Sander overvejer at lovgive om .dk

Videnskabsminister Helge Sander (V) har nedsat et udvalg, der skal analysere forudsætningen for at lovgive om den danske del af internettet, .dk-domænet. Det har gjort indtryk på ministeren, at en retssag har skabt tvivl om Dansk Internet Forums kompetence til at styre .dk-domænet.

Det er ikke gået ubemærket hen, at flere parter har rejst tvivl om den måde, som den danske del af internettet adresse-system, .dk-domænet, bliver administreret på.

Ifølge Videnskabsminister Helge Sander (V) har en række verserende retssager sat spørgsmålstegn ved, om Dansk Internet Forum, der i dag fastlægger reglerne for .dk-domænet, nu også har den fornødne kompetence.

Derfor har Helge Sander besluttet at nedsætte et udvalg, som frem til næste sommer skal undersøge, om der er behov for at skrive en lov om tildelingen af danske domæner i stedet for at overlade det til Dansk Internet Forum. Formand for udvalget bliver højesteretsdommer Jon Stokholm.

I en pressemeddelelse om det nye initiativ skriver videnskabsministeren, at "regeringen med bekymring har konstateret, at der i verserende retssager sættes spørgsmålstegn ved Dansk Internet Forums (DIFO) kompetence til at regulere anvendelsen af .dk".

Retssager

I Videnskabsministeriet vil kontorchef Sune Rahn dog ikke pege på en bestemt begivenhed, der har skubbet det nye initiativ i gang.

- Der har været flere retssager, og der har været sagen om co.dk, hvor sagen også kører endnu, siger kontorchefen.

Firmaet Digital Marketing Support registrerede domænenavnet co.dk med det formål at få danske virksomheder som kunder til adresser efter samme struktur som i eksempelvis Storbritannien. Der benytter virksomheder adresser, der ender på co.uk.

Men da Dansk Internet Forum har valgt ikke at indføre såkaldte subdomæner, som co.dk er et af, mente organisationen, at Digital Marketing Supports registrering af www.co.dk stred imod hensynet til almenvellet, hvorfor DIFO valgte at inddrage domænet.

Sagen har været behandlet i fogedretten, der gav Dansk Internet Forum tilladelse til at fratage Digital Marketing Support domænenavnet, men den afgørelse gik Østre Landsret imod.

Nu venter sagen på at blive endeligt afgjort ved en domstol, og Digital Marketing Support fastholder, at Dansk Internet Forum ikke har myndighed til at inddrage danske domænenavne.

Afgørelser i klagenævn

I sidste måned traf Dansk Internet Forums klagenævn en afgørelse om domænenavnet www.gangsta-mærsk.dk, der gik industrikoncernen A. P. Møller - Mærsk imod. Men Sune Rahn afviser, at afgørelser i klagenævnet har ført til det nye initiativ.

- Det er ikke konkrete afgørelser fra klagenævnet, der ligger bag. Det er den almindelige betragtning om, at de internetadresser, som virksomheder har, er af meget stor betydning. Derfor kan en usikkerhed være et problem, siger han.

Sune Rahn afviser på trods af pressemeddelelsen formulering om regerings bekymring, at nedsættelsen af udvalget er et udtryk for kritik af Dansk Internet Forums arbejde. Det har ikke været muligt at få en uddybning fra videnskabsminister Helge Sander (V) selv.

- Vi kan se, at der bliver sat spørgsmålstegn ved Dansk Internet Forums kompetence. Derfor er det naturligt, at vi få undersøgt, om der via regler kan skabes større sikkerhed for alle parter i det her system. Mere er der ikke i det, forsikrer Sune Rahn.

Læses lige nu

    Annonce

    Event: Cyber Security Festival 2026

    Sikkerhed | København

    Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 80 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

    18 & 19. november 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

    Nathalie Kajberg Knudsen

    Elbek & Vejrup A/S

    Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

    Michelle Sørensen

    Netip A/S

    Vektus A/S har pr. 22. oktober 2026 ansat Jim Neble som Consultant Manager. Han skal især beskæftige sig med konsulentchefopgaven i Jylland. Han kommer fra en stilling som ERP Manager hos Kvik. Han er uddannet indenfor økonomi og Business Andministration samt Cand.merc. i strategi, organisation og ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med Konsulentopgaver indenfor Business Central i partnerkanalen. Nyt job

    Jim Neble

    Vektus A/S

    Netip A/S har pr. 1. november 2026 ansat Brian Davidsen som Key Account Manager ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Solutions Sales Specialist hos Dustin. Nyt job

    Brian Davidsen

    Netip A/S