Hackere stjæler komplet spil-kode

Efter et systematisk angreb har hackere stjålet den komplette kode til det kommende Half-Life 2-computerspil og lagt den ud på nettet. Med koden kan hackere uden videre udnytte spillets svagheder. Producenten opfordere Half-Life-entusiaster til at hjælpe.

Den fulde kildekode til det kommende computerspil Half-Life 2 er blevet hacket og lagt ud på internettet.

Kildekoden begyndte at cirkulere i forskellige chat-rooms i weekenden - angiveligt efter et avanceret hackerangreb på Half-Life 2-producenten Valves netværk.

Ifølge Valve blev koden hacket 19. september af hackere, der systematisk angreb selskabets computersystemer.

Aflurede direktørens password

Hackerne udnyttede en sårbarhed i Microsofts Outlook-mailsystem til at komme ind på Valve-stifter Gabe Newells computer.

Her installerede de et program, der kunne aflæse de koder og passwords, som han anvender.

Dernæst stjal de en kopi af kildekoden til Half-Life 2.

I forskellige Half-Life-chatrooms opfordrer Valve nu Half-Life-spillere til at bidrage til at finde de personer, der står bag tyveriet.

Den originale udgave af Half-Life blev lanceret i november 1998 og blev straks en kæmpesucces - ikke mindst på grund af online-versionen, der blev lanceret under navnet Counter-Strike.

Opfølgeren Half-Life 2 skulle efter planen have været lanceret i september, men lanceringen er siden hen blevet forsinket.

Den stjålne kode dækker hele spillet inklusive tidligere versioner og Counter-Strike. Koden er komplet og dækker de sider, der anvendes til at udvikle nye baner og niveauer i spillet, kode til grafik, netværk, lyd, interaktion og mange andre ting.

Det har taget Valve mere en fem år at udvikle den kopierede kode. Tyveriet vil efter alt at dømme ikke forsinke udgivelsen af Half-Life 2 yderligere, men Valve vil dog være nødt til at udføre en grundig revidering af kildekoden før udgivelsen.

Med koden ude i det fri er der nemlig frit spil for hackere, der uden videre kan skrive programmer til at udnytte svagheder.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

    Allan Kimmer Jensen

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
    Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Allan Hougaard

    Sparinvest