Svar udbedes, Henrik Rasmussen

Kundernes tilfredshed er helt central for ham. Han kører i en rummelig stationcar og synes, at vi burde være bedre til at glæde os, når det går andre godt. Mød administrerende direktør i SAP Danmark, Henrik Rasmussen, der her svarer på spørgsmål fra Computerworld Onlines rodekasse.

- Hvis du skulle lægge dit liv helt om, hvad skulle der så ske?

- Det er et bredt spørgsmål, og jeg har faktisk ikke lige en recept på det, for jeg er ganske godt tilfreds med det, som jeg går og laver og trives med det.

Kunne jeg prioritere fritid mere, så er der ingen tvivl om, at den ville gå til noget mere sport og lidt mere rejseri i privat regi.

Men jeg har det ikke sådan, at jeg ville gøre det på en helt anden måde, hvis jeg havde muligheden, for jeg har det rimeligt godt med det, som jeg foretager mig. Så det er ikke noget, som jeg har skænket de store tanker.

- Hvilken bil kører du i?

- Det er nok rimeligt traditionelt, for jeg kører i en Audi A6 stationcar.

  • Henrik Rasmussen.
  • 40 år.
  • Gift med Helle. Sammen har de Maria på syv år og Christian på ni år.
  • I sine unge år judokæmper og roer.
  • Løber marathonløb og sejler sejlbåd.
  • Student Haslev Gymnasium 1983.
  • Maskiningeniør med speciale i produktionsplanlægning DTU 1987.
  • HD 1. del Handelshøjskolen i København 1989.
  • Account manager IBM 1987.
  • Chefkonsulent IBM 1990.
  • Senior account manager SAP Danmark 1991.
  • Salgschef SAP Danmark 1993.
  • Nordisk salgsdirektør SAP Danmark 1996.
  • Administrerende direktør SAP Danmark 1997.

  • Det er en utrolig omgængelig bil med god plads til familien. Jeg har faktisk ikke de store krav til en bil, men det er da helt okay, hvis den indeholder automatgear og lidt aircondition.

    Jeg har kørt i Audi de seneste fire-fem år. Tidligere har jeg kørt en del i Opel. Jeg indledte min karriere i en Opel Kadett og har også haft et par Opel Vectra'er, og jeg har med dem allesammen haft en del fokus på rummeligheden.

    - Hvilken stund på en normal arbejdsdag nyder du mest?

    - Det er klart morgenen, hvor man stadigvæk tror, at man har styr på det hele. Ha ha.

    Jeg kan lidt at begynde dagen tidligt før det hele begynder at koge. Det er der, man kan få planlagt dagen og få overbevist sig selv om, at man er på toppen af det hele. Men der sker da heldigvis af og til ting, der gør, at man alligevel ikke er på toppen af alting. Ha ha.

    Jeg står typisk meget tidligt op, og man kan også godt se mig være på mailsystemet ved fem-halvseks tiden om morgenen. Men møder som regel ikke på arbejdet før alle andre. Det er i hvert fald ikke en målsætning i sig selv.

    - Hvad betyder penge for dig?

    - I sig selv betyder penge vel ikke særligt meget. Men de giver jo nogle muligheder for at gøre nogle af de ting, som man gerne vil.

    Penge har i sig selv aldrig været et mål for mig, og det er ikke noget, som jeg i sig selv har skænket en tanke. Fascinationen har mere ligget i, hvad jeg har haft at gøre med til hverdag, end hvordan det har været relateret til penge.

    Det er nok et område, som man får et forholdsvist afslappet forhold til med det skattetryk, som vi har i Danmark. At the end of the day gør det ikke den store forskel, om pengene går i den ene eller den anden retning.

    - Hvem er din største helt?

    - Heltedyrkelse har nok aldrig rigtig ligget til mig. Jeg er da så privilegeret, at jeg i hverdagen omgås en masse dygtige folk både eksternt og internt, og det får jeg utroligt meget inspiration af. Men jeg kan altså ikke trække én frem, som jeg kan sige er min helt.

    Fem webadresser fra 'Foretrukne'-listen på Henrik Rasmussens computer:
  • www.google.com
  • www.computerworld.dk
  • www.borsen.dk
  • www.sap.com
  • www.finansnyt.dk
  • Der er jo nogen, der på mange måder yder en stor indsats for at hjælpe andre mennesker, og det har jeg stor respekt for. Men jeg tror, at man skal skelne mellem dem og så dem, der gør noget i en forretningsmæssig henseende, hvor det er svært at udråbe nogen til helte, for forretningslivet er jo drevet af et forholdsvist enkelt profitmotiv.

