Computerworld News Service: Manden, der regnes for at være World Wide Webs fader, Tim Berners-Lee, mener, at problemet med virksomheder som Facebook og Google ikke er, at de indsamler enorme mængder data om deres brugere, men derimod at de ikke deler med brugere, hvad de lærer om dem.
Berners-Lee kommer med denne kommentar i forbindelse med kritik af et politisk forslag i Storbritannien om at lade staten overvåge borgernes digitale kommunikation i realtid og uden dommerkendelse. Berners-Lee er britisk statsborger.
Han erkender, at brugerne ofte frivilligt - direkte som indirekte - offentliggør dybt personlige oplysninger om sig selv i forbindelse med deres brug af nettet.
"Virksomhederne kommer til at kende hver eneste detalje, de kommer på en måde til at kende mere intime detaljer om folks liv end nogen person, de møder fysisk, da folk ofte vil betro sig til internettet på deres vej gennem medicinske websites ... eller når teenagere eksempelvis besøger websites om homoseksualitet for at finde svar på deres egen identitet og om de bør tale med nogen om det," påpeger han.
Men i stedet for at opfordre virksomhederne til at holde op med at indsamle alle disse data, så foreslår Berners-Lee, at de store it-selskaber bør være mere tilbageholdende med, hvordan de anvender oplysningerne, og at de desuden bør dele dem med brugerne selv.
"Vi bevæger os i retning af en verden, hvor man indvilger i at afstå fra at bruge information til specifikke formål. Det handler ikke om at kunne indsamle mine data elle ej, men om hvad du lover at undlade at gøre med dem, når du først er i besiddelse af dem," forklarer han.
Også nyttige for den enkelte
It-pioneren eksemplificerer med et scenarie, der vurderes som naivt af visse privacy-eksperter, hvor et forsikringsselskab kan indvilge i at undlade at bruge personlige oplysninger, der er indsamlet fra Facebook, i fastsættelsen af den mest profitable forsikringspræmie for en potentiel kunde, selv hvis en af dets konkurrenter er forbundet med den potentielle kunde på det sociale netværk.
Problemet er ifølge Berners-Lee, at "sociale netværkssiloer" såsom Facebook og Google "er i besiddelse af data om mig, som jeg ikke selv er i besiddelse af."
I den forbindelse fremhæver han: "Disse data kunne jo også være værdifulde for mig, hvilket er et aspekt af hele dette spørgsmål, som efter min mening får for lidt opmærksomhed i medierne."
Berners-Lee påpeger, at data om geografisk placering fra hans mobiltelefoner for eksempel kunne hjælpe ham til at danne sig et bedre overblik over egne motionsvaner.
Det er dog svært at sige, om en flodbølge af ustrukturerede data ville være til nogen gavn for personer med væsentlig ringere teknisk indsigt end Berners-Lee.
Justin Brookman, der er chef for Project on Consumer Privacy hos Center for Democracy and Technology, er skeptisk overfor ideen.
Derimod mener Ryan Calo fra Center for Internet and Society ved Stanford University, at sådanne data kunne være temmelig nyttige for folk.
Læs også: Trussel mod os alle: Nettet censurerer på livet løs
Hvem har hvilke oplysninger om mig?
Privacy-eksperterne er dog enige om, at en eventuel frigivelse af brugernes data til brugerne selv i det mindste ville fungere oplysende for forbrugerne i forhold til spørgsmålet om privatliv på nettet, som ellers kan virke noget abstrakt.
"Det ville være godt, hvis virksomhederne gjorde deres data om brugerne tilgængelige. Men fra mit perspektiv måtte formålet blot være at gøre folk opmærksomme på, hvilke former for oplysninger om dem virksomhederne indsamler og analyserer og gemmer," siger Brookman.
Også Calo vurderer, at det ville afklare mange brugeres privacy-spørgsmål at se, hvilke data virksomhederne har indsamlet om dem.
Sammenlignet med at "læse standardformuleringer om, hvilke data en virksomhed måske indsamler om dig, hvilket er hvad privatlivspolitikker er, så ville det være meget bedre at få adgang til de oplysninger om dig, som den givne virksomhed faktisk er i besiddelse af," mener han.
For at brugerne kan få gavn af det på den måde, som Berners-Lee fremhæver, så kræves det, at dataene fra de forskellige kilder er indbyrdes kompatible.
Standardisering er nødvendig
Som fortaler for åbenhed på internet argumenterer Berners-Lee da også ofte for standardisering af dataformaterne.
Standardisering af dataformaterne ville også gøre det lettere for brugerne at forlade en service til fordel for en anden med en mere tiltalende privatlivspolitik.
Det kunne anspore til decideret konkurrence i forhold til pivacy, hvor de forskellige webservices kunne tænkes at konkurrere om brugerne baseret på kvaliteten af deres privatlivspolitik med bedre beskyttelse af brugernes privatliv til følge.
Calo vurderer, at Berners-Lee i den forbindelse "overser et vigtigt salgsargument for hans idé" om det åbne internet ved ikke at tale om forbrugernes bekymringer angående privacy.
Oversat af Thomas Bøndergaard
Læs også: Trussel mod os alle: Nettet censurerer på livet løs
