Microsoft flytter Navision-salg til Irland

Microsoft flytter fra næste sommer salg og bogholderi af Navision-systemer til Irland, hvor selskabet har sit europæiske hovedkvarter. Med flytningen nedlægges 10 stillinger i Danmark. Microsoft sparer et tocifret millionbeløb i selskabsskat ved flytningen, men afviser, at skatte-tænkning har noget med sagen at gøre.

Microsoft flytter til næste sommer salg og fakturering af de danske Navision-systemer fra Danmark og til Irland, hvor selskabet i forvejen har en stor del af sin produktion.

Flytningen betyder, at der skal nedlægges 10 stillinger i Microsoft Business Solutions ordremodtagelse og bogholderi i Nordsjælland, hvor otte stillinger i Hellerup og to i Vedbæk fjernes fra landkortet.

- Flytningen skyldes en ren operationel beslutning, siger Microsofts nordiske chef, Klaus Holse Andersen.

Afviser skattetænkning

Flytningen udløser samtidig en større skatte-gevinst.

Microsoft sparer nemlig et større tocifret millionbeløb i selskabsskat om året ved at flytte faktureringen af Navision-produkterne til Irland, hvor selskabs-skatten er på blot 12,5 procent mod 30 procent herhjemme.

Trods den åbenlyse skatte-fordel ved at flytte, afviser Klaus Holse Andersen, at det er skatte-tænkning, der ligger til grund for flytningen.

- Skatten har altså ikke ret meget med det at gøre. Det er en ren operationel beslutning, siger han.

Microsoft har i 10 år haft sit europæiske hovedkvarter i udkanten af Irlands hovedstad, Dublin. Her trykker selskabet cd'er og manualer, modtager ordrer og fakturerer indkomne ordrer fra hele Europa.

Med flytningen skal salget af Navision-produkterne lægges under det samme system som alle andre Microsoft-produkter i Europa.

- Det er naturligt for os at samle det hele ét sted. Vi har kørt med to forretningsmodeller, siden vi købte Navision for et år siden. Nu samler vi det hele, siger Klaus Holse Andersen.

Medarbejdere genplaceres

De 10 medarbejdere inden for ordremodtagelse og bogholderi, som rammes i Danmark, har dog ingen grund til nervøsitet endnu.

Det er nemlig ikke usandsynligt, at de kan genplaceres i den danske organisation, inden flytningen træder i kraft til næste sommer.

- Vi har faktisk allerede fundet genplacering til tre af dem, og forhåbentligt kan vi finde noget til de resterende syv internt, siger Klaus Holse Andersen.

Microsoft Business Solutions europæiske udviklingscenter i Vedbæk huser godt 600 medarbejdere, mens knap 300 medarbejdere har deres daglige gang i Microsofts danske hovedkvarter i Hellerup.

Microsoft købte Navision sidste år for omkring 11 milliarder kroner i det dyrest opkøb i Microsofts historie.

Selskabet har fortsat store forventninger til salget af Navisions virksomheds-systemer til små og mellemstore virksomheder.

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra itavis

    AI er en stresstest af virksomhedernes digitale fundament

    Brug af AI afslører de svagheder, virksomheder allerede har opbygget gennem års cloud-transformation, nye SaaS-løsninger og fragmenterede sikkerhedssystemer.

    Navnenyt fra it-Danmark

    EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

    Michael Banegas Madsen

    EG Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S

    IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

    Gustav Olsen

    IFS Danmark A/S