IT-systemerne i Toldskat er nu så gamle, at de risikerer kollaps, hvis de ikke moderniseres. Det konkluderer skatteminister Svend Erik Hovmand (V) over for Folketingets Finansudvalg, og han vil i de kommende år bede udvalget om op mod 400 millioner kroner til modernisering af de statslige skattesystemer.
Det drejer sig om cirka 80 forskellige IT-systemer i Toldskat, der for nogens vedkommende har mere end 30 år på bagen.
Hertil kommer, at systemerne anvender en række forskellige platforme - både hvad angår maskiner og udviklingsmiljøer. Det er dog de store IBM mainframe-systemer programmeret i Cobol, som udgør hovedparten af de millioner af kodeliner, som styrer de danske skattebetalinger.
- Når man tænker på, at det er milliarder af data, der passerer gennem vores systemer, og ser på den kompleksitet, der er mellem de mange systemer, skal der ikke meget fantasi til at forestille sig, hvor lidt der skal til, før noget kan gå galt. Og der skal ikke være mange fejl i selvangivelserne, før hele systemet kan gå i sort, siger vicedirektør i Toldskat Preben Kristiansen.
Betaler sig selv
Men selv om prisen på moderniseringen løber op i 400 millioner kroner, forventer Toldskat, at besparelserne ved nye IT-systemer - i form af færre ansatte og lavere driftsudgifter - vil betale for moderniseringen. Hertil kommer, at moderniseringen betyder udvikling af nye tjenester, der skal lette skattearbejdet for både virksomheder og borgere.
- Vi har lavet en aftale med Finansministeriet. Det, vi har brug for, er en finansiering af moderniseringen. Til gengæld sørger vi for, at gevinsterne bliver høstet enten i form af færre ansatte eller i form af lavere driftsomkostninger. Allerede i 2008 forventer vi at have en årlig besparelse på mellem 200 og 300 millioner kroner, siger Preben Kristiansen.
Det er allerede nu planlagt, hvordan driftsbevillingerne til Toldskat, der i dag er på godt 3,5 milliarder kroner, over de kommende år sættes ned, når der bliver sat strøm på sagsbehandlingen.
Nye løsninger
Det første projekt, som Toldskat forventer at gennemføre udbudsforretning på, er erhvervsskattesystemet. Erhvervsbeskatningen står for cirka en tredjedel af de samlede IT-systemer i Toldskat, og med en Finanslovsbevilling på 100 millioner kroner i 2004 og 2005 er moderniseringen skudt i gang.
Moderniseringen af Toldskats IT-systemer stammer helt tilbage fra 2000, hvor en rapport fra PA Consulting anslog, at det ville koste mellem 600 og 700 millioner kroner, hvis man ville omkode alle IT-systemerne i Toldskat.
Formålet den gang var ikke mindst gennem udbud at skabe konkurrence på området. Hovedparten af de IT-systemer, som Toldskat anvender, er udviklet og drives af CSC. Godt en håndfuld er udviklet og drives af KMD.
- Det er vigtigt at få sine systemer i udbud. Ikke kun for at få konkurrence på prisen, men også for at få præsenteret helt nye teknologiske løsninger, siger Preben Kristiansen.
Nye innovative virksomheder
Tanken om at kode alle systemerne om er siden forladt. Toldskat er i samarbejde med Gartner Group nået frem til en model og en arkitektur, der betyder, at store dele af de eksisterende systemer med fordel kan genanvendes. Arkitekturen betyder, at de enkelte systemer skilles ud i forhold til funktioner, og nye skærmbilleder kan klistres på de gamle programmer og give ny funktionalitet.
Den nye strategi betyder ifølge Preben Kristiansen også mulighed for, at det er lettere for andre end CSC at løbe med opgaverne. Han ser gerne, at små innovative firmaer i samarbejde med større velkonsoliderede virksomheder går sammen i konsortier for at præsentere helt nye løsningsmuligheder for skattesystemerne.
- Det første oplæg, hvor alle systemerne skulle kodes om, var nok så voldsom en opgave, at det var tvivlsomt, om nogen uden for CSC ville byde. Udfordringen for det nye udbud er at få tilvejebragt nye digitale muligheder, der samtidig har en nærmest ultimativ sikkerhed, både hvad angår drift, dataindhold og systemleverance, siger Preben Kristiansen.
Euro: 100 millioner kroner
Toldskat har også vurderet konsekvenserne af et eventuelt kommende ja til den fælles europæiske valuta, euro. Allerede nu er der en række gamle og centrale systemer, der ikke indeholder decimaler, og som formentlig skal kodes om, hvis Danmark tilslutter sig den fælles europæiske valuta. Hertil kommer, at systemerne en overgang skal kunne køre med to valutaer.
- Alt efter ambitionsniveau vil det formentlig koste i omegnen af 100 millioner kroner at tilpasse skattesystemerne til euroen, siger Preben Kristiansen.
Efter hans opfattelse behøver Toldskat to år til at rette systemerne.
I forbindelse med moderniseringen vil Toldskat under alle omstændigheder sørge for, at systemerne bliver forberedt til at håndtere flere valutaer.
- Vi ved jo ikke, hvad fremtiden bringer, men det, vi kan gøre, er at tilvejebringe fleksible systemer, siger Preben Kristiansen.
