Læs også:
Du bliver snart presset til at e-maile med kommunen
Så meget sparer Danmark på at skrotte papirbrevene
Det er næppe den store hemmelighed, at e-mailen har været lidt af en showstopper for Post Danmarks kerneforretning i de seneste mange år.
Således er mængden af papirbreve i en godt 10-årig periode halveret fra 1,5 milliarder breve i 1999 til 779 millioner breve i 2011 i takt med, at vi sender flere mails, chatter og sms'er på et stadigt stigende antal digitale platforme.
Med et nyt lovforslag om at tvinge alle danskere over 15 år til at oprette en digital postkasse i 2014, mens virksomhederne skal have postkassen på plads i 2013, ser det ud til, at der sker et yderligere dyk i Post Danmarks omsætning.
"Danmark er det land i verden, der er længst fremme med digitaliseringen, og vi står til at tabe nogle hundrede millioner kroner om året, når det hele er indfaset," siger Post Danmarks kommunikationschef Lars Kaspersen om det offentliges fremtidige brug af digital post, uden han dog vil sætte præcise beløb på omsætningsnedgangen.
Papirbrevet får stor opmærksomhed
Han forklarer, at den finansielle sektor i lighed med sine selvbetjeningsløsninger i blandt andet netbanken har vist vejen med den digitale kommunikation til kunderne.
Nu er turen så kommet til de offentlige myndigheder, der på baggrund af en rapport fra Rambøll Management fra 2010 forventes at kunne spare op mod 1,1 milliard kroner i porto, tonere og smidigere arbejdsgange med fjernprintløsninger ved fuld indfasning i 2016.
Nedgangen i afsendte breve har lydt på godt 10 procent i de seneste par år, og Post Danmark regner med, at den tendens vil fortsætte endnu nogle år.
Lars Kaspersen vil dog på ingen måde afskrive papirbrevet i hverken den nære eller fjerne fremtid.
"Papirbrevet i den almindelige postkasse får langt større opmærksomhed end en e-mail, og lur mig, om ikke offentlige myndigheder i fremtiden også kommer til at gøre brug af papirbreve, når de skal kommunikere noget virkelig vigtigt," spår Post Danmarks kommunikationschef.
Digitaliseringsstyrelsen har i den forbindelse ellers hævdet, at de fleste danskere får deres sidste brev fra det offentlige, når de modtager meddelelsen om, at de nu skal oprette en digital post på Borger.dk eller andre steder som kommunale hjemmesider, der stiller digital post til rådighed.
Nye digitale forretningsområder
Hos Post Danmark græder man ikke over den spildte mælk, men vil hellere fokusere på fremtidens mælk og honning - ikke mindst set i lyset af, at Post Danmark sammen med Nets deler ejerskabet i e-Boks, som har kontrakt med staten frem til minimum 2014 om levering af danskernes digitale postkasse.
"Digital kommunikation er et vilkår, som vi for længst har lært at vænne os til, og vi får intet ud af at være bagstræberiske. Vi kan jo alligevel ikke stille uret tilbage," siger kommunikationschef Lars Kaspersen fra posten, der blev til på en forordning fra Christian den IV i 1624.
Her er Post Danmarks digitale planer
I 2012 ser Post Danmark lyst på fremtidens digitale muligheder.
"Nu har vi blandt andet også indgået en aftale med indscanning af breve og dokumenter fra ATP," lyder det fra Lars Kaspersen.
Her hentyder han til en spritny aftale mellem Post Danmark-datterselskabet Data Scanning og ATP, hvor der skal håndteres minimum 8.000 breve om dagen i forbindelse med, at ATP slår dørene op for Udbetaling Danmark-forretningen den 1. oktober i år.
Også sms-porto, hvor brevskriverne kan få en porto-kode tilsendt på en sms og derefter skrive koden på brevet i stedet for at bruge et frimærke, ser Post Danmarks kommunikationschef fremtidsmuligheder i.
"Vi har sendt 400.000 breve med sms-porto, siden løsningen kom i luften for et års tid siden. Nu er vi gået i gang med at undersøge, hvordan vi kan brede sms-porto ud til andre områder som eksempelvis b-breve," siger Lars Kaspersen.
Samtidig har Post Danmark med en årlig omsætningsnedgang på 8,1 procent til 9,6 milliarder kroner været ude og investere i store automatiske sorteringsanlæg, der allerede er blevet rullet ud i Fredericia, mens hovedsædet i Tietegensgade i København får glæde af robot-sorteringen til sommer.
Nedskæringer år efter år
Selv om Post Danmark har taget ja-hatten på i forbindelse med digitaliseringen, så erkender Lars Kaspersen også, at færre breve betyder, at posten ikke længere har brug for så mange hænder.
At posten kører sin daglige rute på et liberaliseret marked i en tid med lavkonjuktur, gør ikke vejen mere farbar. Indtjeningen er røget ned til 143 millioner kroner i 2011, efter den har ligget mellem 700 millioner og 1,6 milliarder kroner for nogle få år siden.
Post Danmark har også i de seneste fem år vinket farvel til knap 6.000 medarbejdere og er i dag nede på cirka 14.700 fuldtidsansatte.
Post Danmarks årsrapport angiver, at de faldende brevmængder betyder, at der vil ske yderligere personalereduktioner.
Hvor mange personer og stillinger det drejer sig om, kan Post Danmark ikke oplyse.
Dagbladet Børsen har tidligere skrevet, at hver femte medarbejder skal fyres i Post Danmark, som i dag har cirka 14.700 fuldtidsansatte medarbejdere. Det vil i givet fald sige, at omkring 3.000 stillinger står til at forsvinde over de næste par år.
Post Danmark kan ikke genkende det tal og fortæller, at hvis det kommer til flere mandskabsbesparelser, skal det helst ske ved naturlig afgang frem for deciderede fyringsrunder.
Gynger og karruseller
Selskabet udgør sammen med svenske Posten AB holdingselskabet PostNord.
Den danske stat ejer 40 procent af PostNord, mens den svenske stat sidder på 60 procent af nordens post-gigant, der med svenskeren Lars Idermark som adminstrerende direktør og den danske finansmand Fritz Schur som bestyrelsesformand har kørt en omsætning i hus på 33 milliarder kroner, hvilket er en nedgang fra 34,9 milliarder i 2010. .
Og da det netop er den danske stat, der inden for kort tid skal igennem en økonomisk slankekur i overgangen fra afsendelse af papirbreve til digital post, så vil en del af de vundne indtægter altså også gå ud over statens eget postselskab, som regner med en fortsat nedgang i antallet af papirbreve.
I sin årsrapport forklarer moderkoncernen PostNord den kommende tid med følgende ord:
"De mængdemæssige ændringer på brevområdet skaber behov for store omstillinger af virksomheden og tilpasning af personalestyrke, omkostninger og kapacitet til den faktiske efterspørgsel," lyder det i årsrapporten fra PostNord.
Og meget mere konkret bliver det ikke, udover at PostNord vil gennemføre et effektiviseringsprogram med henblik på at spare en milliard svenske kroner på omkostninger inden for blandt andet it, indkøb og koncernfunktioner.
Læs også:
