Kommuner: Sådan vil vi stoppe KMD's monopol

Kommunerne vil have mere konkurrence og innovation ind på markedet for kommunale fagsystemer. Formålet er hente kæmpe besparelser på arbejdsgange og softwarelicenser.

Artikel top billede

Læs også:
Så mange penge skændes KMD og kommunerne om

Kombit om monopol-kritik: Det er sludder og spin!

Vrede kommuner: KMD holder sine priser skjult for os

Et spritnyt kommunalt it-arkitektråd skal være med til at skære navlestrengen over til flere af KMD's defacto-monopolsystemer, som alle kommuner i dag er afhængige af.

Kommunernes It-arkitekturråd er navnet på den nye organisation, der er sammensat af seks medlemmer fra kommunerne, to fra Kommunernes Landsforening (KL) og en fra kommunernes it-fællesskab, Kombit.

Rådets nye formand, digitaliseringschef fra Odense Kommune, Allan Bager, fortæller til Computerworld, at It-arkitekturrådets fornemmeste opgave bliver at stille krav til kommunernes it-arkitektur, hvorefter Kombit kan gå i udbud med de specifikke krav til de kommunale it-systemer.

"Landets 98 kommuner løser stort set samme opgaver, og derfor kommer vi ind i billedet med krav til arkitektur, kravspecifikationer og fælles snitflader. På den måde får vi systemer, der kan tale med hinanden," siger Allan Bager til Computerworld.

Sparer en million kroner om dagen

Kommunernes nuværende prisaftale med KMD udløber i 2014, og Allan Bager forventer, at kommunerne senest i 2018 vil have skitseret alle kommunale it-krav, så andre it-leverandører kan komme ind kampen om de kommunale it-millioner.

Om seks år er det forsigtige gæt, at kommunerne årligt vil spare minimum 300 millioner kroner ved også at handle med andre it-leverandører end KMD på deres fagsystemer.

"Vi sparer cirka en million kroner om dagen. Jo flere leverandører, der er på markedet, des mere innovation og flere konkurrencedygtige priser kan vi også forvente," konstaterer Allan Bager.

Byg én gang - brug alle steder

Han forklarer, at It-arkitekturrådet overordnet arbejder på at strikke kommunernes rammearkitektur og snitflader sammen.

Mere konkret går rådet i gang med at se på hvilke snitfladekrav, der egentlig bør være til kommunernes it-systemer.

"Fordi vi stiller de samme snitfladekrav til alle kommunernes it-systemer, så vil de eksempelvis trække CPR-numre på samme måde. Lige den komponent til at trække CPR-numre skal jo kun bygges én gang og kunne implementeres alle steder. Det vil vi kunne spare en masse penge på," fortæller Allan Bager.

Mere effektive arbejdsgange

Kommunernes It-arkitekturåd er dog helt på det rene med, at det har været svært at tage konkurrencen op mod KMD, fordi fagsystemerne er syltet ind i dansk lovgivning.

"Vi vil derfor gerne have bygget en regelmotor, så den specifikke danske lovgivning bliver isoleret i ganske få komponenter, mens andre komponenter står for funktionshåndteringen," lyder det for den nyudnævnte formand for kommunernes It-arkitekturråd, Allan Bager.

"Den store besparelse ligger jo i at designe bedre og tidssvarende it-systemer i komponenter, der kan udskiftes fra den ene leverandør til den anden. På den måde får vi også en mulighed for at optimere vores arbejdsgange, og der kan ligge en endnu større besparelse end på de rå software-licensbesparelser," fortsætter han.

Første udbud på vej

Allan Bager eksemplificerer sit udsagn med, hvordan fremtidens udstedelse af pas eventuelt skulle fungere.

"Hvis vi fra centralt hold kan totaloptimere arbejdsgangene på tværs mellem kommunernen og i dette tilfælde Rigspolitiet, så er der meget at hente," siger han.

It-arkitekturrådet har allerede smøget arbejdsærmerne op, og Allan Bager forventer, at det første udbud fra Kombit bygget på rådets rammearkitektur vil se dagens lys, inden 2012 rinder ud.

Læs også:
Så mange penge skændes KMD og kommunerne om

Kombit om monopol-kritik: Det er sludder og spin!

Vrede kommuner: KMD holder sine priser skjult for os

Annonce

Annonceindlæg fra Pax8

Den største barriere for AI er ikke teknologi - men at bevise dens forretningsværdi

Ny leverancemodel gør det lettere og hurtigere for partnere at konfigurere præcis den AI-løsning, der giver kunderne et hurtigere og konkret afkast.

Navnenyt fra it-Danmark

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

Alfredo Paladino

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

Gustav Olsen

IFS Danmark A/S

Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

Anne-Sofie Andreasen

Elbek & Vejrup A/S

Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

Jan Julin

Genetec