Halv NemID-løsning i bankerne vækker bekymring

Banker, der giver kunderne mulighed for logge på netbanken uden brug af NemID, spiller højt spil med sikkerheden.

Artikel top billede

Læs også:
Sådan fik danske bankkunder lænset deres konti

Hackere får ram på NemID - danskere fuppet

Så mange net-banktyve slap forbi NemID i 2011

Af hensyn til brugervenlighed kan man i mange banker logge ind i netbanken uden at bruge sin NemID.

Det stadig stigende antal af banker, der anvender denne metode, bekymrer Dansk IT.

"Skulle man være så uheldig at få installeret en keylogger på sin pc eller på anden måde miste sine adgangskoder, er der fri adgang til at se konti, private oplysninger, kontonumre og i mange tilfælde cpr-nummer," siger Ingrid Colding-Jørgensen, bestyrelsesmedlem i Dansk IT og formand for Rådet for IT- og Persondatasikkerhed.

Hun oplyser, at hendes egen bank argumenterer for, at sikkerheden er i orden ved at henvise til, at man skal bruge nøglekortet, hvis man skal overføre penge.

"Problemet er, at man slet ikke behøver at overføre penge direkte fra kontoen for at få fat i dem, det kan også foregå ved at opbygge en falsk identitet på basis af kontonummer, cpr-nummer og andre personoplysninger, der er tilgængelig i netbanken," vurderer Ingrid Colding-Jørgensen.

Oplysninger er guld

Ingrid Colding-Jørgensen påpeger, at det er et problem set i lyset af, at personfølsomme oplysninger er blevet til en guldgrube for it-kriminelle, der ønsker at misbruge folks identitet.

"Hvis man vælger at tilbyde en 'halv' NemID-løsning, hvor nøglekortet ikke skal anvendes ved login, skal det været et tilbud, der skal gives på baggrund af en oplyst risiko. Man skal kunne vælge sikkerheden fra på baggrund af grundig information om risikoen. Det giver ikke mening at tvinge kunderne til dårlig sikkerhed," siger Ingrid Colding- Jørgensen.

Læs også:
Sådan fik danske bankkunder lænset deres konti

Hackere får ram på NemID - danskere fuppet

Så mange net-banktyve slap forbi NemID i 2011

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

Allan Kimmer Jensen

Norriq Danmark A/S

Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

Rasmus Pedersen

Dansk AM Hub

Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job