PCI-bussen
Når du monterer nyt lydkort i pc'en, monteres det i PCI-bussen. PCI-bussen er standarden, som sikrer at den store mængde af pc-brugere og teknikere umiddelbart kan skifte indstikskort uden tekniske problemer. Pc-folkenes netkort, lydkort, interne modems og andre kort puttes i PCI-stikket. Der er en ny version, PCI 3.0, på vej, men der er kritik af standarden og tvivl om, hvorvidt den er bagudkompatibel. Vi beskriver situationen og trækker fronterne op her.
Hvor kommer PCI fra?
PCI-bussen kom i 1992. Dengang erstattede den ISA-bussen. Der var og stadig er mange bundkort, som har både PCI-stik og ISA-stik, således at brugeren kan genbruge deres gamle printkort. Firmaet Intel konstruerede oprindelig PCI-bussen bevidst, så man kan lave bundkort med både gamle ISA-indstikskort og nye PCI-kort.
PCI-bussen repræsenterede dengang et stort fremskridt, fordi den var hurtigere end datidens alternativer. Desuden byggede den på det såkaldte plug-and-play koncept, hvor man ikke skulle være elektroniktekniker for at montere nyt lydkort. Det er i dag let at montere indstikskort, hvor brugeren kun skal installere driverne til kortet. Mange pc-brugere kan med sindsro åbne pc'en og montere et nyt printkort med en 124-pin forbindelse.
Den kritiske parameter for en bus som PCI er hastighed. Hvor hurtigt kan processoren sende og modtage data til og fra et indstikskort? ISA-bussen kunne køre med 16 bits, hvor PCI-bussen håndterede data på 32 bit, og alene dette forhold fordoblede hastigheden dengang.
PCI-bussen kørte med hastigheder omkring 20 til 33 megahertz, og i dag findes der også versioner på 66 megahertz. Med version 2 af PCI koblede man clockhastigheden på processoren til bussen, hvorfor det ikke er ligetil at sige, hvor hurtigt PCI-bussen kører. Det afhænger af det øvrige system.
Vi skal for historiens skyld nævne VESA Lokal bus (VL-bus) og EISA, der i en periode var alternativet til PCI-bussen. Det var en periode, hvor PCI endnu ikke var blevet en klar vinder. Tværtimod var der diskussioner om, hvilken intern bus, som var bedst i pc'erne. Idag er VL- og EISA-bussen historie, og der lader vi dem hvile.
Brugernes behov er modstridende. På den ene side vil de have hurtigere og bedre udstyr, og på den anden side vil de genbruge deres gamle udstyr. Så en ny version af PCI-bussen skal altså levere endnu større hastigheder, samtidig med at brugerne kan benytte de gamle indstikskort, for eksempel lydkort, i den nye version.
PCI slås af AGP
Grafikkortene dropper PCI
PCI er siden starten i 1992 blevet opgraderet med nye versioner, hvor nu nummer 2.2 er i produktion. Det er hidtil lykkedes at holde de nye, bedre versioner kompatible med tidligere versioner med hensyn til både hardware og software. Det betyder, at man ikke behøver at tænke på, hvilken version af PCI som pc og indstikskort er produceret til. Ældre pc'er kan altså godt opgraderes med nye PCI-kort.
På et punkt er PCI dog blevet fravalgt, fordi den var for dårlig. AGP (Accelerated Graphics Port) er stik specielt beregnet til grafikkort. AGP er optimeret til 3-dimensionel grafik, som kræver meget hurtige beregninger og håndtering af mange data. Det kræves af computerspil som kører visualiseringer i 3 dimensioner i realtid.
Men denne anvendelsen af en anden og bedre forbindelses port betyder, at man skal skelne mellem AGP-grafikkort og PCI-grafikkort, fordi de kan ikke monteres i samme stik. Der er ingen vej udenom. Du kan ikke montere et AGP-grafikkort i en computer, som ikke har stik til det. Vil du have nye hurtigere AGP-grafikkort i pc'en, er du tvunget til at have bundkort med et AGP-stik til det.
Det illustrerer den gamle konflikt imellem fremskridt og gamle standarder.
Fremtidens PCI 3.0
Fremtiden
PCI-X er en videreudvikling af PCI-bussen. Den er designet af IBM, HP og Compaq med henblik på servere, som man kan køre med gigabit ethernet-kort, fibernetværkskort og tilsvarende. PCI-X er væsentlig hurtigere end de tidligere PCI-busser. Der køres med 64 bit forbindelse med hastigheder på 133 megahertz. Det sker med samlet hastighed på 1,06 gigabyte per sekund, hvilket er en klar kvalitetsforbedring. Her kan den aktuelle PCI-standard ikke komme over 532 megabyte per sekund. PCI-X tilbyder altså en fordobling af hastigheden.
I 1998 overdrog de tre virksomheder PCI-X til organisationen PCI SIG (Special Interest Group of the Association for Computing Machinery). Dermed blev PCI-X en åben standard, som brancheorganisationen PCI SIG understøtter, ligesom de tester udstyr for, hvorvidt standarden overholdes. PCI SIG har 940 medlemmer, der omfatter alle de kendte aktører på området som Compaq, IBM, HP, Intel og Phoenix og AMD.
Målet med PCI 3 er at samle alle PCI-teknikkerne i en samlet standard, så den tidligere modsætning mellem PCI-X og den seneste PCI-version 2.2 forsvinder. Dermed er det også målet for PCI SIG, at den nye 3.0-version skal være kompatibel med alle PCI-indstikskort.
Det skal nævnes, at dette er ikke de eneste varianter af PCI, da der som tredje spiller findes Compact PCI, der primært anvendes indenfor teleindustrien.
Konflikter
Det svenske tidsskrift ElektronikTidningen skriver februar 2001, at brancheorganisationen PCI-SIG diskuterer version 3.0 og PCI-X. Problemet er, at trods meldingen om kompabilitet mellem nye og gamle versioner, så kører den nuværende PCI 2.2 med forsyningsspændinger på 5 volt, mens PCI-X anvender 3,3 volt. Den næste version PCI 3 er ikke defineret til 5 volt. Hvordan skal dine gamle PCI 2.2 indstikskort med krav om 5 volt spændingsforsyning så kunne køre i den nye PCI 3.0 bus?
Der findes løsninger, hvor man kan køre såvel PCI 2.2 som PCI-X, som anvender chips, der bygger bro mellem de to standarder. Der kan laves adaptere til spændingskonvertering, men det er en klodset løsning. I forhold til en kompatibel standard er det ikke en løsning, selvom det løser problemet i praksis.
På den baggrund kommer industrifolkene i ElektronikTidningen med en kontant kritik af projektet. De mener, at man forsøger at lave en fælles standard for noget, som ikke er fælles. PCI 3.0 specifikationerne var lovet færdig i første kvartal 2001, men det når man næppe.
