Et EU-direktiv vedtaget i februar om behandling af elektronikskrot bliver mødt med kritik fra IT-Brancheforeningen.
Hensigten med direktivet er at få producenterne til allerede i designfasen at udvikle produkter, der er lettere at genbruge.
Men IT-branchen mener, at den nuværende ordning - hvor kommunerne behandler elektronikskrottet sammen med andet affald - fungerer godt. Derfor er det uhensigtsmæssigt at ændre ordningen.
- Vi er trætte af, at der er kommet et direktiv fra EU om det her, når vi nu havde et system, hvor kommunerne indsamlede og oparbejdede affald, som virkede udmærket, siger Jette Baade, chefkonsulent i IT-brancheforeningen.
Det nye direktiv giver producenter af elekronik og elektroniske produkter ansvaret for at behandle deres egne produkter, når de er udtjente. Det kan enten ske gennem kollektive ordninger eller ved, at hver producent tager sine egne produkter retur.
Producenterne skal også stille en garanti for, at de har penge til behandling af fremtidigt affald.
| Fakta om elektro-affald |
DI: Foren jer
Dansk Industri anbefaler producenterne at forene kræfterne i skrotbehandlingen. Et samarbejde vil nemlig give stordriftsfordele.
Det er dog endnu ikke vedtaget, hvordan præcist direktivet bliver implementeret i dansk lovgivning. Det kommer til at ske senest til næste sommer.
- Vi ved endnu ikke, hvordan det kommer til at se ud i Danmark, men efter vores mening vil det være bedst at lave en kollektiv ordning, der står for strukturelle opgaver og garantistillelsen, siger Thomas Drustrup, Dansk Industri.
Han understreger, at det er vigtigt at der kommer en lov, der sætter klare rammer for ansvaret for ordningen, hvor også den enkelte producent bør have mulighed for selv at tage ansvaret.
- Det skal være muligt for den enkelte producent at løfte producentansvaret individuelt og dermed få sorteret sine egne produkter ud fra affaldsstrømmen. Det kan eksempelvis være fordi produktet indeholder værdifuldt materiale eller fordi producenten vil genbruge komponenter i egen produktion, siger Thomas Drustrup.
Direktivet skelner mellem to typer elektronikskrot - nemlig elektronik fra husholdningerne og elektronik fra erhvervslivet. Og der lægges op til, at afregningen mellem producenterne skal ske efter markedsandel.
Dyrt at bryde ind i affaldsstrømmen
Men systemet kan blive for ufleksibelt. Det er dyrt at sortere specifikke produkter ud fra affaldsstrømmen, og det kan blive for dyrt for producenter, der allerede har et velfungerende genindvindings-system at bruge det.
- Når man taler om større mængder elektronikskrot fra erhvervslivet, vil det for større producenter, der har en fælles europæisk ordning til indsamling af deres affald, kunne betale sig at hente deres egne produkter tilbage igen, siger Jette Baade, chefkonsulent i IT-brancheforeningen.
- Men det vil jo altid være dyrt at gå ind og sortere i affaldsstrømmen, og med husholdningsaffald vil det helt sikkert være lettest og billigst at være med i en kollektiv ordning, siger hun.
Freeridere truer
En anden trussel mod systemet er de såkaldte freeriders, som ikke er tilmeldt ordningerne og som snyder sig fra
at betale.
- Hvis der kommer for mange individuelle ordninger, kan free-ridere snyde sig udenom, fordi det er for svært at overskue systemet, siger Thomas Drustrup.
Finnerne er dog kommet med et tiltag til at undgå freeriders. Her skal forhandlere betale for affaldet, hvis de sælger produkter fra en producent eller importør, som ikke er tilmeldt nogen ordning.
Regning på op mod 200 millioner
Forhandlernes ansvar bliver i det hele taget sværere. Forhandlerne skal også være en del af indsamlingskæden, så man for eksempel kan aflevere sin gamle computer i Fona, når man køber en ny. Fona skal så opbevare den, til producenten afhenter varen.
Det skønnes, at kommunerne hvert år bruger mellem 100 og 200 millioner kroner på at oparbejde elektronisk affald. Efter de nye regler skal elektronikproducenterne nu betale den regning.
Brancheforeningen Forbrugerelektronik vurderer, at det vil lægge tre til fire procent oven i prisen på elektronik.
