København låner Symbion 20 millioner

Københavns Kommune låner forskerparken Symbion 20 millioner rente- og afdragsfrie kroner, som selskabet skal bruge til at frikøbe sig fra Københavns Kommunes tilbagekøbsret af Symbions grund og ejendom. Lånet giver Symbion mulighed for at videreudvikle sig, mener direktør Christina Hvid.

Københavns Kommune låner forskerparken Symbion et kontant beløb på 20 millioner kroner, som forskerparken dernæst vil betale tilbage til Københavns Kommune.

Manøvren skal tjene til at frikøbe Symbion fra den såkaldte hjemfaldspligt, som ejendommen er underlagt ligesom mange andre i Københavns Kommune.

Hjemfaldspligten betyder, at Københavns Kommune i 2040 stort set kvit og frit kan overtage både den ejendom og den grund, der huser Symbion på Østerbro i København - medmindre Symbion frikøber sig fra hjemfaldspligten.

Det koster i år 31,5 millioner kroner. Til næste år er prisen et par millioner højere.

- Og det er penge, som vi ikke har, ligesom vi heller ikke kan optage et lån på 31,5 millioner kroner og servicere det på normale vilkår, siger Symbions administrerende direktør, Christina Hvid.

Hun har nu efter et års forhandlinger med Københavns Kommune fundet en anden løsning.

- Og det er, at vi betaler 11,5 millioner kroner til kommunen, der til gengæld giver os et 10-årigt rente- og afdragsfrit lån på de sidste 20 millioner kroner. Det betyder, at vi nu kan udvikle forretningen, mens kommunen trods alt får 11,5 millioner kroner i kassen og samtidig er med til at bevare og udvikle et hus med 650 arbejdspladser, siger hun.

Symbion står i de kommende år over for ombygninger, som kan få ejendomsværdien til at stige. Og stiger ejendomsvurderingen, stiger også prisen for at frikøbe ejendommen fra hjemfaldspligten.

- Så jo før vi kommer af med hjemfaldspligten, jo bedre er det for os, siger Christina Hvid.

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg tema

    Cloud & AI

    I dette særtema ser vi på, hvordan cloud og AI bliver fundamentet for virksomhedernes digitale forretning, og hvordan de nye muligheder for automatisering og forretningsværdi kan udnyttes uden at miste overblik, sikkerhed og menneskelig kontrol.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

    Alfredo Paladino

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

    Morten Jakobi

    Fellowmind Denmark A/S

    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job