    Skal jeg spore mig ind på nogen, der gør noget ekstraordinært, så må det være nogen, der får forbedret forholdene for andre mennesker de steder i verden, hvor der er behov for det. Men jeg vil nødigt sætte navne på.

    - Hvad har været ugens vigtigste opgave for dig?

    - Vi er involveret i nogle mægtigt store kundeprojekter, som enten lige er gået i luften eller som skal til at gå i luften. Vi monitorerer løbende projekterne for at se, om de har den relevante opmærksom fra SAP's og organisationens side - både når det gælder fra Danmark og fra udlandet.

    I den forbindelse har jeg siddet i nogle konstruktive og forholdsvist konkrete prioriteringstiltag, hvor vi arbejder på at få det til at spille sammen, så kunden bliver tilfreds, og vi kan levere varen. Det har jeg brugt en del energi på. Man føler virkeligt, at man har gjort en forskel, når den slags går op i en højere enhed.

    Lige nu befinder jeg mig i udlandet (i Milano i Italien. red) af interne årsager. Jeg skal mødes de andre europæiske SAP-direktører. Vi mødes tre gange om året for at få et konsolideret indblik i, hvad budgetterne er for næste år, og hvad vi forventer i den sammenhæng.

    Men det synes jeg nu ikke, at jeg kan kalde ugens vigtigste opgave. Kunderne betyder i hvert fald mere for mig end de interne møder.

    Hvad er danskernes værste egenskab?

    - Jeg ville ønske, at danskerne havde evnen til at glæde sig lidt mere på andres vegne, når det går godt.

    Det er noget med, at når noget er gået godt i en periode, så begynder folk at sige, at det kun er et spørgsmål om tid, inden det begynder at gå ned ad bakke igen. Og det er jo en ret simpel spådom, som de i hvert fald indenfor en længere tidshorisont nok skal få ret i. Det synes jeg faktisk godt kan være ret deprimerende at høre på. For det er sortsynet, og det gavner os ikke spor.

    Det har i Danmark aldrig været populært at stikke næsen for langt frem, og hvis man først har været der, er der ikke den store hjælp at hente, hvis ikke det bliver ved med at gå fremad.

    Der er for eksempel amerikanerne meget bedre til at tage ved lære af både de successer og nedture, som folk har været igennem. Vi burde også være bedre til at lære noget af nedturene, istedet for at brændemærke folk, der er gået ned.

    - Hvilket job har du om 10 år?

    - Jeg håber, at jeg har en hel masse at gøre med ledelse, for jeg synes, at samspillet mellem mennesker - altså at få dem til at yde en form for synergi - er fantastisk spændende.

    Jeg håber også, at der er en god del kunderovervejelser inde i de dagligdags begivenheder, som jeg vil have med at gøre til den tid. Jeg trives med at få leverancer til at leve op til kundernes forventninger, og jeg kan lide at handle med folk.

    Havde du for 10 år siden spurgt mig, om jeg dengang regnede med, at jeg stadig ville arbejde i SAP i dag, ville svaret dengang have været nej. Så det er umuligt at sige, om jeg stadig vil være i SAP om 10 år, men det er da noget, som jeg ikke vil afvise.

    - Hvad laver du, når du ikke arbejder?

    - Jeg har jo en familie - to børn og min kone, som jeg har holdt kobberbryllup med - og dem er jeg meget sammen med.

    På denne årstid går jeg desuden en del på jagt. Det er typisk fasaner og ænder, og det er noget, som jeg har stor morskab ud af.

    Ser jeg mit snit til det, kan jeg også godt lide at løbe.

    - Hvornår har du sidst råbt 'HOLD KÆFT' på din arbejdsplads?

    - Det tror jeg faktisk aldrig, at jeg har gjort. Det ligger ikke lige til mig, at anvende det ordvalg. Det betyder jo ikke, at jeg ikke kan blive irriteret på mennesker, for det kan jeg godt, men jeg siger ikke "hold kæft" til dem.

    I stedet beder jeg som regel folk om at holde sig på sporet og forholde sig til det emne, som vi nu er begyndt at diskutere - altså en pæn henstilling om at prøve at holde næsen i rillen, indtil vi kan begynde at skifte emne. Det plejer at hjælpe en hel masse.

    Når man kommer i situationer, hvor man kunne bruge det ordvalg, er det ofte fordi man er kommet lidt ud af en tangent, og diskussionen har taget en noget andet drejning end det, der var planen.

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

    Morten Jakobi

    Fellowmind Denmark A/S

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

    Maria Binger

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

    Andreas Dyngberg Pedersen

    Norriq Danmark A/S

    Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

    Johnny Krogsboll

    Arctic Wolf Networks