkeskole her og nu.
For sommerens aftale mellem kommunerne og regeringen, om hvordan it skal udvikles, integreres og implementeres på blandt andet landets folkeskoler, står ved sin magt, fastslår formand for Kommunernes Landsforenings (KL) Børne- og Kulturudvalg, Jane Findahl.
I aftalen på side 23 forpligter kommunerne sig til at stå for hardware (eksempelvis computere) og infrastruktur (eksempelvis trådløse netværk) på skolerne, der skal være på plads inden 2015.
"Det er naturligvis beklageligt, at nogle skoler i dag mangler it-udstyr, og vi håber, at lærerne har tålmodighed. For det er bedre, at det kun tager tre år, end det tager længere tid," forklarer Jane Findahl.
Hun understreger, at aftalen mellem regeringen og kommunerne er vigtig, fordi den forpligter.
Mens vi venter
Men tre år er jo lang tid for lærere og elever at vente på, at udstyret kommer på plads?
"Ja, men vi taler også om et kæmpe udviklingsprojekt og reform af den danske folkeskole, hvor vi har mange store udfordringer med EU-udbud og store pengebeløb på spil. Selv om ikke alt skal handle om penge, så vil jeg faktisk anbefale, at det tager sin tid, fordi det er meget vigtigt, at driften er sikker, så alle kan komme på netværkene," forklarer Jane Findahl.
Når så undersøgelsen fra fagbladet Folkeskolen foretaget mellem jeres aftale i sommer og her i december viser, at knap to tredjedele af landets lærere har en besværlig it-hverdag, kan man så ikke forvente, at der kommer mere tryk på kedlerne?
"Jeg vil helst ikke forholde mig til den undersøgelse, fordi jeg ikke kender den. Samtidig fungerer it'en jo også rigtig fint på en masse skoler. Når det så er sagt, så skal kommunerne sørge for, at elever uden computere får en pc eller en iPad og sørge for sikre skabe, så eleverne kan låse deres maskiner inde."
"Jeg tror, det største problem bliver de trådløse netværk, som skal være på plads inden 2015. Det kan da være, at de er klar før. Som jeg nævnte, er det meget vigtigt, at elever og lærere oplever en sikker drift, så alle er trygge ved at benytte it i skolen."
Men hvorfor går det ikke også hurtigere med de trådløse netværk?
"Dels skal vi sikre den sikre drift, dels kan det for nogle kommuner i et økonomisk hårdt klima være en stor mundfuld at skulle købe trådløse netværk. Derfor er det også hensigtsmæssigt for dem, at udgiften bliver taget over to budgetår."
Myten om den halve milliard
Hvis penge er problemet, så vil Computerworld også meget gerne vide, hvorfor kommunerne ikke bare bruger den halve milliard kroner, som den tidligere regering stangede ud til folkeskolen for et års tid siden.
Men ifølge Jane Findahl er den halve milliard kroner blandt andet allerede øremærket forskningsforsøg vedrørende brugen af digitale hjælpemidler og til en oversættelse af folkeskolens nuværende og lettere kancelliagtige trinmål til digitale læringsmål.
Sidstnævnte skulle betyde, at den enkelte elev og vedkommendes forældre bedre kan forstå og blive motiverede af planerne.
"Læringsmålene skal digitaliseres, så de er lette at finde for elever, lærere og forældre, og det samtidig er nemt at finde de digitale læremidler, som opfylder læringsmålene," forklarer Jane Findahl.
Desuden skal en del af den halve milliard kroner fra staten bruges til oprettelsen af digitale demo-skoler - eller laboratorier med Jane Findahls ord.
På disse laboratorier skal der blandt andet kigges på lærernes kundskaber til at integrere it i undervisningen samt udarbejdelsen af generaliserbare, digitale læringsmetoder til brug i helt almindelige folkeskoler.
