"Det er ikke et papir, vi synes, at der er noget særligt behov for, for at sige det mildt."
Sådan siger Allan Bartroff, der er senior advisor hos TDC og dansk repræsentant i den magtfulde europæiske telelobby, ETNO, om den stormomsuste ACTA-aftale, som Danmark netop har underskrevet.
Han mener, at de danske regler for håndtering af krænkelse af intellektuel ophavsret er dækkende og tilstrækkelige.
Det samme gælder de europæiske på området. Begge regelsæt er tilstrækkelige redskaber, fortæller han.
"Den har fundet et leje, hvor den formentlig ikke får den store indflydelse. Så denne her traktat er ret overflødig, synes vi."
Computerworld har fulgt den omstridte ACTA-aftale siden begyndelsen i 2008. Du kan læse mere om hele forløbet her:
Kan stadig stramme lov
Han fortæller, at det for telebranchen er uklart, hvad der egentlig ligger i traktaten. Eksempelvis er det enforcement-begreb, som ACTA-aftalen omhandler, meget svært at gennemkue, mener han.
"Hvad dækker den her håndhævelse, som man forpligter sig til," spørger han.
Adspurgt om, hvorvidt det ikke er bekymrende, hvis teleselskaberne ikke kan tolke traktaten, fortæller han, at teleselskaberne må forvente, at traktaten bliver oversat til de regler, der allerede ligger i dansk lov og EU-loven.
"Der er ikke noget i traktaten, som gør, at man skal ud og ændre noget. Og det har sådan set været vores hovedbekymring," siger Allan Bartroff.
Indeholdt kontroversielle forslag
Han peger på, at ACTA tidligere i det spegede forløb indeholdt tiltag som eksempelvis three-strikes-modellen. Noget der dengang bekymrede TDC og resten af telebranchen.
"Og det er jo altså væk nu," siger han.
Han roser EU-Kommissionen for at have luget ret godt ud i de værste benspænd, der umuliggjorde en aftale indenfor EU-reglerne.
Han fortæller, at teleselskabernes lobbyarbejde overfor blandt andet overfor parlamentet har medvirket til at presse EU-Kommissionen.
Men det er EU-Kommissionen selv, der skal have æren for at have pillet ACTA fra hinanden for at nå et resultat, som var muligt at underskrive.
Rettighedshavere ikke uskyldige stakler
Derfor kommer vi ikke til at se teleselskaber i demonstrationer i gaderne sammen med befolkningen.
"Altså, vi er ikke begejstrede for ACTA, og vi synes, den er et fantastisk eksempel på, at rettighedshaverne og musikindustrien ikke er små, uskyldige stakler. Det er nogle store, meget indflydelsesrige selskaber," siger han.
Samtidig mener han, at ACTA er et udtryk for et øget pres på at lægge mere ansvar over på indholdsudbyderne, som teleselskaberne ikke bryder sig om.
"Men vi kan ikke konkret pege på noget, der er en katastrofe, eller hvor vi må sige stop."
Får ingen indflydelse
I bedste fald får ACTA efter Allan Bartroffs mening ikke nogen indflydelse overhovedet. Og i værste fald er der måske nogen af artiklerne, som kan fortolkes sådan, at de godt kan bruges til at stramme nogle regler.
"Men vi kan ikke lige umiddelbart se, hvad det skulle være," siger han.
Derfor skal danskere kun demonstrere mod ACTA som samfundsborgere og ikke som telekunder, hvis de går på gaden, mener han.
"De kunne gå på gaden som almindeligt bekymrede samfundsborgere. Det har været en meget lukket proces. Og nu har Danmark lige pludselig forpligtet sig til nogle ting," siger han.
Ifølge Allan Bartroff har medlemmerne af den danske brancheorganisation diskuteret resultatet af ACTA og de øvrige teleselskabers mening er ikke væsentligt anderledes end TDC's.
Derfor mener han at tale på hele brancheforeningens vegne.
