Mærsk-selskab sælger ud af sundheds-IT

Acure, der er Mærsk Datas IT-selskab rettet mod sundhedssektoren, har solgt sine journalprogrammer - som retter sig mod praksislægerne - til det norskejede selskab, Profdoc.

Der bliver en spiller mindre på det danske marked for journalsystemer rettet mod de praktiserende læger.

Det Mærsk Data ejede IT-selskab Acure har nemlig besluttet at sælge programmet Medicare til det norskejede IT-selskab Profdoc, der i forvejen sælger en ASP-baseret løsning rettet mod de praktiserende læger.

Samtidig med overtagelsen har de to selskaber indledt et samarbejde, der skal skabe synergi mellem de to firmaers kompetencer og produkter.

Leverandørerne for små

Administrerende direktør i Profdoc, Anita B. Christensen, vil ikke oplyse prisen for Medicare, men oplyser, at Profdoc vil være interesseret i at indgå lignende samarbejder i fremtiden.

- I Danmark sælges der cirka 100 systemer om året, og der er 11 leverandører på markedet, så der er simpelthen ikke plads til alle leverandørerne. Vi er alle for små og en organisk vækst vil simpelthen gå for langsomt, så vi er bestemt interesseret flere fremtidige samarbejder, siger hun.

Profdoc vil i en 12-måneders periode overtage to Medicare-medarbejdere, der skal oplære Profdocs medarbejdere i systemet.

- I og med vi har det her som vores eneste forretningsområde, så tror jeg, at vi på sigt vil kunne tilbyde brugerne en bedre løsning, siger Anita B. Christensen.

Profdoc har i forvejen en ASP-løsning rettet mod de praktiserende læger, men Medicare-brugerne får mulighed for at fortsætte med det system, de er vant til.

Efter salget af Medicare vil Acure nu fokusere kræfterne på selskabets øvrige sundhedssystemer, der er rettet mod den statslige og amtslige sundhedssektor.

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Salesforce

    Det vigtigste AI-spørgsmål handler ikke om valg af model

    Det er mindst lige så afgørende at optimere overblik, kontekst og datakontrol som at beslutte, hvilken AI-model man skal satse på.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

    Maria Juliane Friedrichsen

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network

    Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

    Casper Voldstedlund

    Systematic A/S

    Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

    Johnny Krogsboll

    Arctic Wolf Networks