Svensk konsulenthus slår sig ned i Aalborg

Det svenske eksperthus Glaze har etableret kontor i Aalborg. I første omgang for at være tæt på sin danske storkunde, det nystiftede Blip System, der for nylig blev udskilt fra Ericsson Bluetooth Networks.

Det svenske konsulenthus Glaze udvider sine danske aktiviteter med et kontor i Aalborg. I første omgang for at være tæt på sin nye store kunde i det nordjyske, den nystartede Bluetooth-virksomhed, Blip Systems.

Blip Systems blev for kort tid siden udskilt fra Ericsson, hvor afdelingen udgjorde Ericsson Bluetooth Systems.

Men Glaze forventer at få flere kunder i det nordjyske og har tidligere løst opgaver for Ericsson. For Blip Systems skal Glaze hjælpe at udvikle en Bluetooth LAN-klient til Sony Ericssons smartphone, P800.

? Det svenske handelskammer har tidligere for Glaze undersøgt, hvor der var behov for tekniske konsulenthuse, og de pegede på Københavns-området og Nordjylland, siger Michael Carl, der er leder af den danske afdeling.

Glaze har netop afsluttet et projekt for Sony Ericsson Mobile Communications om udvikling af software og drivers for et GPRS PC-Card Modem til Pocket PC.

Michael Carl finder, at de to projekter, der udspringer fra Ericsson, illustrerer, hvor kompetencen i Glaze ligger. Her skal man ikke finde konsulenter, der er lange i spyttet og som taler om IT i brede vendinger.

- Det, der driver vores konsulenter, er at være på forkant hele tiden, og det er også det, der driver Glaze frem. Vi ønsker kun at tage de udfordrende opgaver og så lade de kedelige opgaver ligge. Vores ekspertise ligger inden for udvikling af af intelligente produkter, hvor vi især fokuserer på det intelligente i produktet, siger han.

For Blip Systems indgår Glaze i udviklingsarbejdet, men parterne har også indgået en partneraftale om salg og distribution.

Glaze har netop ansat to nye danske medarbejdere, og Michael Carl oplyser, at man forventer at ansætte nogle stykker yderligere i den nærmeste fremtid.

- Vi forventer at være tyve konsulenter i Danmark, inden der er gået tre år, siger han.

I Danmark løser Glaze ud over Blip Systems også opgaver for den danske biotekvirksomhed Novozymes.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Pernille Solvig Graux som Senior Director, Demand Generation. Pernille skal især beskæftige sig med Demand Generation i Europe North. Pernille kommer fra en stilling som Director, Commercial Excellence hos Kahoot. Pernille er uddannet Akademiøkonom. Pernille har tidligere beskæftiget sig med kommerciel ledelse med fokus på salg og marketing. Nyt job

    Pernille Solvig Graux

    IFS Danmark A/S

    Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Erik Larsen

    Jyske Bank

    IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Emma Karlsson som Solution Architect. Emma skal især beskæftige sig med at forstå kundernes behov og vise, hvordan løsninger fra IFS kan skabe værdi for dem. Emma kommer fra en stilling som Industry Lead Solution Engineer & AI Champion hos Oracle. Emma er uddannet MSc Industrial Engineering and Management, MBA. Emma har tidligere beskæftiget sig med ERP-systemer på tværs af industrier, forretningsprocesser, implementering og presales. Nyt job

    Emma Karlsson

    IFS Danmark A/S

    Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

    Sophie Dalsgaard Myhrmann

    Elbek & Vejrup A/S