Læs også:
Skats trusler virker: Har før fået udleveret teledata
Kritik: Derfor kan Skat ikke kræve dine teledata udleveret
Teleselskaberne raser over Skats krav om at udlevere konkrete borgeres teleoplysninger til brug for jagten på skattesnydere.
Samtidig kalder tænketanken Cepos myndighedens fremgangsmåde for en overtrædelse af Menneskerettigheds-konventionens sikring af borgere og virksomheders ret til privatliv.
Men begge parter tager fejl. Skats praksis strider ikke imod lovgivningen og retsikkerheden, mener Marit Abel, der er jurist hos Skat og kandidatstipendiat hos Århus Universitet, hvor hun forsker i Skats kontrolbeføjelser og politiets efterforskningsmidler i et retssikkerhedsmæssigt perspektiv.
Senest har Cepos chefjurist Jacob Mchangama i et notat opfordret til at revidere den såkaldte skattekontrollovs paragraf 8d, som giver Skat beføjelser til at få udleveret eksempelvis teledata uden en retskendelse.
Loven er forældet og tager ikke højde for, at der i dag findes store mængder personfølsomme oplysninger et hav af databaser, lyder kritikken fra Cepos.
Vi lever ikke i hørerørets tid
Marit Abel medgiver, at den omdiskuterede skattekontrollov godt nok havde sin spæde start i Statskatteloven helt tilbage fra 1903, men peger på, at den er løbende revideret.
Senest i 1994, hvor Skats adgang til at indhente oplysninger blev betinget af, at oplysningerne skulle have væsentlig betydning for skatteligning.
Dette er en betingelse for indhentelse af alle oplysninger, også fra teleselskaber.
"Det betyder jo, at bestemmelsen ikke har stået urørt hen. Man kan også se i bemærkningerne, at der naturligvis er reflekteret over, at vi i dag ikke lever hørerørets tid, men at vi har telekommunikation og så videre," siger Marit Abel.
Cepos argumenterer i notatet for, at "beskyttelsen mod vilkårlige og uretmæssige tvangsindgreb som følge af grundlovens § 72 er en grundlæggende og fundamental rettighed og undtagelser hertil bør kun tillades, såfremt det er strengt nødvendigt."
Derfor mener Cepos, at man "i højere grad [burde] indføre saglige og objektive betingelser for tvangsindgreb i relevante love og bekendtgørelser [...] for på den måde at lade domstolene forholde sig til klare retsfaktum, så de igen kan danne et fornuftigt værn om både borgeres og virksomheders retssikkerhed," skriver Jacob Mchangama.
Ingen tvang i telebreve
Men hos Skat fortæller Marit Abel, at Skat slet ikke foretager tvangsindgreb, når myndigheden kræver teleoplysninger fra teleselskaberne.
Tvangsindgreb er ifølge juristen karakteriseret ved, at Skat eksempelvis går ud på arbejdspladser for at skaffe adgang til dokumenter. Men det er ikke det samme der foregår, når Skat beder teleselskaberne om borgere eller virksomheders teleoplysninger, forklarer hun:
Det er oplysningspligt
"Det er ikke tilfældet her. Skat sidder jo hjemme på kontoret og anmoder om at få tilsendt nogle oplysninger, som eksempelvis banker eller teleselskaber ligger inde med. Dermed er det ikke et tvangsindgreb men en oplysningspligt. Og det er ret væsentligt," siger hun.
Hun henviser til, at Retssikkerhedskommissionen i en betænkning fra 2003 forud for lov om tvangsindgreb og oplysningspligter slår fast, hvad forskellen er på oplysningspligt og tvangsindgreb:
"8d er netop ikke en paragraf, hvor Skat tiltvinger sig adgang til noget, men beder om at få oplysningerne tilsendt," siger hun.
Vil ikke have indhold af samtaler og sms
Hun fortæller, at Skat i brevene til teleselskaberne ikke beder om at få indholdet af borgernes samtaler eller sms-beskeder.
"I den type af sager, er det eneste man vil være interesseret i, hvor vedkommende har opholdt sig for dermed at få statueret, hvorvidt der er skattepligt til Danmark eller ej," siger hun.
Hun understreger at Skat er 100 procent uinteresseret i indholdet af en samtale, hvilket Skat ifølge Marit Abel heller ikke får adgang til.
"Man skal også vide, at man ikke kan gennemføre en oplysningspligt ved tvang. Det er ikke sådan at man kan tilkalde politiet for at få ordensmæssig bistand til at skaffe sig oplysningerne. Nej, det eneste middel, man har, er at pålægge daglige bøder," siger hun.
Ifølge Marit Abel kan eksempelvis teleselskaberne også klage over eventuelle dagbøder til Landsskatteretten. Dermed kan teleselskaberne få efterprøvet om det er rigtigt af Skat at udstede dagbøderne, og dermed også om det er rigtigt, at de har oplysningspligt overfor Skat.
Retskendelser unødvendige for Skat
"Skat efterforsker jo ikke forbrydelser. Skat er jo kun ude på at få fastlagt, om der eksempelvis foreligger en skattepligt og så få gjort kravet op," siger Marit Abel.
Hvis der senere viser sig at være en straffesag, er det en helt anden historie, fortæller hun.
"Skat hverken kan eller skal gå efter dokumentation eller beviser for strafbare forhold," siger hun.
Derfor er der fra teleselskaberne og Cepos tale om en stor misforståelse, når de sammenligner Skats krav om at få udleveret teleoplysninger med Politiet, som skal have retskendelser og krav om store straframmer for at få den samme type information.
"Vi går efter skattekravet. Men en faktura kan jo have to sider. På den ene side er den dokumentation for, at der er betalt for lidt i skat. Den kan så senere i en straffesag vise sig, at være beviset for en strafbar unddragelse," siger Marit Abel.
Du kan læse Cepos notat om telebrevene her:
Læs også:
Skats trusler virker: Har før fået udleveret teledata
