Top 5: Virale YouTube-videoer fra Danmark

Lægger du mærke til de mere eller mindre skjulte reklamebudskaber, når du ser videoer på nettet? Vi har taget et kig på fem utrolige danske videoer, som er blevet virale hit.

Top 5: Virale YouTube-videoer fra Danmark

Et af de første og mest berømte virale blockbustere er med den brasilianske fodboldspiller Ronaldinho i en noget, der ved første øjekast ligner en amatøroptagelse fra en træningssession i FC Barcelona.

Han tager fodboldstøvler på og losser en bold på overliggeren flere gange i træk, uden at den rører jorden.

Fodboldstøvlerne er sjovt nok af mærket Nike, og i det originale klip står Nikes logo også tydeligt til sidst.

Men da klippet spredes på nettet, er der mange, som redigerer i det, så intro og slutning fjernes.

Derfor er det kun de få sekunder, hvor Ronaldinho høvler bolden på overliggeren, som bliver vist.

I løbet af kort tid ser flere millioner mennesker den brasilianske fodboldspillers pragtpræstation.

Men det er formentlig langt fra alle, der er klar over, at de spektakulære skud er skabt i en computer, og det hele er et veltilrettelagt pr-stunt fra Nike.

Danske videoer

Videoen var for alvor med til at sparke gang i produktionen af virale klip med mere eller mindre skjulte reklamebudskaber.

Fordi videoerne deles flittigt mellem venner og bekendte på sociale medier som YouTube, Facebook og Twitter, er paraderne nede - modsat når vi sidder i sofaen eller biografen og ved, at nu kommer der en reklameblok.

Selv om mange især amerikanske firmaer har haft held med virale videoer, kan vi også godt være med i Danmark.
Det er måske koldt, kynisk og beregnende, men det virker.

Vi har fundet fem eksempler frem på danske YouTube-videoer, som egentlig er reklame pakket ind i underholdende videoklip.

1. Mesterlig musik midt i metroen

Det seneste eksempel på et viralt, dansk hit på YouTube viser, at selv klassisk musik kan blive hipt og moderne.

I hvert fald hvis man sætter Sjællands Symfoniorkester til at spille en uventet koncert i et metro-tog i København og filmer hele seancen som en reklame for radioklassisk.dk

Det er dog ikke nogen ny idé at skabe en happening i toget og smide en video på YouTube.

Mon ikke Sjællands Symfoniorkester har ladet sig inspirere af amerikanerne bag konceptet Impro Everywhere, der i adskillige år har hærget New Yorks undergrundsbane med alt fra Star Wars-show til den tilbagevendende no pants day.

Men Sjællands Symfoniorkester er nu sluppet ganske fint fra sin video, der er i skrivende stund er set mere end to millioner gange.

Det har formentlig givet radioklassisk.dk en del flere besøgende end normalt, og det helt uden at bruge penge på annoncering i traditionelle medier.

2. Ups, hvor er faren til mit barn?

Måske kan du huske VisitDenmarks meget omdiskuterede reklame, der hittede på YouTube for tre år siden? 

Ligesom mange andre virale videoer forsøger den at se amatøragtig ud, og en enlig mor sidder med sit lille barn i favnen og snakker til kameraet. 

I virkeligheden er hun skuespiller, og det er slet ikke hendes barn. 

Men i videoen fortæller hun på engelsk, at hun ikke ved, hvem faren til barnet er, men at han er udlænding og var på besøg i Danmark, da de kort mødtes.

Nu leder hun efter ham. 

Klippet med fup-historien blev vældigt populært og set over 700.000 gange på blot fem dage på YouTube. 

Men samtidig endte videoen med at få voldsom kritik, da mange mente, at det var stærkt upassende at bruge løgn kombineret med offentlige midler til at reklamere for Danmark. 

VisitDenmark måtte rykke ud med en undskyldning og fjernede videoen, men når noget først er sluppet løs på nettet, er det svært at bremse igen.

Derfor kan videoen med den enlige mor stadig ses som her:

3. Bombesprængning i søerne i København

Tilbage i 2007 skabte tøjfirmaet QuickSilver overskrifter med en viral video, der viser en bombesprængning i Peblingesøen. 

Optagelserne er mørke og lidt slørede, men det er muligt at se en flok unge mennesker kaste dynamit i vandet. 

Det skaber en kæmpebølge, som en kæk, ung mand er klar til at surfe på.

I slutningen af reklamen optræder QuickSilvers logo, men ligesom med Nike og Ronaldinho-videoen, som blev omtalt i begyndelsen, forsvandt det fra mange af de versioner, som cirkulerede på nettet. 

Da optagelserne så amatøragtige - og dermed autentiske - ud, var der derfor mange, der troede, at der rent faktisk var blevet fyret dynamit af i Peblingesøen. 

QuickSilver-videoen blev på kort tid set mere end 20 millioner gange, og pr-bureauet bag videoen fandt formentlig en dyr flaske champagne frem:

4. Dansetrold på to år fyrer den af

Charmende og sjove børn er altid et hit på YouTube, og det gælder lige fra den buttede knægt med trampolin-øjenbryn til den stærkt omtågede David, der har været en tur hos tandlægen. 

For nylig var det den lille, danske dansetrold William Stokkebroe på to år, som hittede stort. 

Han fyrede den af på et stort dansegulv, mens tilskuerne badede ham i blitzlys og bifald.

I videoen er teksten studie43.dk indlejret, og det er webadressen til Williams forældres dansestudie. 

De er i øvrigt femdobbelte verdensmestre i sportsdans, og mon ikke deres hjemmeside har fået et par ekstra klik den seneste tid. 

Videoen med den danseglade William er set over 12 millioner gange:

5. Frieri med roulette og guitar

For et år siden fik en flok århusianske mænd stor succes takket være et frieri med guitar, blomster og pizza. 

Det foregik ikke på en helt traditionel vis, men derimod ved at opsøge en tilfældig kvinde på Chatroulette.com og give hende en sang og et overraskende show. 

Det krævede grundig forberedelse og koordination at få den fascinerende video i kassen, og det var ikke bare for sjov. 

Selv om videoen ikke reklamerer for et produkt, er den egentlig en reklame for manden bag, Rune Iversen.

At videoen blev en succes, er nemlig en understregning af en af hans pointer i hans speciale om netop viral markedsføring. 

Sidenhen har han da også givet gode råd til andre om, hvordan de skal skabe et hit på nettet. 

Her følger det besynderligere frieri, som trak overskrifter både herhjemme og i udlandet:

Læses lige nu

    Annonce

    Paychex Europe

    Team Lead for Support

    Københavnsområdet

    Capgemini Danmark A/S

    AI Data Architect

    Københavnsområdet

    Politiets Efterretningstjeneste

    Centerchef til Center for Applikationer i PET

    Københavnsområdet

    Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2027

    Digital transformation | København

    Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

    22 & 23. september 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Stine Willemoes Kondrup, Senior Project Manager hos Ascom, har pr. 22. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S

    Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

    Johnny Krogsboll

    Arctic Wolf Networks

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

    Nathalie Kajberg Knudsen

    Elbek & Vejrup A/S