De danske sygehuse opnår ingen effektivitetsgevinster ved at indføre elektroniske patientjournaler (EPJ). Trods millioninvesteringer i software indskrænkes lønningslisten ikke, lyder meldinger fra sektoren.
Til gengæld lukkes lidt af luften ud af det gamle udsagn om, at man skal være rask for at overleve et sygehusophold.
På de relativt få sygehuse, der i dag har indført EPJ helt eller delvist, fortæller man om en højere kvalitet i behandlingen og færre fejl i medicineringen.
Højnelse af kvaliteten
I Viborg Amt, der er længere med patientjournaler end noget andet amt, sammenfattes udbyttet således:
? Der har ikke været effektiviseringsgevinster i form af et mindre antal ansatte, men derimod en højnelse af kvaliteten i dokumentationen. Men på længere sigt kan der måske blive frigjort ressourcer til at løse andre opgaver, fortæller projektleder Lene Sørensen, Sundhedsforvaltningen i Viborg Amt.
På Svendborg Sygehus, hvor man tog EPJ i brug på den medicinske afdeling i efteråret 1999, har lægerne for eksempel ikke fået mere tid til patienterne.
Det oplyste overlæge Torben Pindborg, da han for kort tid siden talte på en konference, arrangeret af EPJ-Observatoriet, som Aalborg Universitet og konsulentfirmaet Mediq står bag.
Men på konferencen kunne centerchef, dr. med. Allan Kofoed-Enevoldsen, Centralsygehuset Esbjerg Varde, dog fortælle, at han i hvert fald har set lægesekretærer, der ? fordi de blev hurtigere færdige med deres traditionelle arbejde ? skyndte sig at finde nye presserende opgaver.
Netop det, at der i forvejen er for travlt på sygehusene, kan være en medvirkende årsag til, at systemerne ikke tjener sig hjem.
Umodne systemer
Men der høres også forklaringer, som går på, at der er tale om relativt umodne systemer i modsætning til for eksempel økonomisystemer.
Kombinationen af umoden software, der endnu ikke kan bruges på nogenlunde intuitiv vis, og en traditionsbunden organisation giver sjældent effektivitet.
Alle kan også fortælle, at der blandt lægerne er mange, som ikke vil have hænderne på tastaturet, fordi det for dem er langt hurtigere at bruge diktafonen. De vil heller ikke undvære lægesekretæren. Men der er dog læger, som overtager tastaturet, fordi de finder, at det sparer dem tid.
Glad vurdering
Centerchef Allan Kofoed-Enevoldsen fortalte på konferencen om en ?glad amatøragtig vurdering? i Ribe Amt af udbyttet af notatmodulet efter et halvt års drift. Notatmodulet erstatter blandt andet lægernes patientjournaler og sygeplejeskernes egne journaler, der kaldes Kardex.
49 læger og sygeplejersker blev adspurgt. Kun tre læger besvarede ikke spørgsmålene.
Lidt over halvdelen af svarerne mener, at deres dokumentation var blevet lidt mere fyldestgørende. Men ingen kan berette om, at de har fået mere tid til patienterne. De fleste har heller ikke fået lettere ved at finde andre oplysninger, og de fleste siger nej til, at der er opstået et bedre samarbejde.
? Så man kan konstatere, at notatmodulet har fået en blandet modtagelse, sagde Allan Kofoed-Enevoldsen.
Notatmodulet er dog kun brugt på et meget lille område ? på den akutte medicinske afdeling, hvor patienter typisk kun er ét døgn.
Allan Kofoed-Enevoldsen er dog ikke desillusioneret. Over for Computerworld siger han, at blot det, at man får lægerne, der arbejder direkte med patientbehandlingen, til at bruge værktøjet, er for ham en succes.
? Også hvis det gør ondt at bruge det. Og det nye værktøj skal også kunne rumme, at der vil være læger, som fortsætter som hidtil. De skal kunne fortsætte med at diktere. Nogen vil sige, at så går der for lang tid, inden fordelene kan høstes, men når de får systemet med de nye muligheder, vil de også begynde at udforske det, siger Allan Kofoed-Enevoldsen.
Denne artikel stammer fra avisen Computerworld.