Sådan bruger den typiske dansker internettet

Se her, hvordan din nabo typisk bruger nettet.

Artikel top billede

Danmarks Statistik undersøger hvert år danskerne vaner på nettet.

For hvad bruger vi egentlig nettet til, når det gælder private formål?

Adfærden er stort set identisk, uanset hvilken region man kigger på, og dermed hvilken nabo du måtte have.

Det viser tallene fra 2011, hvor cirka 5.000 danskere i aldersgruppen 16-89 år svarede på spørgsmålet.

Svarkategorierne finder du her:

1. Internetbank.

2. Søge information om varer.

3. Læse/downloade nyheder.

4. Services i forbindelse med rejser og lignende.
 
5. Sociale netværkstjenester.

6. Søge helbredsmæssig information.

7. Downloade software.

8. At lære nyt på nettet.

9. Søge information om kurser/uddannelse.

10. Jobsøgning.

11. Salg af varer/tjenester.

12. Netdating.

13. Følge online kursus.

Det skal bemærkes, at brug af e-mail ikke var svarkategori i 2011, men tidligere år har været absolut topscorer.

Danmarks Statistisk arbejder på at få indført svarkategorien i de fælles europæiske spørgeskemaer, som vi følger herhjemme for at have et sammenligningsgrundlag i EU.

Tjek på næste side, om du bruger nettet til de samme private formål som resten af befolkningen.

Sådan bruger danskerne nettet

Ifølge Danmarks Statistik var topscoren blandt de 13 svarkategorier i 2011 internetbanken, som 70 procent af danskerne brugte.

Også informationssøgning efter varer ligger højt, ligesom nyhedslæsning er blandt topscorerne.

1. Internetbank

70 procent.

2. Søge information om varer mv.
67 procent.

3. Læse/downloade nyheder

62 procent.

4. Services i forbindelse med rejser og lignende.

56 procent.

5. Sociale netværkstjenester

54 procent.

6. Søge helbredsmæssig information

51 procent.

7. Downloade software

48 procent.

8. At lære nyt på nettet

46 procent.

9. Søge information om kurser/uddannelse

41 procent.

10. Jobsøgning

25 procent.

11. Salg af varer/tjenester

23 procent.

12. Netdating

7 procent.

13. Følge online kursus

7 procent.

Du kan læse meget mere i statistikbanken hos Danmarks Statistik her.

Annonceindlæg fra SoftwareOne

Glem hypen: Her er tre steder hvor AI allerede leverer

Ifølge SoftwareOne ligger de reelle AI-gevinster gemt i områder af central betydning for forretningen.

Navnenyt fra it-Danmark

Renewtech ApS har pr. 1. februar 2026 ansat Kirsten Skriver som Warehouse Team Lead. Hun skal især beskæftige sig med udviklingen af det globale lagersetup hos Renewtech. Hun kommer fra en stilling som Lagerchef hos BORG Automotive Reman A/S. Nyt job

Kirsten Skriver

Renewtech ApS

netIP har pr. 20. januar 2026 ansat Mikkel Lykke Petersen som Datateknikerelev ved netIP Thisted/Aalborg. Han er uddannet håndværker og har arbejdet som både montør, mekaniker, tømrer og tagdækker. Nyt job
Marie Søndergaard, Acting Chief Product Owner hos Energinet, har pr. 26. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Marie Søndergaard

Energinet

Idura har pr. 1. januar 2026 ansat Lars Mørch, 54 år,  som VP of Sales. Han skal især beskæftige sig med Iduras salgsorganisation, implementere en ny go-to-market-model og sikre udviklingen af virksomhedens identitetsplatform. Han kommer fra en stilling som Regional Vice President hos Avallone. Han er uddannet på CBS og har en BA i Organization & Innovation. Han har tidligere beskæftiget sig med internationalt SaaS-salg og forretningsudvikling fra både scale-ups og globale teknologivirksomheder. Nyt job

Lars Mørch

Idura