Konsortie kritiserer sikkerhedsundersøgelse

Konsortiet bag anbefalingen af en ny masteruddannelse i IT-sikkerhed undrer sig over konklusionerne i ny rapport om behovet for IT-sikkerhedskompetencer i danske virksomheder og offentlige institutioner. Virksomhederne er spurgt om noget, de ikke ved noget om, hedder det fra konsortiet.

Umiddelbart efter offentliggørelsen af ny rapport om behovet for IT-sikkerhedskompetencer i de danske virksomheder og offentlige institutioner melder kritikken sig. Rapporten er udarbejdet af analysefirmaet Epinion på foranledning af Rådet for IT-sikkerhed og viser, at de danske institutioner og virksomheder har godt styr på sikkerheden.

Kun to procent af de adspurgte offentlige eller private virksomheder giver udtryk for, at deres IT-sikkerhedsbehov ikke er dækket af egne medarbejdere eller eksterne konsulenter.

Tynd rapport

Men denne vurdering og andre i rapporten møder nu kritik fra et konsortium af virksomheder, der har anbefalet videnskabsminister Helge Sander (V), at der etableres en master-uddannelse i IT-sikkerhed. Konsortiet består blandt andet af Microsoft, TDC, Computer Associates, Deloitte & Touche og Cisco Systems, og konsortiets talskvinde Eva Kistrup fra Discus Communications betegner rapporten som tynd og stiller sig undrende over dens konklusioner.

- Når man spørger virksomheder om deres sikkerhedsniveau, så bygger det på en forudsætning om, at det kender virksomhederne, men det gør mange desværre ikke, siger hun.

Efter Eva Kistrups opfattelse er det ikke fyldestgørende, når undersøgelsen alene spørger virksomhederne, om de har styr på sikkerheden.

- Det er ikke overraskende, at virksomhederne selv tror, at de har styr på IT-sikkerheden, men det er kun den IT-kriminalitet, der afsløres, som man kan registrere, siger hun.

Færre eksperter

Undersøgelsen er lavet på baggrund af svar fra 304 virksomheder eller offentlige institutioner, og Eva Kistrup peger endvidere på, at også rapportens vurdering af, at der i dag er godt 6000 IT-sikkerhedsmedarbejdere i Danmark ikke stemmer overens med vurderingen i branchen.

- Der er ingen af de IT-sikkerhedseksperter, som jeg har talt med, der kan genkende det antal. Det er meget, meget lavere, siger hun.

Eva Kistrup mener også, at estimeringen af behovet bygger på et tyndt grundlag, da der reelt ikke er nogen, der kender det trusselsbillede, som virksomhederne står over for.

Lige det vi kan

I Dansk IT-sikkerhedsforum er man dog tilfreds med undersøgelsens resultat og formanden Bent Poulsen fra Værdipapircentralen mener, at undersøgelsen, giver et godt billede af behovet for IT-sikkerhedskompetencer.

- Efter vores opfattelse er rapportens konklusioner gode, for de lægger op til en efteruddannelse og certificering, der bygger på de kompetencer, som medarbejderne har i forvejen. Og det er lige præcis det vi kan, siger han.

Videnskabsminister Helge Sander har tidligere meddelt, at han ville afvente resultatet af rapporten, før han ville tage stilling til, om der eventuelt skal etableres en masteuddannelse i IT-sikkerhed.

Læses lige nu

    Annonce

    Politiets Efterretningstjeneste

    Netværksspecialist til IT i PET

    Københavnsområdet

    KMD A/S

    Marketing Advisor

    Københavnsområdet

    BEC Financial Technologies

    Senior Platform/System Engineer

    Region Sjælland

    Event: Platform X 2027: AI, skalering og vækst

    It-løsninger | København V

    Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

    22. april 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Vektus A/S har pr. 22. oktober 2026 ansat Jim Neble som Consultant Manager. Han skal især beskæftige sig med konsulentchefopgaven i Jylland. Han kommer fra en stilling som ERP Manager hos Kvik. Han er uddannet indenfor økonomi og Business Andministration samt Cand.merc. i strategi, organisation og ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med Konsulentopgaver indenfor Business Central i partnerkanalen. Nyt job

    Jim Neble

    Vektus A/S

    Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Erik Larsen

    Jyske Bank

    Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

    Jan Julin

    Genetec

    Wireless Logic Nordic, der leverer sikre IoT-forbindelser til erhverv, har pr. 28. oktober 2026 ansat Wanig Le Pennec som direktør. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af den nordiske forretning med fokus på vækst og strategiske partnerskaber. Han er uddannet MBA fra IAE Paris – Sorbonne Business School og har en ingeniøruddannelse fra ENSEEIHT i Frankrig. Han har tidligere beskæftiget sig med globale partnerskaber og kommerciel udvikling inden for telekommunikation, software og IoT. Nyt job

    Wanig Le Pennec

    Wireless Logic Nordic, der leverer sikre IoT-forbindelser til erhverv,